/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Andre interesser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andre interesser
#NavnPoint
ans 4754
dova 4216
Nordsted1 4120
refi 3947
Klaudi 3235
HelleBirg.. 2285
molokyle 2221
svendgive.. 2219
katekismus 2139
10  KarlOveJe.. 2007
Hvad hedder det?
Fra : molokyle
Vist : 2118 gange
500 point
Dato : 06-08-06 09:14

Et spørgsmål fik mig til at fundere over:

Hedder et klik med musens venstre-/midter-/højre- knap :

a.) Et museklik?
b.) Et musklik?
c.) Et musseklik?

</MOLOKYLE>


 
 
Kommentar
Fra : bredker


Dato : 06-08-06 09:19

det må være " et museklik "
det lyder mest rigtigt

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 06-08-06 09:19

KLIK



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 06-08-06 09:28

bredker -> Du er vel klar over hvad en 'muse' er?

Det ville da næsten være synd sådan at 'klikke' på sådan en?

miritdk -> KLONK

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 06-08-06 09:28


Sådan ændres antallet af [I]museklik[/I], der kræves for at åbne elementer
Åbn Mappeindstillinger i Kontrolpanel.
Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
Klik på Udseende og temaer, og klik derefter på Mappeindstillinger.
Klik på den ønskede indstilling under Klik på emner på følgende måde under fanen Generelt.
Bemærk!

Hvis du klikker på Enkeltklik for at åbne et element (peg for at markere), kan du også angive, hvordan ikontitler understreges.
Hvis du vil kontrollere de aktuelle indstillinger for understregning af hyperlinks, skal du åbne Internetindstillinger i Kontrolpanel. Klik på Start, klik på Kontrolpanel, klik på Netværks- og Internetforbindelser, og klik derefter på Internetindstillinger, hvis du vil åbne Internetindstillinger. Kontroller indstillingen for Understreg hyperlinks under fanen Avanceret.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 06-08-06 09:35

dr_dem -> Jo jo, jeg ved godt at sådan staves det rundt omkring ...og de andre 2 muligheder benyttes ligeledes fra tid til anden i manualer/forklaringer, men en 'muse' kan altså IKKE klikkes

Selv vil jeg mene at et MUSKLIK må være det korrekte, men det 'lyder' dumt !

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 06-08-06 10:18

finurligt spørgsmål - tror ikke du finder det helt rigtige svar nogen steder (medmindre du bruger den engelske betegnelse)



Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-08-06 10:21

Altså Molokyle, her fallitter din logiske sans:

For hvad så med musEgift

Det er vel hverken til at dræbe Euterpe, polyhymnia eller nogen af deres søstre


Hvorfor ikke kalde det det som det hedder, altså "et klik med musen"

For øvrigt er Musse et meget populært navn til heste


mvh dova

Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 06-08-06 10:22

Da det,til min store overraskelse hedder musefælde, og musegrå i følge politikens Nu Dansk Ordbog, må det også hede museklik. jeg havde forventet en fordobling af s'et, også i de 2 tilfælde, men det er ikke i ordbogen. Mus nøjes med et s når det bøjes.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-08-06 10:22

Forresten, hvis det skal være korrekt stavet, så hedder det museklik

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-08-06 10:29

Citat
Da det,til min store overraskelse hedder musefælde, og musegrå i følge politikens Nu Dansk Ordbog, må det også hede museklik. jeg havde forventet en fordobling af s'et, også i de 2 tilfælde, men det er ikke i ordbogen. Mus nøjes med et s når det bøjes.


Man bøjer det jo sådan set ikke, men bruger her , som i mange andre tilfælde, et "bindeleds-E" til at lave et sammensat ord af to navneord.

Det gør man typisk ved de navneord der er ens i ental og flertalsformen.

Eksempler:

En mus, to mus = musefælde

Hvorimod navneord der får en flertalsendelse på, bruges ikke mellemleddet "e":

Et hus, to huse = hustag

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-08-06 10:29

Forresten, det gælder navneord der ender på "s".

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 06-08-06 10:30

Bare det ikke slår klik for jer

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 06-08-06 11:50

Hmmmm... ikke noget endegyldigt svar, så jeg prøver at spørge 'ekspertisen' hér: http://dsn.dk/

...så må vi se; hvad det korrekte svar må blive ....på dansk

...men det kræver et 'større' detektivarbejde:

Citat
Hvorfor ikke e-post?

Sprognævnet modtog frem til sommeren 2005 et stadigt stigende antal sproglige spørgsmål pr. e-post. Den store spørgelyst kan vi kun glæde os over, da den jo er tegn på at interessen for sproglige forhold er større end nogensinde. Det meget store antal spørgsmål som blev stillet pr. e-post, medførte imidlertid resurseproblemer, og vi måtte indse at vi ikke havde kapacitet til at besvare alle de skriftlige spørgsmål. Sprognævnet besluttede derfor at omlægge sin oplysnings- og rådgivningsvirksomhed sådan at bemandingen af Sprognævnets spørgetelefon blev fordoblet pr. 1. juli 2005. Til gengæld kan der nu kun gives skriftligt svar efter forudgående telefonisk aftale. Fordelene ved at opprioritere den telefoniske rådgivning er:

Sprognævnet kan betjene langt flere borgere og dermed afgive langt flere svar end tidligere.
Sprognævnet kan besvare sproglige spørgsmål hurtigere. De fleste spørgsmål drejer sig om et akut opstået sprogligt problem som kræver et hurtigt svar. Det får man bedst og mest effektivt i telefonen.
Vi beklager hvis denne omlægning har medført ulejlighed for nogle af vores spørgere, men vi mener at det er den bedste løsning for alle parter.


Væbn jer med tålmodighed, da det idag er søndag

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 06-08-06 13:01

En musvåge muser! Så det!

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 06-08-06 13:03

På den anden side, hvad gør en musketer?

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-08-06 14:03

Tedd musketerer bruger måske deres musketter.....til at skyde med...om de så skyder mus der klikker, aner jeg ikke

http://lynnart.net/models/firearms/musket.jpg


mvh dova


Kommentar
Fra : tedd


Dato : 06-08-06 14:05

Så skal der Formel ettes Molo!!!

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 06-08-06 18:22

Nu har jeg kikket i retsskrivsningordbgen og der står
muse -n, -r.
muse, -ede
museal to., -t.
muse/fælde -n, -r.
muse/grå.
muse/hale -n, -r.
muse/hale -n, -r
men der står ikke noget ommuseklik
dr.dem

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-08-06 07:34

Jeg spørger senere på dagen, men undre mig nu stadig.

Hvorfor bliver mus + våge ikke til musevåge?

...eller blis + høne til blisehøne?

...eller op + kast til opekast?

...eller vand + fald til vandefald?

...eller år + hus til årehus?

...eller ål + borg til åleborg? (...undskyld Aalborg)

...eller is + terning til iseterning?

..eller is + vinter til isevinter?

..når nu mælk + tand bliver til mælketand og ost + mad til ostemad.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 07-08-06 08:18

Altså, helt ææærligt, Molomand.
Så tror (ved jeg sgu det hedder musklik, MEN når det siges kan det lige lidt komme til , jeg sagde komme til, at lyde lidt som museklik, måske fordi sådan er det tit med ord med mange konsonanter og få vokaler, ik?, -og der er jo nogen, der tager alting for bogstaveligt, og som følge deraf tror de det hedder museklik og de siger det, som følge af deres tro med tydeligt e efter mus.

Hvad kan vi så lære af det ?
Vi kan lære, at en linie, der der deler, er en meget fin ting.

Iøvrigt synes at det er en fornærmelse mod naturens mus at opkalde noget mekanisk efter dem og så tilmed sige at det kan klikke. Hvorfor ikke give den et originalt navn, der passer til denne mekanik, men det er tydeligvis hvad kun en nørd kunne finde på. Kan selv den et computergeni måske nogensinde skabe en levende mus, - nej heller ikke et græsstrå, eller et lille sandkorn.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-08-06 18:09

Vi besvarer sproglige spørgsmål; mandag til torsdag ...mellem 10 & 12 ...samt mellem 15- & 17-

...fredag mellem kl. ???? & kl. ???? Dét fik jeg ik' li' hørt

Det blev ikke idag, men imorgen ....måske?

Jeg var sgu for sent ude !

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 07-08-06 18:57



Kommentar
Fra : tedd


Dato : 07-08-06 21:42

En pengerclips? Hmm? eller pengclip?

Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 07-08-06 22:03

...........eller penge klip, pengeklippe, klippepenge, klippe penge
.......og har det noget med papirklip at gøre???

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-08-06 08:16

Fjernesyn?

Højtetaler?

Sterinelys?

Hårefarve?

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 08-08-06 08:35

Mol e kyle

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-08-06 15:00

muleberry ???

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-08-06 16:58

.. mellem 13 & 15 på hverdage ...hedder det nu på telefonsvareren

Mon de ka' bli'e enige med sig selv? ...eller frygter de måske; de ik' ka' magte opgaven i "Dansk Sprognævn"?


ÅUKÆI SÅ DÆR.... : Jeg prøver sgu igen i morgen

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-08-06 18:50

Fastelavn + ris = Fastelavnseris

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-08-06 19:03

Måske det retteligen hedder :

Et (højre- /midter-/venstre-) musensklik?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-08-06 02:14

Altså, nu er museklik ikke et anerkendt ord, ifølge dansk retskrivning.

Så derfor, indtil det bliver anerkendt at sige museklik, hedder det: Et klik med musen


Et dyt i bamsen, hedder jo heller ikke et bamsedyt.....vel??


mvh dova

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 02:22

Det hedder en musefælde og musefælde, så mon ikke museklik eller musetasteklik er acceptabel? men hvad pokker er en musefældeklausul? http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=muse

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 02:23

øh musehale og musegrå! Det sg sent!

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 02:26

Men det hedder ikke en muselim?

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 02:28

Til gengæld kunne en muslimsk terrorist vel godt hedde en musling eller huh?

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 09-08-06 06:20
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 07:28

Et isslag hedder så et iseslag?

dova -> Jo, det heddet netop et bamsedyt

dr_dem -> Ifølge din antagelse: En rustskade hedder så en rusteskade?

Alene udtalen : En mu-se-ska-de (med langt u) er en skade forårsaget af en muse
Det må da udtales : En mus-se-ska-de (medlydsfordoblig af s'et), men så tror man det er en mus, som er kommet til skade Derfor : En musskade

Det er muligt at det er/bliver gængs brug at skrive muse- dit og dat, men det gør det sgu ikke mere logisk rent sprogligt.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 07:30

dova -> Ps. Man kan også bamsedytte flere gange om dagen

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 07:43

Nåeh ja. Det kunne jo også være en muse som er kommet til skade jf. knæskade eller i den anden betydning, hvor musen er kommet ned fra Olympen og har påført noget eller nogen en skade.

Muse -n/-r: Betegnelse for de 9 gudinder for kunst og videnskab i oldtidens Grækenland; nu også om den kvinde der insirerer en kunstner eller selve inspirationen.

Det hedder forøvrigt musselmalet og ikke muselmalet selv det staves sådan i mange livsstil magasiner.

...eller skulle jeg ha' skrevet: Livsestilmagasiner?

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 08:17

En forehammer?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 09-08-06 08:57

En ballet-e-danser
En klip-e-fisk
En klap-e-torsk

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 09-08-06 09:11

Det hedder da et museklik.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 09:14

En isekage?

En kopefuld?

En mandseopdækning?

En natesværmer?

En spyeflue?

En tobaksepung?

En løgering?

En grammofoneplade?

Et spidsetag?

En spidsetang?

En spydespids?

En vinduesepudser?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 09:17

arne.jakobsen -> Nåeh ja ...og så hedder det vel også en slapsesvans?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 09-08-06 09:17

sq da godt det ikke var mis der var tvivl om ( før missen over skærmen - klik på missen osv )

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 09:19

Undskyld: Slapesvans

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 09:20

miritdk- Det har jeg en misetanke om det hedder

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 09:23

Skulle man følge det kloge flertals mening, så ville et klik (..i så fald en mus hed en mis) altså være:

Et miseklik.

Ka' I ik' selv høre det da burde hedde: Et misklik? ...eller et misseklik?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 09-08-06 09:58

Så var det jo mere ligetil med et "hundeklik" der er ingen andre muligheder



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 12:02

mangorossa -> Det er der jo ingen 'ben' i

Det hedder : En hund ...to/flere hunde jf. hundekiks.

..men det hedder stadig :

Is ...mere is

..eller: En is ...to/flere is.

..en kage ..to/flere kager & et slag ...to/flere slag

..så derfor forstår jeg ikke helt dovas' ellers udmærkede forklaring: http://www.kandu.dk/spg91816.aspx#997756

Citat
Man bøjer det jo sådan set ikke, men bruger her , som i mange andre tilfælde, et "bindeleds-E" til at lave et sammensat ord af to navneord.

Det gør man typisk ved de navneord der er ens i ental og flertalsformen.

Eksempler:

En mus, to mus = musefælde

Hvorimod navneord der får en flertalsendelse på, bruges ikke mellemleddet "e":

Et hus, to huse = hustag


Da det så burde hedde : Iseslag ..istedet for isslag, samt isekager ...istedet for iskager

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 12:19

[hr ]Hér kommer forklaringen fra Dansk Sprognævns Pia Jarvab :

Mus er et ord 'født' med bindebogstavet (... i fagsprog kaldet; fugen) e og der gives ingen 'naturlig' forklaring på hvorfor.

I andre tilfælde findes for visse ord et 'e', et 's', 'intet' eller 'begge' dele

Årsagen hænger sammen med at danske navneord ikke uden angivelse af 'en' eller 'et' kan bestemmes som værende han-/hun-/intet- eller fællleskøn.

Hun gav mig helt ret i, at det for : Musehul, musegrå, musetast, osv. samt museklik egentlig i sproglig sammenhæng burde dreje sig om egenskaber ved 'muser' og ikke ved mus (...heller ikke de elektroniske), men sådan ER det altså bare. Punktum

...så dovas ellers indtagende forklaring er altså helt ude i 'sovsen' og har intet med 'sagen' at gøre!

Hvem ska' jeg nu gi' påængernø? ...synes I?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 12:22

Ps. Dansk Sprognævns Pia Jarvab personlige vurdering var at det burde hedde:

MUSSEKLIK

...altså med medlydsfordobling

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 12:29

Pps. 'Reglen ...eller mangel på samme, er også årsagen til at der IKKE er et 'e' i rovfuglens navn:

MUSVÅGE

Var 'reglen' konsistent skulle fuglen hedde:

MUSEVÅGE

...men det gør den bare ikke.

Samme inkonsistens kunne sagtens medføre at museklik kunne staves :

MUSKLIK

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 12:33

Citat
Foretag et højre musklik for at få kontekstmenuen frem i Internet Explorer.


...er altså ikke en decidret ukorrekt skriftlig formulering.

Phyyyyyeeee..... så fik jeg selv 'næsten' ret

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 13:52

Nogen gange er det lettere at "give" folk ret, Molo

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-08-06 14:49

Jeg har fulgt lidt med i denne tråd

Det har da også undret mig om det hedder det ene eller det andet.

Et eks.: Det hedder en myg, myggen flere myg.

men det hedder et myggestik (da det hedder myggen).

Eks.: En mus, musen, flere mus

Her bliver det ikke til "mussen"

Derfor er jeg ikke enig med Dansk Sprognævns Pia Jarvab at det efter "hendes" mening skal hedde et musseklik.

Hvorfor ikke bare skrive højre/venstre-klik på musen.



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 15:47

ans -> Hendes sproglige foreslag til stavning gik alene på udtalen, samt at undgå forveksling med 'muser' :

Man siger : Mus-se-klik

..ikke : Mu-se-klik (..med laaaaaangt U ! )

..og dog; måske der er nogen fynboer eller jyder 'derude', som ikke vil gi' mig ret (tedd?)

Selv vil jeg mene at 'musseklik' ik' duer, da det ik' hedder en musse, men en mus

Altså: Musklik.

</KLIKMOLO>

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-08-06 15:52

Citat
Man siger : Mus-se-klik

..ikke : Mu-se-klik (..med laaaaaangt U ! )


Det kommer da an på hvem, der udtaler det


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 15:54

Tasttryk eller tastetryk ....kunne med rette skabe samme diskussion

...med et tasttryk på F1-tasten?

..eller med et tastetryk på F1-tasten? (= ses ofte)

Der er da heller ikke et navneord der hedder taste. Dér er da et udsagnsord

..så at tastetrykke F1 ...må være det korrekte

F1 = HJÆLP

</SPROGSPASSER> (...Citat: Creamygirl )



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 16:00

Hmmm... udsagnsordet må jo gå på sidste led: Trykke og ikke på navneordsledet: Tast

Så dér tager jeg fejl (..igen )

..oder?

Det bringer os jo igen vejne i forhold til:

..så som; at tasttrykke F1-tasten.

</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 16:03

..alle mine andre stave-(/tast-)fejl undtaget !!!

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 16:07

Ps. Navneordet 'tast' har tilsyneladende ogse et 'medfødt' e i enden:

En tastefejl vs. en tastfejl.

Hvilket jo giver mening i denne skelnen:

ad.1) En tastefejl = en slåfejl

ad.2) En tastfejl = en mekanisk/elektronisk fejl ved tasten.

Nu bli'r jeg da helt forvirret af mit eget spørgsmål !

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-08-06 16:48

Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE,
men flertal af GÅS er GÆS - ikke GÅSE.
Vi taler om FOD - er der flere, si'r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE.
Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE?

At flertal af MAND er MÆND - ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER.

En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS?

At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE?

Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
- Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE.


Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 09-08-06 17:06

Tynd e skid

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 09-08-06 17:09

m¨us e li

Kommentar
Fra : Musling26


Dato : 09-08-06 17:17

Altså - nu er det jo sådan, at det ikke er musen der klikker, men det er dig, der klikker med musen. Så Ans - jeg er tilbøjelig til at give dig ret i
Citat
Hvorfor ikke bare skrive højre/venstre-klik på musen

Med andre ord, der er ikke noget der hedder et museklik.
MH. MUSLING26

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-08-06 17:22


Musling26... Men det er da musen der siger kliklyden



Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-08-06 17:42

På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der hedder muse/musseklik.

Har da heller ikke hørt nogen bruge det udtryk

Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-08-06 20:53

Citat
så dovas ellers indtagende forklaring er altså helt ude i 'sovsen' og har intet med 'sagen' at gøre!


Sikke noget ævl, det er bare sagt med nogen andre ord, at visse navneord altid får et e på, når det sammensættes.

Men at en person fra dansk sprognævn, skulle medgive at det retteligt burde hedde musseklik....såfremt ordet altså fandtes.....det synes jeg F...... er en falliterklæring, og indikerer kun alt for kraftigt, hvor det danske sprog er på vej hen

Det hedder jo heller ikke musseunger, musselort, mussekorn, mussehale, musseben, mussesnude, mussefælde, mussehul.

Og en ting på et museum hedder jo heller ikke en musseumsgenstand.


Citat
Der er da heller ikke et navneord der hedder taste


Jo, det er der faktisk.....kan både hedde en taste og en tast...og tast får så også et e i enden når det sættes sammen med et andet navneord.

Og sådan en tast, kan man lave en tastefejl med, når man taster på tasterne på tastaturet.


Egentlig er sådan en tråd her både ustyrlig morsom og dybt sørgelig........shit hvor står det dårligt til, med sprogforståelsen og sprogkundskaberne her til lands......


mvh dova

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 21:26

Så tror da fanden du aldrig kan udtrykke dig poetisk, Molo! Formålet med den muse-fælde du har købt er altså at fange mus ikke muser Med mindre Afskylia tæller med da hun fik navlepirchningen i klemme?

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 21:28

Man kan heller ikke købe en lækage hos bageren!

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 21:29

eller en halvcitronmåne for den sags skyld!

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 21:33
Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-06 21:34
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 22:29

Musling26 -> Slagsmål. Hvorledes vil du forklare dette ord?

(Ps. ...ifølge dova: Slagsemål )

dova ->
Citat
Det hedder jo heller ikke musseunger, musselort, mussekorn, mussehale, musseben, mussesnude, mussefælde, mussehul.


Næeh... det hedder det ikke, men det burde det måske hedde? Hvis det skrevne ord skulle følge udtale? Præcis som at man nu må stave: Majonæse ..som majonæse ...osv. ?

En følge af skik og brug i talesproget (København & Omegn ..det er!)

..og dova:
Citat
..og tast får så også et e i enden, når det sættes sammen med et andet navneord.


..er blot endnu et eksempel på at du ik' (..i modsætning til undertegnede) altid får ret

..for; der findes ingen 'regler' for dette uden om den 'fødte' fuge ...som fortaber sig i alm. skik & brug, samt vedtagne konvensioner = NUL syntaktiske regler ...men dog semantisk konsensus !!!

</MOLOKYLE>








Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 500 point
Dato : 09-08-06 23:18



Citat
Slagsmål. Hvorledes vil du forklare dette ord?

(Ps. ...ifølge dova: Slagsemål


Nu er du jo dum Molokyle Eller du kan bare ikke huske hvad du selv skrev tidligere:

Citat
Mus er et ord 'født' med bindebogstavet (... i fagsprog kaldet; fugen) e og der gives ingen 'naturlig' forklaring på hvorfor.

I andre tilfælde findes for visse ord et 'e', et 's', 'intet' eller 'begge' dele


Så derfor slagSmål, da det er et af de ord der bruger et "s" som bindeled

Citat
Citat
..og tast får så også et e i enden, når det sættes sammen med et andet navneord.



..er blot endnu et eksempel på at du ik' (..i modsætning til undertegnede) altid får ret

..for; der findes ingen 'regler' for dette uden om den 'fødte' fuge ...som fortaber sig i alm. skik & brug, samt vedtagne konvensioner = NUL syntaktiske regler ...men dog semantisk konsensus !!!


Selvfølgelig har jeg ret.......jeg har altid ret

For i følge dansk retskrivning hedder det f.eks. tastEoperatør og ikke tastoperatør.

Hvilket vil sige, at ordet "tast" bruger et "e" som bindeled, eller også er det fordi der er brugt ordet "taste" hvor e-et indgår i forvejen


ØVBØV du ka' godt gi' dig...for du har ikke ret


mvh dova

Godkendelse af svar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 23:21

Øv bøv ..dova har ALTID ret (= Citat: Ukendt Kandu.dk bruger)

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-08-06 23:23

Altså : Et musklik ..samt iskage ....til 'folket' !

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : tedd


Dato : 10-08-06 02:49

Wow! Kun 3 dage til at overbevise en radikal? Man blir helt rørestrømsk!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408918
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste