/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
zip45, udsætter
Fra : warrior
Vist : 974 gange
100 point
Dato : 01-08-06 15:13

Hej
Jeg har en zip fra -98 som begyndte at hakke og gå i stå når gassen blev taget af, inden for de første km af en tur, men jeg kunne starte den igen med lidt besvær og køre så længe gassen ikke blev taget af. Nu kan jeg kun køre ca. 500 m., så går den i stå igen, hvorefter jeg skal vente ca. 1 minut hvor jeg så kan starte den igen. Det samme mønster gentager sig hele tiden. Det er som om, den lige skal køle lidt af, før den igen kan startes. Jeg har renset karburatoren, og svømmeren er fuldt bevægelig. Kan nogen sige mig hvad den sandsynlige årsag er? En defekt spole, choker eller måske en slidt del i karburatoren? Jeg bruger karburatorsprit. Knallerten har gået ca. 22000 km.
På forhånd tak
Mvh Trevor

 
 
Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 01-08-06 16:58

1. Du har formentlig skiftet tændrør,
2. og renset/skiftet luftfilter?
3. Tændrørshætten kan være defekt, da der kan være irret i formodstanden. Hvis der ikke er nogen egentlig hætte, men man bare sætter tændrørsledning direkte på, så er det ikke her fejlen ligger.
4. Den automatiske benzinhane har det med at gå i stykker:
http://www.thansen.dk/product.asp?c=732264332&n=1712451360&pn=1712452429
Test den ved at trække benzinslangen af nede ved karburatoren, og se efter der kommer en sjat benzin ned i slangen, for hver gang du bruger kickstarter(Uden tænding på)
Prøv både uden og med fuld gas

5. Men det kan også være du skal skifte de 2 membranplader.
http://www.thansen.dk/products.asp?c=732264332&n=1712451370

6. CDIèn er defekt.
VH Palle Hansen



Kommentar
Fra : warrior


Dato : 01-08-06 22:13

Tak for henvendelsen.
De to første punkter er i orden. Jeg har også tidligere fået skiftet benzinhanen,enda 3 gange, og sidst i -91. Jeg har konstateret at benzinen løber igennem når jeg tager slangen af, og er i tvivl om det kun må ske når man turner motoren, ved det opståede vacuum. De to membranplader, sidder de i indsugningsstudsen?
Mvh., warrior

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 01-08-06 22:51

Ja, benzin skal kun komme når stempelet bevæges op og ned, og der dannes vaccum.
Membranen sidder mellem krumtaphus og studs. (Ved genmontering bør pakning fornyes eller den gl. påføres lidt flydende pakning.)
Ja, når indsugningsstudsen tages af, kan du se bagsiden af membranen, når den skrues af, kan du se de to membranplader, og teste deres funktion, ved at holde bagsiden af membranen op til munden. Så skal du kunne blæse nærmest frit, men kun kunne suge uendelig lidt.
VH Palle Hansen
NB: Hvis en af de 2 membranplader er knækket, så pas på stumpen ikke falder helt ned i krumtaphuset.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 02-08-06 21:22

Jeg har skiftet benzinhanen og spolen. Efter at den nye spole kom i kørte jeg ca. 2 km. uden problemer. Stoppede så motoren i et par minutter og havde så startbesvær. Kørte igen et par kilometer, standsede motoren og kan nu ikke starte den igen. Der kommer ikke gnist fra den nye spole; heller ikke uden tændrør på kablet. Jeg har chekket forbindelserne til og fra spolen. Kan det tænkes, at det er i dynamoen, slidte kul f.eks?

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 02-08-06 21:34

Tjek stelledningen som sidder på CDIen.
Jeg prøvede på en ZIP 45 kmt at den gik ud når man kørte over bump på vejen og kom igen lidt efter.
Det var stelledningen som var rustet delvist over.

Tædnspolen er indbygget i CDIen på Vespa ZIP og det er den samme som sidder på Typhoon og Gilera Stalker.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 02-08-06 22:01

Men cdi.en er helt ny. Jeg har kontrolleret for fastspænding på alle ledninger. Der har heller ikke været nogen udsættere mens jeg kørte med den nye. Kun startbesværet efter nogen minutter med stoppet motor, og igen efter 2 km. kørsel, hvor der ingen gnist kommer ved startforsøget.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 03-08-06 22:08

Jeg har prøvet med den nye spole ( fra thansen) og den gamle nogen gange. Muligvis har stelforbindelsen ikke været i orden. Jeg har nu tømt og renset karburatoren, hvorefter den startede fint med det samme, efter genmonteringen. Fik så kørt et par minutter hvor den hakker og går i stå. Kan starte med det samme, hvorefter det samme sker igen et par gange. Nu kan den ikke starte igen. Hælder til den teori at det må være karburatoren siden den kunne starte straks efter rensning og genmontering.

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 03-08-06 22:53

Jeg tror du har rigtig meget snavs eller vand i din tank.
Tøm al din benzin ud i en gennemsigtig beholder og se om der er bundfald.
Prøv evt. med ny benzin.

Har du skiftet din tændrørshætte?
Den kan godt brænde af.
Måske er det også snart på tide at skifte stempel.
De fleste 2taktere skal ha skiftet stempel/ringe inden 20.000 km, for at opnå optimal kørsel.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 03-08-06 23:55

Jeg har prøvet med en anden hætte.
Jeg har fået skiftet stempler 2-3 gange, inden for de første 1000-2000 km.Det var ganske vist med en større cylinder. Nu er det standard igen.
Jeg vil prøve med andet benzin. Det jeg har i nu er noget der i forvejen er olieblandet ( til brug for nogen havemaskiner) samtidig tages der fra olietanken, men det er måske ikke så godt?
Mvh

Accepteret svar
Fra : NoShyGuy

Modtaget 100 point
Dato : 04-08-06 15:27

Så er du oppe på en blanding på 5%
Det er alt for meget.
Du har svært ved at starte den fordi dit tændrør bliver fedtet ind i olie.
Ud med den benzin og i med noget helt nyt.
Det kunne også tænkes at din motor er slidt hvis du har haft kørt med en større cylinder.

Godkendelse af svar
Fra : warrior


Dato : 04-08-06 16:01

Tak for svaret NoShyGuy.
Jeg har skiftet benzinen, og det hjalp betydeligt, selvom det tog sin tid. Jeg har den lidt rigeligt oppe i tomgang, da den har tendens til at gå i stå ellers. Den er lidt svær at starte 10-12 gange på kickstarteren. Har monteret et originaltlignende udstødn.rør fra thansen der ret hurtigt gik utæt ved hullet, men jeg kan forhåbentlig tætne det igen. Den trækker/løber nu betydelig bedre end primorøret jeg havde på.
Mange tak for hjælpen
Mvh.


Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 04-08-06 16:55

Hvilket primorør har du på?

Thansens udstødninger er elendige!!! Det er bevist mange gange af mange folk.

Hvis du havde tunudstødning på før som den kørte dårligt med, så har du glemt at skifte dyse og variomatik ruller.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 04-08-06 22:54

Jeg har aldrig haft tun på tidligere.Kun en større cylinder, som den ikke kunne holde til.Og kun det originale rør som jeg senere fik skiftet til et primo fordi den var billigere, og fordi forhandleren sagde den var god nok. Da jeg senere beklagede mig over, at den trak elendigt, sagde han bare, at det var da mærkeligt.Det havde måske været godt nok hvis der var blevet skiftet ruller dengang. Hvad den hedder yderligere end primo, ved jeg ikke. Der blev aldrig lavet noget for at kompensere for dette rør, og jeg vidste ikke noget om alt det, der skulle gøres, på dette tidspunkt. Jeg har lige konstateret, at en bolt ved udstødningen er tabt, så jeg regner med at kunne gøre det tæt med en anden. Røret jeg nu har monteret, fra thansen, ligner det originalt medfølgende til en zipp. Så jeg regner ikke med, at der skal laves noget med ruller eller lign.Jeg har aldrig været derinde at se, så jeg ved ikke noget om det. Så jeg håber det kan holde en tid. Skal man skifte ruller hvergang man skifter til en anden type rør?
Mvh

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 06-08-06 16:08

Nej du skal ikke nødvendigvis skifte ruller.
Det afhænger af hvor meget gennemgang der er i udstødningen efter skiftet, eller hvis man helt skifter udstødning.
DU skal dog ofte skifte dysen i karburatoren.
Jeg tror du skal op omkring 70 på dysen.
Har du lagt mærke til om den trækker meget bedre når den kommer lidt op i fart?
Hvis den gør det, så skal du tage rullerne ud og gå til Thansen og skifte til nogle som vejer 1 gram mindre.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 06-08-06 20:28

Tak for svaret.
Jeg vil lige se om jeg kan få udstødningen tæt. Jeg har isat den manglende bolt, men det hjalp ikke på støjen. Jeg havde også fået en anden pakning, i stedet for den med udskæringerne til boltene.Så den vil jeg skifte og se om det hjælper.
Mvh.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 06-08-06 20:32

Men den skal gerne have en 20-25 på kickstarteren før den kommer. Så går den egentlig jævnt nok. Vil du foreslå en anden dyse til det problem? Eller skyldes det utætheden?
Mvh

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 07-08-06 16:21

Tror mere at det er er din choker som er lidt defekt, eller din blandingsskrue.

Står den evt. meget højt i tomgang?
Så kan det være at den suger falsk luft.

Fik du afmonteret din membran og kontroleret om den er utæt?

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 07-08-06 20:48

Den har netop stået højt i tomgang, noget jeg har gjort fordi den havde tendens til at gå i stå. Men det har måske været på grund af de 5% olie i benzinen, som der har været.Jeg vil kontrollere tomgangen i morgen tirsdag. Jeg har set på membranen og pustet i den. Den er ok.
Hvis chokeren er defekt kan man måske kontrollere det med en prøvelampe på de to tilledninger? Der skal vel være strøm når motoren er kold, og ingen strøm når den er ved at blive varm?
Mvh.,


Kommentar
Fra : warrior


Dato : 08-08-06 15:40

Jeg har kørt på den nogen kilometer i dag, hvorefter den ikke ville starte igen. Der kommer ingen gnist fra kablet. Indleverede den til et værksted, hvor jeg får at vide, hvad jeg også regnede med, at det er statoren der er defekt. Bliver vist temmelig dyrt, får prisen at vide i morgen. (En zip er noget fanden har skabt, fik jeg at vide. Måske nogen har erfaret det samme?)
Mvh.

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 08-08-06 21:48

Hvis du har vidst det hele tiden, så skulle du ha skiftet den fra starten.
Vend lige tilbage med prisen.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 09-08-06 15:51

Ok, Jeg fik senere den tanke, at jeg nok ikke havde fået lavet ordentlig stelforbindelse, og da den så alligevel kunne startes nogen gange, så..
Det har åbenbart været temmelig periodisk i statoren.
Jeg har forhørt mig om pris på ny stator: 609 kr. + fragt + arbejdsløn.
Men nu ved jeg ikke om det er for kringlet selv at gøre det, eller om det blot er ud med det gamle og i med det nye? Jeg har aldrig været inde og se.
Mvh.


Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 09-08-06 19:14

Det burde være rimelig let.
Jeg har selv har flere scooter motore skilt helt ad pg det er ikke så svært.
Bare husk rækkefølgen som du skruer ting af, og gør det baglæns når du samler den.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 10-08-06 15:45

Ok, jeg prøver, regner med det er i højre side af motoren.
Tak for hjælpen.

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 10-08-06 18:22

Det er det.
Den sidder inde bag en lille blæser.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 15-08-06 21:36

Har fået statoren og i gang med at montere. Møtrikken der holder dækslet foran statoren er ret genstridig at få af, da den sidder godt fast og dækslet kører med rundt. Har prøvet at bore i møtrikken og brugt hammer og mejsel i forsøg på at få den til at flække, så den er blevet godt spoleret. Kan dækslet ellers låses fast med f.eks. en dorn?
Mvh

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 15-08-06 22:08

Dækslet, er det en blæser?
Du burde nok, inden du borede, have haft givet den et godt slag med en hammer, så bolten gik løs.
Ved ikke helt hvordan du får den af nu.
Tror nok at du kommer til at bore resten hoved af på bolten, men afvent lige og se om andre har bedre forslag.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 15-08-06 22:25

Det må være den der hedder"møtrik for krumtapaksel" (med en skive påsat inderst.) Den holder det runde metaldæksel, hvor statoren er synlig igennem de tre huller.


Kommentar
Fra : warrior


Dato : 15-08-06 22:36

Eller det er måske rettere I svinghjulet

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 17-08-06 14:52

Hvis det er et metaldæksel og derfor kan tåle varme, så prøv at varme på bolten med en ligther eller lign så bolten løsner sig.
Ellers er der ikke andet for end at bore hovedet af bolten.
Bagefter kan du så prøve at dreje stumpen af med en lille rørtang.

Kommentar
Fra : warrior


Dato : 17-08-06 18:40

Dette er sådan set i orden. Problemet er, at jeg skal have svinghjulet afmonteret. Møtrikken der sidder foran er blevet godt smadret, da jeg har boret i den, brugt hammer og mejsel men i den forkerte retning, da det åbenbart er linksgevind den sidder på. At man skal bruge aftrækker har jeg først konstateret bagefter.

Kommentar
Fra : NoShyGuy


Dato : 17-08-06 19:36

Jeg har fået mine svinghjul af ved at give et hårdt, præcist slag på møtrikken/krumtappen, men det skal gøres når møtrikken er helt plan med krumtappen, så ingen af delene tager skade.
Så burde den slippe.

Hvis det er møtrikken som ikke vil dreje af, så SKAL du bruge en luftnøgle ( trykluft ).

Det som kan gå fuldstændigt galt, er at du kan totalt smadre gevindet på krumtappen.
Det andet er at krumtappen kan blive skæv.

Hvis en af delene sker, så skal du skifte krumtap og det er mange penge lige pludselig.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste