/ Forside/ Karriere / Job / Fjernarbejdsplads / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fjernarbejdsplads
#NavnPoint
SubZero69 350
ans 100
Teil 100
nullerbul.. 50
Nordsted1 45
senta 24
mthaulow 20
hjr 16
arne.jako.. 10
10  soeren 0
JURA: Regler om bopæl/adresse?
Fra : Kinajumjum
Vist : 6704 gange
30 point
Dato : 27-07-06 22:50

Hej brugere.


Jeg har et lidt avanceret - og ret teknisk - spørgsmål.

Jeg er pt. bosiddende og har folkeregister adresse i Købehavn, i en almennyttig lejelejlighed, jeg ikke vil opsige. Jeg bor her med min bror, men lejligheden er min.

Min kæreste flytter snart til Jylland for et lille år, og vi overvejer muligheden for at jeg bor hos hende nogle dage om ugen og arbejder dérovre, og så i weekenden eller nogle dage om ugen rejser tilbage til mig selv.

Her kommer spørgsmålet;

Skal jeg så stå opført på hendes lejekontrakt? Jeg vil jo have folkeregister adresse i København, hos mig selv, hvor jeg har min egen lejlighed/lejekontrakt.
Men jeg må vel gerne have et værelse hos hende, hvor jeg overnatter?

Nogen der ved noget om dette, eller kan henvise til relevant information?

På forhånd tak!

 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 27-07-06 23:01

Du kan kun være tilmeldt et sted og det bliver vel i København, hvor du har din lejlighed.

Hvis du tilmelder dig adressen hos kæresten, så mister du din lejlighed.

Hvorfor skulle du også tilmelde dig din kærestes adresse. Du kan da besøge hende/ham så ofte du har lyst

Kommentar
Fra : mothers


Dato : 27-07-06 23:11

Enig med Ans.. Man plejer jo ikke have adresse der hvor man er på besøg!!
Så behold din adresse og besøg hende så tit du vil...
God fornøjlelse..

SMiL

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-07-06 00:05

Nej, du skal ikke stå på hendes lejekontrakt, for du skal jo ikke flytte fra din lejlighed og bo fast hos kæresten , og du er tilmeldt folkeregistret på din egen adresse.


Øøeeehh eget værelse til overnatning hos kæresten

Er I ikke så meget kærester at I sover sammen



Det der kan blive et problem, er sådan set mest for din kæreste:

Altså hvis hun får boligydelse som enligt boende, så skal hun jo skrive under på, hvor stor husstandsindkomsten er, og at hun bor alene.

Og hvis det så kommer kommunen for øre, at du måske er der 5 af ugens dage, så kan de komme i tanke om, at hun ikke er enlig, men at du i realiteten bor der (kommunerne har nogen lidt flydende grænser for hvordan de definerer at man bor et sted m.h.t. hvor lang tid man er på adressen og hvor ofte man overnatter) , og så vil hun ikke være berettiget til boligydelse.


mvh dova


Kommentar
Fra : Kinajumjum


Dato : 28-07-06 05:16

Hej alle.

Tak for kommentarerne.

Att Dova; m hensyn til "værelset", så handler det hele om at hun for et lille år lejer en lejlighed, der er alt for stor til hende alene - hun er jo på SU.
110 m2, er én af dem hun kigger på. Hun har også snakket om det med boligsikring.

Men fordi vi allerede nu ved at jeg kommer til at være der en del, betaler jeg lidt til hendes husleje, så vi ikke mangler plads, når jeg er derovre.

Jeg kommer altså teknisk set til at have to bopæle, fordelt på ugens dage.

Men det vil altså sige; hvis jeg søger en stilling derovre og arbejder, når jeg ikke er hjemme i København - så skal jeg opgive min Københavner adresse som bopæl?
Uha, det bliver besværligt.

Kommentar
Fra : mothers


Dato : 28-07-06 08:11

Ja du skal opgive din folkeregiskter adresse...

Accepteret svar
Fra : pastel

Modtaget 30 point
Dato : 28-07-06 08:28

I dagens Danmark er det ikke unormalt at man rejser langt pg. af arbejdet endog til udlandet. Da man ikke dagligt vil/kan rejse frem og tilbage vil man typisk leje et værelse/lejlighed, men beholder sin 1. adresse. Fuldt lovligt. (her kan de være mulighed for fradrag til dig for 2. bopæl)

Din kæreste har en lejlighed på meget over hvad der gives boligsikring til, jeg mener den ligger på 66 kvadratmeter, så af resten betaler hun den fulde leje for.

Spørgsmålet er ikke om du skal med på lejekontrakten (dog kun hvis du er usikker på om det holder og du ikke bliver sat på porten), Det kan dog klares ved skriftlig aftale ved leje af værelse.
Men hvorvidt hun bliver trukket i boligsikring når og hvis du lejer et værelse hos hende. (det vil dog være det samme for personer der ikke er kærester).

Så din kæreste bør nok kontakte kommunen og orientere sig om hvordan det vil være hvis hun lejer 1 værelse ud om hun mister noget eller ikke.

mvh


Godkendelse af svar
Fra : Kinajumjum


Dato : 28-07-06 10:54

Det var vist det her, jeg ledte efter.

Hvis andre har tanker omkring det, er I selvfølgelig velkomne til at kommenterer.


Hilsen Kina

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-07-06 10:59

Citat
Men fordi vi allerede nu ved at jeg kommer til at være der en del, betaler jeg lidt til hendes husleje, så vi ikke mangler plads, når jeg er derovre


Jamen så må det du betaler jo indgå som kompensation for den manglende boligydelse

Alternativet er, at du tilmelder dig hendes adresse, du mister din lejlighed og hun/I får alligevel 0 kroner i boligydelse.

Det gælder for øvrigt også hvis hun lejer et værelse ud og har den indtægt = 0 kroner i boligydelse.
Og der har man pligt til at tilmelde sig den adresse man bor på, så det dur ikke engang med "sort" udlejning af et værelse, men kun som du siger at du bare giver hende et tilskud.

Vi lejer selv et hus ud, og på et tidspunkt flyttede en enlig lejer ind.

Og da han ville miste meget i boligydelse grundet boligens størrelse, blev det ordnet på den måde med kommunen, at vi skulle låse et værelse af, og skrive under på, at lejeren ikke havde/ikke ville få adgang til den del af huset, og dermed kom hans boligareal ned på det antal m2 hvor der ikke blev fratrukket i ydelsen.


mvh dova


PS: forresten er der måske alligevel en lille mulighed, men den indebærer så, at du flytter sammen med kæresten officielt:

Hvis din bror er interesseret og har råd til at bo alene i din lejlighed, kan du jo undersøge om det er tilladt at fremleje den til din bror for det år.

Så står du stadig for lejligheden og kan flytte tilbage når I ikke længere skal bo i Jylland.
Men det er dog ikke alle steder man tillader fremleje.


mvh dova







Kommentar
Fra : Kinajumjum


Dato : 28-07-06 11:22

Citat
Hvis din bror er interesseret og har råd til at bo alene i din lejlighed, kan du jo undersøge om det er tilladt at fremleje den til din bror for det år.

Så står du stadig for lejligheden og kan flytte tilbage når I ikke længere skal bo i Jylland.
Men det er dog ikke alle steder man tillader fremleje.


Her kommer kernen i problemet;

Jeg vil MEGET gerne leje min lejlighed ud til lillebror. Og han vil MEGET gerne bo der alene.

Men hvis jeg lejer ud til ham (hvilket er fuldt lovligt i op til 2 år), mister jeg de 3 års "opsparet beboelse af lejligheden", der skal til, for at bytte lejligheden væk, når jeg kommer tilbage fra Jylland.

Mit boligselskab fortæller nemlig, at indtil der falder dom i en verserende sag i boligretten, har de juridisk grundlag for at forlange, at jeg endnu en gang skal bebo lejligheden 3 sammenhængende år, før jeg må bytte lejligheden væk (ud over internt i boligselskabet).


Derfor alle disse krumspring.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste