/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Rengøring af induktionsplade
Fra : LouiseKP
Vist : 16722 gange
500 point
Dato : 15-06-06 09:30

Hejsa.

Vi har bygget nyt hus og i den forbindelse også fået nye hårde hvidevarer.

Bl.a. har vi fået en induktionskogeplade. Den er smadder flot, men desværre er den medfølgende rengøringsvejledning ikke meget værd (det er for pokker ikke nemt at vaske fedtpletter af med rent vand...)

Er der nogen som kan fortælle mig, hvordan jeg kan få min induktionskogeplade til at blive ved med at se flot og blank ud???

På forhånd tak.

Louise

 
 
Kommentar
Fra : thorkil1


Dato : 15-06-06 09:36

vi bruger en skuresvamp og opvaskemiddel og så en del knofedt. Det hjælper - men tager lidt tid. Den bliver især beskidt når jeg laver pandekager ved høj varme i et stykke tid. Men som sagt - den kan fjernes med skuresvamp og opvaskemiddel. Evt en skrabekniv, der også bruges til almindelige plader...

Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 15-06-06 09:37

Hej
Man kan få et specielt rengøringsmiddel, men du skal først forhøre forhandleren hvilket middel fabrikken anbefaler. Dette for ikke at bruge noget forkert så garantien ikke dækker. Så få fat i forhandleren.
Torben

Accepteret svar
Fra : e.c

Modtaget 510 point
Dato : 15-06-06 09:41

Vi bruger den bløde side af en skuresvamp med sulfo på.
Så aftørring med våd klud og til sidst køkkenrulle...................og den står flot og blank.
Ps. Den står højest en time efter brug inden afvaskning.

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 15-06-06 09:47

Der er grundlæggende ikke nogen forskel på overfladen på en alm. kogeplade og en induktionskogeplade. Det er begge glaskeramik og kan behandles som sådan. Der findes forskellige midler i handelen som er rigtig gode.
Til fastbrændte madrester brug skraber.

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 15-06-06 10:10


Hej Louise

Det væsentlige ved behandling/vedligehold af glaskeramiske kogeplader ( alm./indukt.) er faktisk forarbejdet...

Hvis du holder din plade beskytte med et "slip-let" middel som eksempelvis TOPRENS fra Electrolux koncernen ( Anbefales til Voss, Electrolux, Atlas, AEG, Husqvarna, Zanussi, m.fl. ) - vil du ikke have de store problemer med rengøring efter madlavning...

Fastsiddende/fastbrændte madrester er ikke det største problem på induktion ( madrester/spild brænder jo ikke fast som på en plade der er direkte varm..)

Men.. skulle uheldet være ude og et eller andet "koger over" - fjern straks gryder og pander - sluk for induktionspladen - rengør fuldstændigt med klud og varmt vand - fortsæt madlavningen... - Efter endt madlavning extra grundig rengøring og efterbehandling med slip-let middel.

Fastsiddende madrester fjernes med en "Glasskraber" ( Den kan du se i shoppen www.hvidevaredele.dk - ligeledes vil du her finde et godt tilbud på TOPRENS
Skriv blot henholdsvis "Toprens" eller "Glasskraber" i shoppens søgefunktion...

En glaskeramisk plade er til daglig glæde for brugeren - både mht. let rengøring.. - men også fordi den bliver ved med at være flot at se på gennem årene.. - blot man husker vedligehold.

Original TOPRENS til rengøring & pleje af glaskeramiske kogeplader.

Renser og beskytter din glaskeramiskekogeplade.
Kogepladen afvaskes i alm. opvaske-/rengøringsmiddel.

FASTSIDDENDE & GENSTRIDIGT SNAVS FJERNES MED GLASSKRABER !

Påfør TOPRENS i begrænset mængde - fordel med tør klud eller køkkenrulle.
Poler pladen til den er blank og skinnende
Efterlader pladen med en silikonebeskyttelseshinde,
som modvirker ridser og fastbrænding af madrester.

Efter sigende et af de bedste midler ( hvis ikke DET bedste ) på markedet !

Til daglig vedligehold ! - Indhold: 200 ml. - MEGET LET AT ANVENDE !

Mvh. - Ole Brink - www.hvidevaredele.dk


Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 15-06-06 14:05

Hvis du vil nøjes med vand som i brugsanvisningen og der ikke skal skrabes, så brug vandet på en mikrofiber-rengøringsklud. Hvis du bruger skuresvamp, så tag den hvide; den grønne virker ligesom ståluld på nær rustpletterne, og ståluld ville du jo ikke nænne at bruge, vel?
mvh
pbp

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 15-06-06 17:36

Det gode anerkendte firma "Henkel" laver noget som hedder "SIDOL".
Det er specielt beregnet til glaskeramiske kogepladersom induktionspladerne jo også er.
Det er også til den rustfaste stålvask.
Eyvind > som lige har spurgt fruen i huset

Kommentar
Fra : LouiseKP


Dato : 20-06-06 18:48

Hejsa allesammen.

Mange tak for svarene - dejligt med et ekspertpanel, når tingene driller.

Jeg har afprøvet nogen af dem og kan konstatere, at den med den bløde side af en svamp med sulfo på og så derefter en våd klud og noget køkkenrulle, er den der er mest enkel og nem.

Så lidt point til dig e.c

Knus Louise

Godkendelse af svar
Fra : LouiseKP


Dato : 20-06-06 18:49

Tak for svaret e.c.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 20-06-06 19:02

Selv tak - nu afleverer jeg lige de point til min kone ("køkkenchefen").
Lige en ting, når du vil ud og kigge på gryder / pander og har en magnet med - så pas på dit dankort.
Gryder kan godt være af rustfrit stål, bare der er indbygget jernplade i bunden.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste