Der er nostalgi, lifestyle og først og fremmest penge i at kalde kyllingen for unghane, når den skal sælges.
I de gode gamle dage var kylling en fin og dyr spise,.
På landet udklækkede man kyllinger i det tidlige forår. Man lod dem opfostre, til de blev så store, at man kunne se hvad der var hønekyllinger og hanekyllinger. Sidstnævnte blev spist unge. da de jo ikke var værd at spilde foder på, når de aldrig kom til at lægge æg.
I særlige tilfælde kastererede man hanekyllingerne, og opfedede dem til kapuner. Det samme kunne gøres med hønekyllinger, som blev til poullarder.
Senere kom der kønssortering af daggamle kyllinger af racer til æglægning, og andre særlige racer til spisekyllinger, som kunne produceres på rekordtid. Papkyllingen var indført som en billigspise.
Unghane lyder lidt som gamle dage da kyllinger var ældre, når de blev spist. De var mindre kødfulde,( bortset fra kapunerne), men smagte af mere, og var for dyre til hverdagsmad.
Det udelukker selvfølgelig ikke at dem det sælges som unghaner er bedre end en gennemsnits papkylling.
I frankrig har man i hver eneste supermarked et udvalg af friske kyllinger, fra flere forskellige producenter. De smager betydelig bedre end de normale danske,og indeholder mere reelt kød, men koster også meget mere. Derudover findes også de sædvanlige af pap.