Det der er der ikke nogen nemme løsninger på.
Jeg har selv et par tusinde m2 med græs der ikke er helt jævnt.
Det hjælper ikke noget at tromle noget der er ujævnt og tilvokset med græs
Det vil endda gøre ujævnhederne større såfremt der er arealer hvor jorden er blødere end andre steder.
Og at fræse som du selv er inde på, det er såmænd godt nok......hvis altså græsset først er gravet af så man ikke kommer til at døjes med græsklumperne.
Nej, der er kun den hårde vej:
Grav/skræl græstørven af.
Få efterfyldt jord i ujævnhederne så der er nogenlunde plant.
Fræses grundigt så al jorden er af ensartet beskaffenhed.
Så rives.
Derefter sås græsset.
Der rives lidt igen.
Og til allersidst kan man (hvis man tør) tromle med en let tromle beregnet til formålet.
Det med "hvis man tør" er fordi, at hvis jorden alligevel ikke er ensartet, altså blødere nogen steder end andre, så vil det "bugte sig i bakke/dal" når man begynder at tromle på det
Og så tilsidst, opskriften på en "lappeløsning":
at begynde at fylde jord i kun ujævnhederne, altså bare ovenpå græsset. Og når man så synes det ser nogenlunde jævnt ud, så smid et par håndfulde græsfrø på pletterne hvor der er påfyldt jord.
mvh dova