Hejsa.
Jeg kan ikke hjælpe med dit spørgsmål men jeg vil lige sige at jeg har holdt en hel del børnefødselsdage i tidens løb og det kan være umådelig svært at arrangere noget bestemt på sådan en dag - blit eet af børnene ikke 'gider', kan det hele være ødelagt, for man kan jo ikke bare lade en eller to børn sidde og se på.
Min erfaring (efter mange forsøg på alle mulige 'spændende' arrangementer) er at man blot skal have lidt i baghånden, hvis festen 'går død' - og så ellers lade ungerne selv finde ud af det. Man kan evt. lave et gennemgående tema under spisningen - men ellers være varsom med forventningerne.
Dét vi har haft mest held med, var såmænd en 'Kinesisk dag' hvor man sad på gulvet og spiste med pinde og alle fik 'kinesiske' navne som man så skulle forsøge at huske hele dagen. Vi havde forberedt forskellige ting - på 'kinesisk' selvfølgelig men der blev ikke brug for det, da maden var spist blev der leget indtil den obligatoriske lagkage (- som vi osse har prøvet at undlade en gang - men stor stor utilfredshed til følge
).
Tillykke med din datter og hav en god fødselsdag
Mvh Dorthe