/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
afsk. blomster ( roser )
Fra : hannibals
Vist : 5790 gange
200 point
Dato : 01-05-06 14:02

Hej

Hvordan behandler man afsk, roser ???
1. når man lige har købt dem hos blomsterhandleren ???
2. når man klipper dem af i haven ???

Hannibal

 
 
Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 210 point
Dato : 01-05-06 14:14

Her er nogle råd om behandling og pleje af dine snitblomster

Gode råd om behandling og pleje af snitblomster.

Man kan betragte en plante som en slags væge eller et rørsystem, der er indskudt mellem den våde jord og den tørre luft. Vandet bevæger sig i de såkaldte ledningsstrenge. Disse befinder sig normalt som en ubrudt streng op gennem roden og stilken.

Ved afskæringen kappes denne forbindelse, de vandspændte ledningsstrenge brydes, og da blade og blomst stadig fordamper vand, trækkes disse ledningsstrenge opad. Sammenlign f.eks. med et sugerør, der trækker de sidste dråber op af et glas. Man hører at luften slipper ind i sugerøret - det samme sker i ledningsstrengene. Man ser og hører det blot ikke! For at opnå bedst mulig holdbarhed hos snitblomsterne gælder det om:

At genetablere den afbrudte vandforsyning gennem ledningsstrengene.
At undgå eller begrænse høj temperatur og tør luft, således at fordampning og respiration(=næringsforbrug) holdes på så lavt niveau som muligt.
At undgå eller begrænse dannelsen af bakterier i vandet i vaser, spande og lignende
I det følgende vil vi se på, hvordan man bedst opfylder disse tre betingelser for god holdbarhed.
Det er generelle retningslinier, som kan benyttes i de fleste tilfælde, men blomster er som alle levende væsener meget forskellige, og opfører sig derefter. Der er således stor forskel på forskellige arters holdbarhed, ja, endog planter af samme sorts holdbarhed kan variere meget, ligesom velkultiverede planter holder bedre end planter dyrket under dårlige forhold.

Behandling af stilken.

Når man skal genetablere vandforbindelsen gøres det bedst med en skarp kniv. Ved at lave et skråt snit sikrer man størst mulig åbning til ledningsstrengene. Husk: kniven skal være meget skarp - og ren for ikke at give flossede snitflader, der vil være god grobund for bakterier. Stilken sættes straks dybt i lunkent vand. Brug af saks er uheldigt. Den trykker ledningsstrengene sammen under klipningen.

Bankning af stilken kan gavne helt træagtige stilke, men ellers må denne fremgangsmåde frarådes. At flække eller ridse det nederste af stilken giver sjældent et godt resultat, da der så dannes større sårflader og dermed grobund for bakterier.

Kogning af stilkenden i ca. 20 sekunder, ved at holde det nederste stykke af stilken i kogende vand fra 10-20 sekunder (afhængig af stilkernes tykkelse), og derefter straks i koldt vand (beskyt blade og blomster mod damp), er ofte udmærket. Kogningen driver luft ud af stilken og de kogte planteceller falder sammen og bliver vandsugende. Metoden er især egnet til kulturer som f.eks. Koralranker og træagtige stilke.

Brænding ved at føre stilkenden gennem en flamme kan benyttes i særlige tilfælde, men normalt må det frarådes.

Blade, der har chance for at komme under vand, skal fjernes. I modsat fald danner de råd og bakterier, hvorved holdbarheden nedsættes væsentlig.

Vanddybde og vandtemperatur.


Lunkent vand på 30-40 grader optages lettere afblomsten end koldt vand direkte fra vandhanen, der normalt er 7-10 grader varmt.

Der er mindre luft i lunkent vand, og det hæmmer tilbøjeligheden til dannelse af luftpropper i stilken.

De fleste blomster skal imens de vandmættes (ca. 2-4 timer) stå dybt i vand. Herefter har afprøvninger vist, at træagtige stilke holder længere, hvis de fortsat står i dybt vand. Urteagtige stilke holder længst, hvis de kun sættes i 2-3 cm dybt vand, og daglig gives et nyt skråsnit.


Bakterier.

De direkte generende bakterier kommer især fra vase, stilk og vand. Bakterier er glade for plantesaft. Derfor skal stilken beskadiges mindst muligt. Når bakterier vinder indpas dannes der en slim, der tilstopper ledningsstrengene og hindrer vandoptagelse.

Vaser og spande bør holdes rene. Almindelig vask og skylning er ikke nok. Bedste desinfektionsmiddel er klorin, men husk efterskylning. Det kan anbefales at bruge holdbarhedsmidler, da disse er bakteriehæmmende. Det er bedre at holde rent end at gøre rent.

Blomstens forbrug af næring fortsætter, fordi alt levende plantemateriale ånder. Planternes grønne blade producerer sukker af den næring rødderne optager. Færdig næring til afskårne blomster er altså sukker. Desværre er sukker også næring for bakterier, hvorfor det aldrig må bruges alene. Holdbarhedsmidler indeholder næring kombineret med bakteriehæmmende midler.

Holdbarhedsmiddel.

De i Danmark mest benyttede holdbarhedspræparater er Krislite og Buket Frisk. De to førstnævnte midler giver som regel et bundfald, der dog ikke betyder noget.

De fleste snitblomster får forøget holdbarheden væsentligt, og forsøg med roser viser, at der altid bør være holdbarhedsmiddel i vandet - også hos blomsterhandleren.

Blomster i holdbarhedsmiddel drikker normalt meget vand. Vandet behøver ikke at blive skiftet, men skal suppleres. Derfor er det en god ide, at forbrugeren har en færdig opløsning stående. Herved kan man også undgå, at få bundfald med over i glasvaser, hvis man af æstetiske grunde er ked af dette.

Midlerne indeholder næring, bakteriehæmmende midler, farveforbedrende middel samt eventuelt andre ting, der gør vandoptagelsen lettere og øger holdbarheden.

Bemærk, at f.eks. Krislite i pulverform skal opbevares tillukket. Ved opbevaring med lufttilgang gennem længere tid opstår der forbindelser, der kan være skadelige for blomsterne.

Klima.

Høj temperatur og tør luft øger fordampningen og ånding, medens holdbarheden forringes. På samme måde virker træk og blæst samt direkte sol, der opvarmer blomsterne til en temperatur højere end luftens. Blomsterne bør derfor være placeret i skygge, og temperaturen bør være så lav som muligt.

Ethylen.

Modnende frugt og grønsager, gran og cypres, gamle planter og blomster samt planterester under nedbrydning (blade og stilke på gulvet m.v.) udvikler luftarten Ethylen. Denne luftart indåndes af planter og snitblomster, så deres naturlige indhold af Ethylen forstærkes. Ethylen er et stof, der får planternes frugter og frø til at modne.

Det forstærkede indhold af Ethylen i snitblomster får dem til at modne/ældes hurtigere end normalt. Derfor må frugt og grønsager samt de andre Ethylen spredere være bandlyst, hvor der opbevares snitblomster.


Gode råd som får de afskårne blomster til at holde længere:

1. Fjern bladene på størstedelen af stilken. Der må ikke være blade i vandet.

2. Giv blomsterne et skråt snit, hver gang der skiftes vand.

3. Skift vand ved blomsterne dagligt. Tilfør vandet 1 dråbe klorin.

4. Stil blomsterne køligt om natten.

fra dette link http://www.planteskole-ringen.dk/default.aspx?func=article.view&menuAction=select&menuID=3551&id=3548









Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 01-05-06 14:45

Hej.

Jeg klipper altid stilken på skrå, derefter 'brænder' jeg dem - holder dem over et fyrfadslys til det 'knitrer' - men det bedste er at jeg har fundet ud af at de holder meget længere når jeg sætter dem i VARMT vand - og ligeledes skifter vandet med varmt vand

Venlig hilsen Dirthe.

Kommentar
Fra : lillespir


Dato : 01-05-06 19:58


Hej hannibals
Købe blomster.
Jeg fik at vide hvordan en blomsterhandler behandler sine nyindkøbte roser, siden har jeg brugt samme fremgangsmåde.
Kom 35-40 grader varmt vand i en vase,+ 1 DRÅBE klorin. Hvis du ryster på hånden så undlad klorin.Da 2 dråber er for meget. 2 cm oppe skrå skæres/klippes hver enkelt rose, og sættes straks i vand.
Hver anden dag gentages denne behandling.
Levetid: Afhænger af alder på indkøbstidspunktet men ca 8-14 dage
Have blomster
Har ikke prøvet med dem, men er ret sikker på at de kan tåle samme behandling.
Hilsen Rita



Godkendelse af svar
Fra : hannibals


Dato : 05-05-06 13:33

Tak for svaret Nordsted1.

Det var en god lang udredning,den prøver Jeg af

Hilsen Hannibal

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-05-06 13:54


Selv tak

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste