Plastvinduesrammer og karme er som regel af hård pvc. Det kan man godt male på med en god plastmaling. Gør plasten godt ren med malergrundrens, og matter den derefter med fint slibepapir , korn 200. eller finere. Hvis man sliber inden rengøringen arbejder man fedt og snavs ned i materialet, og så holder malingen ikke så godt.
Når du vil male med hvidt skal du helst bruge et anerkendt fabrikat , med titanhvidt i stedet for det billige zinkhvidt som pigment. Så holder det sig hvidt.
Blank eller mat maling er en smagssag. Blankt er nemmest at holde rent.