> Hvis du ikke har noget imod at baggrunden er sløret kan du jo panne med
> kameraet, så burde 1/160 være rigeligt..
>
Det er det sjældent. Når spillet er i gang, har du ikke tid til mange
overvejelser. Det kan være svært nok at nå at beskære billedet nogenlunde
korrekt. Spillet flytter sig ekstremt hurtigt fra den ene side til den
anden, og du er faktisk nødt til at fokusere med det ene øje, mens du holder
øje med spillet med det andet. Pludselig opstår situationen 3 meter tættere
på end fokuseringen, og så skal du se, om du kan nå det.
Det, jeg prøver at fortælle, er, at håndbold normalt går så stærkt, at man
for at følge spillet med kameraet er nødt til konstant at panorere og
fokusere på forventning om, hvad der sker det næste sekund. Gode billeder
afhænger meget ofte af fotografens evne til at forudse, hvor næste situation
opstår. Der er nødvendigt konstant at have kameraet oppe og være skudklar.
Ellers kommer du for sent 99 gange ud af 100. Det siger sig selv, at
billeder lettere bliver rystede med en sådan kameraføring. Og her er 1/160
ikke kort nok. Heller ikke til at fryse spillernes bevægelser. Og det kunne
jeg så leve med, hvis øjnene stod skarpt. Men først omkring 1/250 begynder
spildprocenten at nærme sig noget brugbart.
Hvis man bevidst opsøger effekter med lange eksponeringer, sætter man sig
mellem to stole med 1/160. Her ville jeg gå ned på 1/30 og måske fyre en
diskret udfyldningsflash af. Men så må jeg leve med, at jeg som regel kommer
hjem uden noget brugbart.
Og så har vi slet ikke snakket om, hvor fladt og kedeligt lyset er i mange
haller.
Mvh.
Johan Gadegaard