|
| Er tændingslåsen kaput? Fra : luxenburger | Vist : 1319 gange 100 point Dato : 29-03-06 10:07 |
|
Hej, i går gik min Granada 2,3 fra 1982 pludselig ud under kørslen. Strømmen var helt væk til instrumenter, blæser osv, men der var masser af strøm på batteriet. Men bilen var helt død.
Jeg forfulgte spændingen fra batteriet ned til starteren, hvor alt var ok, og videre op til tændingslåsen. I "0"-stilling var der 12 V på det røde kabel nede fra starteren/batteriet og ingen spænding på de andre ben på tændingskontakten. Men når jeg drejede om i stilling I, II og III forsvandt spændingen fra det første ben, og der var heller ingen spænding andre steder. Det undrede mig lidt.
Efter at have rykket lidt rundt på kabler og banket lidt på tændingslåsen, virkede alt igen.
Nu er mit spørgsmål så: kan nogen ud fra ovenstående beskrivelse sige mig om det er selve tændingskontakten der er i stykker? Det ville jo være rart at undgå i fremtiden...
mvh
Jan
| |
| Kommentar Fra : pallenoc |
Dato : 29-03-06 10:27 |
|
Du har helt klart problemmer med din tændingslås's ledningsforbindelser. Inde på låsens bagside er de forskellige ledninger loddet fast og jeg vil tro at én af disse er gået løs eller ledningen er knækket af....
Undersøg dette først og kom med en melding.
En tændingslås til din Granada er ikke det værste at skaffe, så for meget "hekseri" med at reparere den tror jeg ikke du behøves
Mvh
Palle jensen
| |
|
Hej igen,
det er inde på tændingslåsens bagside jeg har målt spændingerne. En ledning sad rigtignok løst og knækkede af, men jeg loddede den på igen dog uden at det hjalp. Det var først lidt efter; med lidt "vold" og lidt hiven i ledninger osv at det virkede igen.
Men ja, det er ganske rigtigt ikke svært at skaffe en ny. Jeg ville bare godt vide om jeg umiddelbart kunne regne med at den var synderen; mest for at slippe for yderligere motorstop...
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 29-03-06 11:52 |
|
Starter og batteri er normalt altid forbundet direkte sammen og tit uden en sikring imellem. Når du skriver at der er spænding ved tændingslåsen på ledningen fra starteren, men at den forsvinder når låsen drejes, tror jeg du måler forkert.
Det kan være at du måler mellem to ledninger som begge er på +12V når låsen drejes.
Det kan for eksempem være at det du kalder starterledningen er aktiveringsledningen til startrelæet, som er sammenbygget med starter. Den skal være på stelniveau når låsen er i nulstilling.
En dårlig forbindelse mellem starter, generator, akkumulator og tændingslås kan også være årsagen at stømmen pludselig forsvandt.
Hvis den ikke var kommet igen af sig selv, ville jeg have gættet på en overbrændt hovedsikring ved akkumulatoren. Hovedsikringer kan ligne et stykke ledning.
| |
| Kommentar Fra : Coliniiii |
Dato : 29-03-06 12:02 |
|
Netup på denne model, som jeg havde problemer med, var det et plastik tanhjul som brugs istedet for en tandrem det giver det samme symtoner som din. Det er en gode ting, der er plads til ventiler således at du kan nøjes med nyt tandhjul.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 29-03-06 12:27 |
|
Jeg forstod din forklaring sådan at der stadig var spænding på ledningen fra starteren.
Hvis spændingen forsvinder fra den ledning når du drejer nøglen har transor ret, så er der tale om en dårlig forbindelse mellem batteri, starter, tændingskontakt.
En dårlig forbindelse kan "reparere" sig selv ved gentagne forsøg da den vil varme sig til god kontakt.
Du bør lave en spændingsfaldsmåling hvis du vil finde fejl på en forbindelse der virker da den dårlige forbindelse sandsynligvis vil give en vis modstand.
| |
| Kommentar Fra : pallenoc |
Dato : 29-03-06 12:28 |
|
Til transor:
Jeg har oprettet en tråd til dig:
http://www.kandu.dk/Spg85202.aspx
med lidt point som Tak for din hjælp i et af mine spørgsmål i sidste uge. Hvis du lige går ind og "kommenterer" denne tråd kan jeg give dig dine point
Undskyld for dette lille "sidespring", luxenburger
Mvh
Palle Jensen
| |
|
Hej transor,
jeg målte spændingen til stel, så den burde vel være god nok?
Ellers vil jeg nok tro at det skyldes alt det fusk, der er lavet med ledningerne på den bil. Der er et hav af strømtyve, muffer, samlinger osv som er eftermonteret, så der er basis for masser af dårlige forbindelser. Jeg syntes bare at det virkede underligt hvordan de 12 V på tændingslåsen forsvinder når man drejer nøglen.
Nu hvor det hele virker er der forsat 12 V på, og det kommer der så efterfølgende også på de 3 andre ben, efterhånden som man skifter til position I, II og III.
mange hilsner
jan
| |
| Godkendelse af svar Fra : luxenburger |
Dato : 29-03-06 12:50 |
|
Tak for svaret BjarneD, også tak til transor og Jer andre.
Nu er jeg vist med. Jeg kunne bare ikke forstå hvordan det kunne lade sig gøre - hvis nogen af Jer gider, må I da gerne forklare nærmere. Skyldes det, at der pludselig kommer "forbrug" på den dårlige forbindelse, at den så mister sin spænding - altså der åbnes for en strøm, der ikke kan løbe pga dårlig forbindelse?
mvh Jan
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 29-03-06 13:08 |
|
Årsagen er, at forbruget/belastningen bliver større end det defekte ledningsnet kan klare.
Det burde være transor der fik point da han så problemet først.
Jeg misforstod din foklaring i første omgang, men kunne ved nærlæsning se, at det kunne være sådan det hang sammen.
Det er den slags ting der kan virke besynderligt ved autoelektro, men når man har lært lidt om hvordan systemet fungerer er det logisk nok.
| |
|
Tak BjarneD, og sorry til transor. Det var rigtig nok ham der fik øje på problemet først; beklager. Men i hvert fald mange tak for hjælpen. Jeg vil hjem og få gennemgået det ledningsnet efter bedste evne.
mange hilsner
luxenburger
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|