/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
3 retters menu til på lørdag
Fra : Mallie
Vist : 981 gange
100 point
Dato : 27-03-06 11:03

Vi skal have et hold venner på besøg på lørdag til noget lækkert mad. Vi bliver 4 voksne og 2 drenge på hhv. 4 og 11 år.

Problemet er bare, hvad skal det lige være for noget mad ...

Traditionen tro skal der helst være 3 retter.
2 af os kan ikke li' fisk (dog godt rejer)
1 kan ikke li' ost (alle afskygninger)

Sidst fik vi roastbeef - så det skal det ikke være.

Gode ideer modtages med kyshånd

 
 
Kommentar
Fra : ockendon


Dato : 27-03-06 11:10

hvad med rejecocktail, kogt hamburgerryg (æreter og gulerødder til) flødekartofler og som dessert frisk frugt


Kommentar
Fra : ZeroXP


Dato : 27-03-06 11:27

Hmmm... hvorfor skal det altid være de 3 retter (suppe/steg/is). HVa med at prøve noget nyt.
Har selv lige haft middag med folk i alderen 6 - 54, og alle kunne lide maden.

Retten var: Ristaffel
i ristaffel kan der jo indgå alt stort set.
I vores indgik der (udover ris...sjovt nok): Oksekød i sur/sød sauce hvori der var diverse asiatiske grønt, og lidt hva man nu har lyst til. Svinekød i karry, her blandet med lidt store nudler, samt igen lidt grøntsager efter smag og behag. Der var et stort fad med nudler, både små og store. Og så var der tilbehøret i små skåle, til at drysse over retten: Rosiner, bambus, majs, ærter, kokos, ananas, jalapenõs (staveplade.dk), rød/grøn peberfrugt, tomater, ja stort set alt kan bruges jo.

Til maden kan der nydes en lidt kraftig rødvin hvis man er til det, eller måske en lager øl, eller for den sags skyld en god Tuborg Classic. Men en Jacobsen Brown Ale er dog heller ikke at feje af bordet. Til de små er der jo sodavand. For det skal passe lidt til alt det her mad, så drop colaen, og høæld noget lemon sodavand op. Evt ananas.


Desserten kunne jo være en islagkage, med Irish Coffe til de voksne, og varm chokolade til de små.



Velbekomme - ZeroXP (som nu har skrevet sig sulten)

Kommentar
Fra : clou


Dato : 27-03-06 11:34

Vores yndlings 3- retters menu er:

Hønsesalat på ananasbund

Nakkekam stegt som vildt

Abemad (frisk frugt skåret i små terninger vendt i råcreme, sidst et drys groft revet chokolade)

Det gør underværker både hos børn og voksne!

Velbekomme Jer

Clou

Kommentar
Fra : Mallie


Dato : 27-03-06 11:56

Indtil videre lyder det hele jo lækkert.

Jeg er nok mest interesseret i det der ristaffel netop fordi det er lidt anderledes, men jeg ved ikke hvordan jeg laver oksekød i sur/sød sovs og svinekød i karry ...



Accepteret svar
Fra : ZeroXP

Modtaget 100 point
Dato : 27-03-06 12:41

(Der er lavet lidt om på det med svinekødet og oksekødet. Opskrifterne er fra nettet, men redigeret lidt. Ville have skrevet en mangochutney-karrygryde på, men opskriften er væk, og min hukommelse husker det ikke 100% rigtigt.)

Svinekød i sur/sød sauce


Marinade
2 spsk kinesisk sojasauce
2 æggeblommer (str. mellem)
2 spsk majsstivelse fx maizena
800 g svinefilet

Stegning af kød
8 spsk majsstivelse fx maizena
100 g smør

2 dåser ananasringe (a ca. 570 g) (ca. 1140 g)
2 hakkede fed hvidløg
2 grofthakkede zittauerløg (ca. 200 g)
50 g smør
2 gule peberfrugter (ca. 200 g)

Sur-sød sauce
4 tsk majsstivelse fx maizena
8 spsk vand
8 spsk ananassaft
4 spsk hvidvinseddike
4 spsk sukker
4 spsk tomatketchup
4 tsk kinesisk sojasauce
2 tsk engelsk sauce
½ tsk groft salt


Marinade: Rør ingredienserne til marinaden sammen. Skær svinefileten i 1 cm tykke skiver og bank dem flade. Skær dem i mindre stykker, ca. 2 x 3 cm. Læg dem i et fad og hæld marianden over. Lad kødet trække tildækket i køleskabet i ca. 1 time.

Stegning af kød: Vend det marinerede kød i maizena. Lad smørret gyldne i en stor stegegryde. Steg kødstykkerne i ca. 1 min. ad flere gange. Tag dem op. Hæld ananasskiverne til afdrypning i en sigte (gem saften). Skær frugten i mindre stykker. Svits hvidløg og zittauerløg i smeltet smør i gryden. Tilsæt peberfrugterne og lad dem svitse med i ca. 1 min. Tilsæt ananas.

Sur-sød sauce: Rør ingredienserne til saucen sammen og kom blandingen i gryden. Bring retten i kog under omrøring. Tilsæt kødet og varm retten godt igennem. Smag til.

-----

Indisk Lammecurry

400 Gram Lammebov
200 Gram tomater
2 Stk Løg
5 Stk Hvidløg
1 Stk Rød chili
2 Stk Grønne chili
1 Teskeer Garam masala
4 Teskeer Karry
3 Deciliter Lammebouillon
Salt og peber

Fremgangsmåde for Indisk Lammecurry:

1. Hak tomater, løg, hvidløg og chili fint. Steg det ved god varme i
olie indtil det er reduceret til en grødet masse(ca. 20 min!).
Hellere
for længe end for lidt.

2. Lammekødet skæres i passende stykker, og afpuds + evt. knogler
koges med vand. Kødet kommes i tomatmassen sammen med Garam Masala
og en god karry. Kødet steges 5-10 min. hvorefter 3 dl lammefond
tilsættes og
retten simrer til kødet er mørt.

Et tip: Retten kan evt. jævnes hvis man synes, men det er næsten synd. Som
retten er, kan man skelne de enkelte krydderier i retten, og opnår
en raffineret smagsoplevelse. HVis den skal jævnes så brug maizena majssrivelse. Eller blot mel blandet op med vand, omrystet GRUNDIGT i en shaker.

Kommentar
Fra : Mallie


Dato : 27-03-06 12:47

Kan man evt. bruge oksekød i stedet for lam ?
Jeg er ikke sikker på at jeg forstår punkt 2. Hor store stykker skal det lammekød skæres i og skal de også koges sammen med afpuds og knogler - hvor længe?

Kommentar
Fra : ZeroXP


Dato : 27-03-06 14:15

passende stykker... tja kommer jo an på hvor store mundfulde man kan tage... .. ej passende stykker, må være enten som små stykker man kan spise hele, eller bare lidt større som man skal skære over i to på tallerkenen inden man hapser dem.
Hmm, selve DENNE ret har jeg ikk lige lavet, emn ville tro at de 3 dl lammefond, er 3 dl af afpuds og knoglerne kogevand.

Men bruge oksekød, det kan du nok sagtens. Evt finde noget oksebuillon i din lokale brugs....

Godkendelse af svar
Fra : Mallie


Dato : 30-03-06 11:37

Tak for svaret ZeroXP.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste