/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
"over"bekymret mor
Fra : vibse68
Vist : 575 gange
100 point
Dato : 24-03-06 19:52

Hej
Min datter (15 år) holder fest, og de er ca 20 pers. Jeg er forvist til soveværlset, men hvor mange gange og hvor tit må man som mor "tilfældig" kigge ind i stuen. ??????


 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-03-06 20:08

Er det dig eller datteren, der bestemmer?????

Mine børn har også været på den alder. Det har aldrig været et problem at "mor" lige kiggede ind.

Men jeg kendte også de inviterede.

Der har været mange "hyggelige" stunder om ungdommen.

Men det kommer jo an på hvor godt du kender din datters gæster.



Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 110 point
Dato : 24-03-06 20:10



Staaakkkels dig, det er godt det er nogen år siden min datter var 15


Nej, spøg til side, det afhænger selvfølgelig meget af de unge mennesker, hvordan sådan en fest forløber, og om det er nødvendigt at have "alarmberedskabet" klar.
Du kan sikkert også hurtigt få fornemmelsen af, om det er et problem med overdreven druk og stoffer.

Men nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan boligen er indrettet, men det kunne jo være du blev nødt til at gå på toilettet temmelig ofte (akut maveonde)


Og jeg er slet ikke i tvivl om, at din datter helst så du befandt dig i Langtbortistan.

Nej, helt ærligt, prøv at lade hende selv styre det, som oftest forløber de fester ganske harmløst og fredeligt.
Du kan vel høre hvis det tyder på at det udvikler sig for vildt, både m.h.t. gæsterne og evt. uindbudte gæster..........det er næsten det værste, hvis det er et af de steder hvor der kan ske at dukke flokkevis af uindbudte uromagere op.



mvh dova

Kommentar
Fra : vibse68


Dato : 24-03-06 20:27

Det er hendes klassekamerater og dem kender jeg sådan nogenlunde, men det er første gang de drikker alkohol til en fest, men alle har tilladelse til det hjemmefra, og de drikker kun det de selv medbringer, meeeen det er mit ældste barn, og første gang jeg prøver det her.

Jeg vil prøve at holde ud heroppe, heldigvis skal jeg ned og lave natmad til dem, he he



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-03-06 20:32

Jamen velkomme i klubbe, så er vi på den igen om lidt, de unge ankommer kl. ca 21

Jeg kommer kun, hvis jeg syntes det lyder som om bølgerne går for højt, råb, skrig, eller dørene er ved at blive revet af. Det går faktisk meget bedre end det lyder og støjen bliver også mindre når de unge bliver ældre (synets jeg), men alt i alt, så syntes jeg det er bedre de unge er her, end risikerer at de hænger på et gadehjørne

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-03-06 20:36


Vibse68... måske du lige skulle gå en runde udenfor, det er meget populært at have nødrationer i buske mm, bare for sådan lige at se om de har "lidt for meget" lightergas mm

Kommentar
Fra : vibse68


Dato : 24-03-06 20:54

Ja den med turen udenfor, må man jo nok heller lige tage, men et eller andet sted tror man jo ikke at det kan ske/finder sted i forbindelse med mit barn, men virkeligheden kan jo desværre somtider være en anden.
Men hold da helt op så højrøstede de er, de ved ikke helt endnu, hvordan man holder fest.



Kommentar
Fra : Niederhof


Dato : 24-03-06 21:15

Tjah - tillad en kommentar fra en far ( der stadig kan huske hvordan det var at være ung....)
Man kan jo vælge at give unge mennesker kort snor - det kræver meget gode armkræfter...
Eller give dem så lang snor at de kan snuble i den - det gør ondt på sjælen.....

Ellers synes jeg der er flere gode forslag - turen rundt i nabolaget efter nødforsyningerne, er eminent ! - - og toiletbesøgene er jo en NATURLIG del af livet, den afslører jo også - - NEJ, det skrev jeg da ikke ?? den giver dig jo også mulighed for at hjælpe, hvis der er nogle der har akut behov for en porcelæns-mikrofon tl at råbe i.... så vil de fleste vist gerne have en kold klud på panden og lidt moderlig omsorg.
Ellers er der vel kun det gamle ord, om at "hvis man kan være supermand om aftenen/natten, så kan man også være morgenmand om morgenen" - eller : hvis man kan klare 'mosten' om aftenen, så kan man også starte dagen med en Gl.Dansk - - det er betingelserne her i huset (knægtene er 14 & 16....)

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-03-06 21:28



Ha ha niederhof.... jeg har også et par gange kommet med den der - man skal rejse sig ved det træ man er væltet ved- meeen der er huset som regel støvsuget.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-03-06 21:59

Der er jo meget , der tyder på, at det er din datter, der styrer det hele


[Det er hendes klassekamerater og dem kender jeg sådan nogenlunde, men det er første gang de drikker alkohol til en fest, men alle har tilladelse til det hjemmefra, og de drikker kun det de selv medbringer, meeeen det er mit ældste barn, og første gang jeg prøver det her.
[/citat]


Der er ingen regler for hvor ofte man skal kigge ind i "stuen", men som mor ville jeg nok holde lidt øje med det, der sker. Et pigebarn på 15 år skulle ikke bestemme over mig. Lukke mig ude for min egen bolig ????





Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-03-06 22:26

Vibse68.... hvis DU syntes de er for højrøstede, så må du på en pæn måde sige, at de bliver nød til at skrue lidt ned, så i ikke får klager fra naboerne. De skulle jo nødig ødelægge det for sig selv, sådan plejer jeg at sige,og da de ikke har så mange andre steder at gå hen og "hyggefeste" skruer de også ned - for en kort bemærkning - men så må du ind igen

Kommentar
Fra : vibse68


Dato : 24-03-06 22:30

Ans>> du har vist ikke helt forstået, hvad jeg skriver, jeg føler mig ikke lukket ude af min egen bolig af et pigebarn, forøvrigt er du vel klar over at når du bruger ord som pigebarn, så virker det nedladende.

Det jeg gerne vil er, at hun/de får så god en fest som muligt, uden at de får fornemelsen af at jeg overvårger dem.

Godkendelse af svar
Fra : vibse68


Dato : 24-03-06 22:31

Tak for svaret dova.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 24-03-06 22:42

Hej Vibse68

Jeg kan også sagtens huske hvordan det var i din datters alder. Man kan ikke sætte antal på, hvor mange gange du må kigge ind til dem - jeg tror det vigtigste er, at når du gør det, så vær optimistisk og glad, dvs. lad være med at stå med en løftet pegefinger/hænderne i siden mv. Hils på de unge mennesker - dem du kender i forvejen vil sikkert ikke have noget imod at du kigger ind og nogle vil nok synes at det er hyggeligt - problemet ligger måske snarre i at din datter kan føle sig overvåget pga. manglende tillid.

Kig ind et par gange, vær glad på de unges vegne, flip ikke ud over musikken - træk din datter til side, så hun ikke taber ansigt foran sine venner og veninder, og bed hende om at skrue ned hvis der spilles for højt (dvs. naboerne klager . Du vil se, at din datter kan klare meget mere end du tror - grib kun ind hvis du kan høre at hun mister kontrollen eller direkte beder dig om det.

Mvh. ampere

Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-03-06 22:49

Jeg har haft det på en helt anden måde, når mine "børn" holdt fest.
Det var ikke for at være nedladende at jeg skrev "pigebarn", men jeg har altid haft styr på det, der skete i boligen, når "børnene" holdt fest. Og "gæsterne" vidste det



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-03-06 23:02

Når bølgerne har gået højt hos os, har jeg nogen gange sendt en sms til mine "unge" og bedt dem om at komme i køkkenet, og så håbet på de kunne hører tlf. hvis de så ikke kom, gik jeg ind til dem

Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-03-06 23:07

Skal man ikke være fyldt 16 år for at købe alkohol !!!!!!

Der er jo de forældre, der tillader noget andet.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-03-06 23:24

Jo man skal være fyldt 16 år, og kunne fremvise billed-ID, dette udleveres på kommunen

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 24-03-06 23:39

Hej Vibse68.

KORS hvor jeg forstår dig

Jeg var utroligt i tvivl da min pige holdt fest for aller første gang, heldigvis viste det sig at hun og hendes klassekammerater var gode til at feste, musikken de hørte overraskede os fuldstændig og vi sang med fra vores 'skjul'
Hun kom til at holde mange fester i årenes løb også da hun kom på de videregående uddannelser, var det her de samledes

Det var noget ganske andet da det blev sønnens tur, dén klasse var helt utrolig, dte var de skam både privat og i skolen - dermed blev det både første og sidste gang de fik lov at samles her. Sønnen var helt enig, han kunne godt selv se at han havde mistet grebet om løjerne og var glad og lettet da vi greb ind. Under seancen var vi nødt til at dukke op adskillige gange og jeg måtte ringe efter forældre - jeg havde nappet hans telefonkæde-liste før festen, så jeg havde ungernes hjemmetelefonnumre.

Det viste sig at de havde depoter rundt omkring udenfor
Heldigvis var det alkohol og ingen stoffer, alkohol er sq osse slemt nok, når det er i de mængder.

Men du har antennerne ude og ved du hvad - det er det vigtigste, du vil fornemme hvis indgriben bliver nødvendig

Jeg ønsker dig og din pige rigtig god fornøjelse med aftenens forløb

God weekend og venlig hilsen
Dorthe.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste