Er det nemmere at læse det her, end selv at slå linket op, og læse derfra???
Ram2
Hjerneblødning (Apopleksi)
Af Per Rochat, 1. reservelæge i neurokirugi
Hvad er hjerneblødning?
Blodprop i hjernen og hjerneblødning går under den samlede betegnelse apopleksi.
Veisland
© NetDoktor
Herunder "Hjerneblødning: Ram2
Hjerneblødninger henviser traditionelt til blødninger, der opstår i hjernenens pulsårer i hjernevævet eller mellem hjernens to inderste hinder.
Herunder "Blødning i hjernekassen": Ram2
Der kan også opstå blødninger mellem de to yderste hjernehinder, samt uden på den yderste hjernehinde. Disse skyldes næsten altid slag mod kraniet og regnes ikke med under betegnelsen hjerneblødning, men skal dog kort omtales.
Hvorfor får man hjerneblødning?
Den vigtigste årsag til hjerneblødning er for højt blodtryk. Man mener, at trykket slider karvæggen op, hvorefter der opstår en blødning. En anden årsag er forringelse i blodets evne til at størkne. Det kan være medfødt. Men denne forringelse kan også skyldes for stor alkoholindtagelse eller behandling med blodfortyndende midler. En blødning, der opstår i selve hjernevævet, kan også skyldes en medfødt blodkarsforandring. Dette er en meget sjælden sygdom og ses oftest hos børn eller unge. I nogle tilfælde finder man ikke årsagen til blødningen.
Blødninger mellem de to inderste hjernehinder kan skyldes slag mod hovdet. Men ved spontant opståede blødninger er årsagen næsten altid en medfødt udposning på et blodkar, der springer, så hjernevæsken blandes med blod.
Blødninger mellem de to yderste hjernehinder, skyldes som nævnt næsten altid slag mod kraniet. Men i sjældne tilfælde kan man ikke finde årsagen til blødningen. Blødninger uden på den yderste hjernehinde skyldes altid slag mod kraniet og ses næsten altid i forbindelse med kraniebrud.
Hvordan føles hjerneblødning?
Blødning i selve hjernevævet
Pludselig lammelser uden forudgående symptomer. Typisk får personen halvsidig lammelse og eventuelt talebesvær, som kan forværres over timer.
Der er ofte ledsagende hovedpine samt varierende grad af påvirkning af bevidstheden. Den ramte person kan for eksempel blive tiltagende træt og falde i søvn hele tiden og være svær at vække. Der kan være kvalme og opkastninger.
Ved meget store hjerneblødninger kan personen blive bevidstløs og dø i tilslutning til blødningen.
Blødning imellem de to inderste hjernehinder
Dette ses hos yngre eller midaldrende personer. Det viser sig gerne som pludselig indsættende hovedpine med kvalme og opkastninger. Personen bliver ofte stiv i nakken, således at hagen ikke kan føres ned til brystet. Der er som regel også bevidsthedssvækkelse og lysfølsomhed.
Kortvarig bevidstløshed er ikke usædvanlig. Hvis blødningen er kraftig, kan man dø af det.
Blødning mellem de to yderste hjernehinder
Det opstår oftest i tilslutning til et slag mod hovedet. Ved en akut blødning udvikler man ofte halvsidig lammelse og eventuelt talebesvær. Der kan komme tiltagende bevidsthedssvækkelse, som hurtigt kan føre til bevidstløshed. Mange patienter dør af en sådan blødning, hvis ikke den behandles i tide. I mange tilfælde udvikler blødningen mellem de to yderste hjernehinder sig over uger. Hvis blødningen opstår over uger, giver den symptomer som:
hovedpine
træthed
hukommelsessvækkelse gangusikkerhed
halvsidig lammelse samt eventuelt talebesvær.
problemer med at styre vandladningen.
Denne type blødning kan forveksles med demens.
En blødning uden på den yderste hjernehinde ses som nævnt ved slag mod hovedet.
Denne blødning ses som nævnt ved slag modhovedet. Symptomerne udvikler sig oftest over timer med hovedpine, træthed, halvsidig lammelse, og tiltagende sløvhed. Uden behandling dør personen i de fleste tilfælde af en sådan blødning.
Der kan ses epileptiske anfald (krampetilfælde) i forbindelse med alle former for hjerneblødninger.
Hvad kan man selv gøre?
Ved mistanke om hjerneblødning skal man straks søge læge. En hjerneblødning kræver altid omgående indlæggelse og behandling på hospital. Som forebyggelse bør man jævnligt få sit blodtryk kontrolleret hos sin læge.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
I de fleste tilfælde stiller lægen diagnosen ved en grundig undersøgelse. Denne undersøgelse kombineres med en røntgenbaseret CT-skanning af hjernen.
Det kan i visse tilfælde være nødvendigt med en røntgen-undersøgelse med kontrast af hjernens blodkar eller en MR-scanning (Magnet Resonans Scanning)
.
Hvordan behandles hjerneblødning?
Behandlingen er en specialistopgave under hospitalsindlæggelse, som bør ske hurtigst muligt. Nogle hjerneblødninger kræver øjeblikkelig kirurgisk behandling for at overlevelse er mulig. I efterforløbet er behandlingen først rettet mod en tilgrundliggende sygdom, det kan eksempelvis være forhøjet blodtryk. De fleste patienter kræver genoptræning. Det er ikke usædvanligt, at personer med apopleksi kan genvinde mange af deres tabte færdigheder.
Sidst opdateret 16.03.2002
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.
SUNDHEDSCENTRE: Astma | Barnløshed | Forkølelse | Mave og tarm | Overvægt | Hjerte | Kræft | Seksualitet | Urinveje og blære
LEKSIKON: Sygdomme | Medicin | Symptomer | Sundhed | Naturlægemidler | Vitaminer
INTERAKTIVT: Nyheder | Debat | Test dig selv | Spørg lægen
FORUM: Babyklub | Depression | Rygning
EMNEOMRÅDER: Samliv | Mad og krop | Baby og børn | Graviditet og fødsel | Rejsemedicin | Sport og træning
SERVICE: Lægevagten | Tema-overblik | Patientforeninger | Ventelister | Søg i Medline | Hvem er vi? | Skift læge online | Vejviser | ND i andre lande | Kontakt NetDoktor
Søg i NetDoktor
© Copyright 1998-2001 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark