/ Forside/ Interesser / Helbred / Allergi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Allergi
#NavnPoint
Nordsted1 861
ans 580
achtonfem 510
smuller54 510
frieda 500
dova 220
vaxen 200
mangorossa 200
BjarneD 200
10  metteto 200
Kan ikke tåle deodoranter mere
Fra : kathy
Vist : 9636 gange
200 point
Dato : 08-02-06 17:22

Er der mon nogen, der kan anbefale en absolut allergi-venlig deodorant?
eller har links til forbrugerundersøgelser og lignende?

For et lille års tid siden, prøvede jeg en ny deodorant. Det begyndte at klø og jeg havde ikke mulighed for at få den vasket af før nogle timer senere.
Næste morgen var huden under armene og langt ind over brystet og op mod halsen ildrød, hævet, øm og kløende.
Efter 14 dage med salve kom huden på plads igen - men nu kan jeg bare ikke finde en deodorant jeg ikke reagerer på. Jeg har prøvet apotekets deodorant, Sanex, Neutral, Minirisk og hvad et utal af andre mærker.
Jeg kan snart åbne et deodorant udsalg og har alligevel ikke fundet en god løsning.

PS. jeg er allergisk over for nickel, men det kan vil ikke have nogen betydning?



 
 
Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 08-02-06 17:26

Det har stor betydning at du er allegisk overfor nikkel - desværre...

Men løsningen er lige for. Hos Matas kan du købe en deo-sten - det er et bjergkrystal, der virker som antiperspirant.

Jeg har selv brugt den i 7-8 år efterhånden - tåler ikke andet på huden.

Den koster omkring 70 kr og holder i et par år..

Vaxen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 08-02-06 17:27
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 08-02-06 17:34

Hva'øøhhh med aluminium klorid. Fåes på apoteket og matas. Forhindrer sveden!

Kommentar
Fra : ans


Dato : 08-02-06 17:35

Her er en forbrugerundersøgelse af deodoranter

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5233

Du skal jo også tænke på hvilken sæbe du bruger, da den også kan være allergifremkaldende.



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-02-06 17:36

Jeg kan kun give vaxen ret, jeg har det lige som dig, og har forsøgsvis prøvet en krystal, det er alletiders, ingen allergiske reationer overhovedet, og den virker bedre end alverdens dyre deodoranter. Det er nogle små krystalstykker, hvor du så fylder flasken op med vand. Den kan holde i meget lang tid, så den er også billig i drift

http://www.velvaeret.dk/produkter/58

Jeg har købt i Tyskland og på en homeparty.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 08-02-06 17:38

Aluminium Klorid er stærke sager, som jeg ikke tror vil være velegnet.

Det kan misfarve/ætse tøjet.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 08-02-06 17:41

Sandsynligvis kan kathy ikke tåler de metaller, der er i deoderanter - aluminium er en af dem - mit gæt er, at hun vil slå voldsomt ud af sådanne stærke stoffer...

Jeg bruger deokrystallen hver eneste dag på huden, og så sprøjter jeg lidt parfume på tøjet, så jeg også kan dufte lidt lækkert uden af slå ud af det...

Krystallen er også desinficerende og kan bruges som aftershave eller hvis man lider af fodsved...

Jooo, det er et hit

Vaxen

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 08-02-06 17:51

Velkommen i klubben... samme problem her
Nå det er efterhånden et par år siden, men et lille pust på tøjet, får en til at "dufte" a'li'veller
Under armene benytter jeg hyppig vask, og eller "Natural" Cremedeo... ja selv med det, kan det gå "galt", men et par dage med pause (kun vask) ordner kløen, og så kan jeg bruge den igen (uden at klø).
Til orientering, så holder den der "krystal" ikke en meter på mig. Købte en her hjemme = Natur mineral, Deodorant Krystal (indeholder Ammonium Alum) og den Skandinaviske import er Montanus Denmark... sidder med "stenen" i hånden... og den dutter ikke (på mig), den lugter jeg lige tosset af.
Pøj, pøj med det...
Søren / CLAN

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 08-02-06 17:58

Enkelte virker den ikke på, desværre.... Men på langt de fleste er det virkelig løsningen!

Jeg har to - en, der er importeret af et firma, der hedder WF HA kosmetik og en anden (fra matas), der er fra Octopus Sales Brokers ApS

Ja, er er ammonium alun, som beskrevet i mit link til Rene ord for pengene

Ærgerligt at den ikke virkede på dig CLAN...

Vaxen

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 08-02-06 18:01

Tjahh, vi er jo ikke lige heldige allezuzammen
Alergi kan være mange ting se f.eks http://www.netdoktor.dk/tema/allergi.htm
og i kathy's tilfælde er det nok 'den her http://www.netdoktor.dk/vagtlaegen/fakta/udslet_eksem.htm som skal gennemlæses. Angående sved, ja så er der den her http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200875.htm


Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 08-02-06 18:03

Kan jeg lige få en Vaxen "on the rocks"
Sorry! ku' ikke dy mig
Pænt øje i øvrigt



Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 08-02-06 18:13

se'seeeeee så blev jeg lidt "klogere" i dag, prøv at læse den her sandt/falsk http://www.ung-bladet.dk/kroppen/kroppen3.shtml


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 08-02-06 18:16



Tro mig, man kan komme langt med et par brune glugger

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 08-02-06 18:28

' det tror jeg gerne... tager dit ord for gode varer - i dette tilfælde


Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 200 point
Dato : 08-02-06 19:16

Antiperspiranter af enhver art kan skade meget når man har udviklet allergi over for deodoranter fordi antiperspiranter stopper svedafgivelsen.
Det er ikke sikkert i dit tilfælde og skal du bruge nogen skal det nok være alunkrystal., men vær forsigtig da konsekvensen kan blive betændelse i svedkirtlerne.
Personligt har jeg måttet ty til hyppige afvaskninger med allergivenlig sæbe og påsmøring af allergivenlige duftende urtecremer.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 08-02-06 19:57

jeg kan også anbefale krystallen...og så kan den faktisk også bruges som blodstopper, ved barbering og smårifter.

Godkendelse af svar
Fra : kathy


Dato : 08-02-06 20:41

Tak for svaret BjarneD.

Og tak til jer alle for mange gode svar og links, der er blevet checket.
Håber ikke jeg lyder som en hypokonder - men nu forstår jeg hvorfor jeg klør og bliver rød ned ad halsen efter mit morgenbad - det er shampooen!!!

Aluminium Klorid er ganske rigtigt ikke morsomt, og når Safety Five også får kløen frem - er det nok bedre med hyppige afvaskninger og lidt duft på tøjet.

med venlig hilsen
kathy


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-02-06 21:30

Jeg ved ikke om du kan tåle det, men jeg bruger alunkrystal hvis jeg har brug for at være svedfri ved særlige lejligheder og tilsyneladende kan det gå når bare sveden ikke bliver stoppet for ofte.


Kommentar
Fra : kathy


Dato : 12-03-06 20:59

Spørgsmål /opfølgning på eget indlæg:
Hyppig vask i løbet af dagen fungerer (næsten tilfredsstillende) men det er pokkers svært at dyrke sport og styrketræning med armene tæt ind til kroppen, så jeg begyndte at eksperimentere med alternative antiperspiranter. Dur ikke!
Det blev nødvendigt med ny kontakt til lægehuset - som spørger om jeg er villig til noget nyt:
Speciallæge i Herning tilbyder Botox behandling. Min læge kender ikke noget til behandlingen, kun at den eksisterer.
Er der nogen, der har erfaringer?
med venlig hilsen
kathy

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-03-06 21:05

Prøvede du også stenen?

Vaxen

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 12-03-06 22:53

Botox, til svedbehandling ? oki..det har jeg aldrig hørt..men hvorfor ikke?
Jeg får selv botoxbehandling, ikke for sved, men for at dæmpe en hyperaktiv blære..og det fungerer fint.
En bivirkning man KAN se, det er ikke ofte, er at det går i musklerne og man får nedsat muskelkraft et stykke tid. Det er noget der fortager sig igen.


Kommentar
Fra : nosunshine5


Dato : 26-03-06 20:04

Hej Vaxen

Du kan også prøve den her. Deo Crystal, fås i to varianter. Det er en roll on deo. Jeg bruger den og startede da jeg startde en afgiftningskur, hvor man risikere at lugte af død gnu når leveren slipper af med sine giftstoffer. Den er fra Urtekram. De har både butik og netbutik...


Ang bad og shampoo. Hvis du ikke kan tåle sæbe og shampoo, kan du vaske dig i olir/salt blanding.
Du kan bruge alle olier, olive- raps, mandel , sesam - olie. Det er fantasien der sætter grænser.
Salt der kan du både bruge alm. bordsalt og havsalt.
Du blander det med ca 1/2 til 1 dl salt og ca 3 spsk olie. Prøv dig frem til du er tilfreds.
Det skal ikke være for flyende og ikke for tørt.
Skrub over hele kroppen og skyld af.
Det efterlader ikke en fedtet hud når du er færdig og er meget godt for din hud med hensyn til du ikke bliver udsat for vaskeaktive stoffer og andre tilsætningsstoffer. :)

Men pas på, gulvet kan godt blive glat, træd evn ud på en måtte eller håndklæde...

Men har du sår, solbrændt hud, eksemer eller andet hvor du ikke ville komme sæbe på, pga det gør ondt. Der gælder det samme her.
Undgå ansigt og i skridtet


Kommentar
Fra : michaelmoeslund


Dato : 01-03-08 14:09

Hej Kathy,

Det er utoligt, hvad du kan undvære af sæber, parfumer, shampoo osv. når du lige har prøvet et stykke tid. Her i familien bruger vi ikke meget af den slags. Ungerne får vasket hår ca. hver 14. dag, faren det samme og moren et par gange om ugen. Vi har ingen kropssæber, for man når altså ikke at blive så beskidt, at det burde være nødvendigt. Lidt håndbæbe til jord- eller oliehænder. OG vi får altså ikke kommentarer omkring mangel på renlighed.



Der er mange og store økonomiske interesser i at få os til at tro, vi behøver alt fra sæbe under armene til natcreme. Vand til vask og masser af vand indenbords er langt bedre til at holde huden hel og ung. Du behøver heller ikke shampoo, hvis bare du undgår voks, hårlak og lign. Det tager lige en måneds tid med fedtet hår, og så er den naturlige balance i håret genoprettet.

Hvad angår deodorant, så lugter du fælt i starten, når du holder op, men også det retter sig. Har desuden hørt - men kun HØRT!- at det aktive stof i krystaldeodoranterne er en aluminiumsforbindelse. Der står godt nok i diverse salgsmateriale, at det er det ikke, men måske er det værd at undersøge ordentligt. Almuminium er nemlig bare drøngiftigt, og der forskes bla. i England i, om der er en sammenhæng mellem aluminium i deodoranter og brystkræft.

Venlig hilsen



Kommentar
Fra : nosunshine5


Dato : 02-03-08 23:21

Hej Kathy
Lige på falderebet. De gange min hud bliver irreteret ved eks deo, udslet af for stærk sæbe eller andet der giver kløen og rød hud, eller når jeg kradser mig unødigt meget. Bruger jeg en creme der hedder traumeel.
Men kom den ikke på åbne sår eller hvis huden væsker. Det får udslettet til at gå forholdsvis hurtigt væk. Det vil det under normale omstændighedder også gøre,hvis man lader huden være, så den får fred.
Men ikke hos mig. Så der tyr jeg til den creme. Huden skal være ren og tør først.
Men man skal jo så lige vide det er symptom-behandling, er det en allergisk reaktion. Så må man omkring lægen.

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 04-03-08 21:45
Kommentar
Fra : RosensAura


Dato : 14-04-10 17:44

Hej! Jeg er først lige kommet på i dag (14. april 2010).
Her er et link til hvor du kan købe den rå Allum deodorantstenen: http://rosensaura.dk/deodorantsten-deo-krystal-p-1089.html

Med venlig hilsen

Rosens Aura

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177564
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408970
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste