Jeg har oplevet nøjagtig det samme som du! Det var en der havde udgivet sig for at være min datter.
Nu står der jo på bødeforlægget hvornår bøden er faldet. Min datter var på besøg hos os, på det givne tidspunkt og havde meldt afbud til noget informationsarrangenemt på hendes uddannelsessted på grund af influenza - heldigvis skriftligt. Ikke nok med dét - hun brugte kun sjældent toget men lånte normalt vores bil hvis hun var hjemme os skulle noget.
Men altså - dén lørdag lå hun feberhed på langs hos os.
Jeg blev så rasende at jeg fløj i telefonen omgående - jeg fik fat i en sød dame og hun fik forelagt historien. Jeg bliver så spurgt om min datters fødselsdato og den svarer ikke overens med den dato der er opgivet i toget - bøden bliver slettet og en undskyldning modtaget.
jeg spørger selvfølgelig om kontrolløren da ikke udbeder sig legitimation, og det gør han - men ofte har man jo 'desværre glemt det derhjemme'.
Jeg spørger osse damen om man har mulighed for at gøre yderligere, hendes svar er at det kun kan opklares hvem synderen er, hvis man selv forsøger at pejle sig frem til vedkommende.
I vores tilfælde kunne vi bruge udelukkelsesmetoden, idet vi bor på en mindre vej. Som udgangspunkt måtte det være en der kender min datters navn men IKKE hendes mellemnavn som hun altid bruger. Desuden måtte det være en der kender os godt nok til liiige at kunne slynge husnummeret ud og desuden kender vores efternavn.
Ja - vi fik pejlet os frem til personen, det viste sig at være vor genbos datter, som i øvrigt var een stor undskyldning 'jamen jeg havde ikke lige pengene' 'jeg vidste ike lige hvad jeg skulle gøre' osv. osv. En masse bondeanger. Vi foretog os intet yderligere men informerede selvfølgelig forældrene, pigen var gammel nok til at vide hvad hun gjorde.
Så vidt jeg husker var bøden på ca. 500 kr. dém skulle VI have betalt, fordi denne M..unge 'ikke liige vidste...' osv.
Men var vi/vores datter i den heldige situation at vi kunne dokumentere at hun ikke havde kørt med det tog - men det er sørme ikke alle der lige kan fremvise dokumentation på at de ikke har befundet sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og SÅ er det dælme groft at kontrollørerne ikke sørger for at få fremskaffet gyldig legitimation...på den ene eller anden måde, måske evt. ved at ringe til forældrene eller lignende - ja, for min skyld, såmænd osse gerne ved at tilkalde politi.
Mit råd til dig er at du skal ringe til DSB og forklare dem situationen, hvis du ikke kan dokumentere at du ikke synderen, så ER der faktisk en mulighed for at dén du kommer til at tale med, kan høre på dig om du taler sandt (de hører på den slags hver eneste dag, fik jeg at vide, så det er desværre slet ikke usædvanligt at folk snyder med oplysningerne).
Jeg sagde selvfølgelig at jeg ville sende dokumentationen men det fandt damen ikke nødvendigt, efter vores snak. Så - prøv at ringe til dem! Som sagt er de ude for den slags snyderi hver dag - flere gange om dagen.
Men groft - dét er det!
Held og lykke med det! Jeg håber du vil skrive her, om tingene lykkes for dig!
I vores tilfælde var det ikke DSB men en af de mindre jernbaner men situationen er sikkert den samme i DSB - måske endda værre
Venlig hilsen Dorthe.