Hvis du leder længe nok på nettet, kan det lade sig gøre at finde afsløringer af de fleste tryllekunstnertricks, men det er selvfølgelig ikke noget, som folk i branchen sætter pris på. Når de alligevel undertiden er parat til at afsløre et par af deres hemmeligheder, drejer det sig som regel om tricks, der alligevel er forældede, fordi for mange allerede kender dem.
Det kan dog også forekomme, at de ærgrer sig over de tricks, som benyttes af mange charlataner, der lader, som om de har overnaturlige kræfter: clairvoyante etc.
Ægte tryllekunstnere (og det gælder også Derren Brown) lægger nemlig ikke skjul på, at der ikke er noget overnaturligt ved deres tricks, og de kan derfor ikke udstå folk som Uri Geller eller Sai Baba, der bruger tryllekunstnertricks for at få det til at fremstå, som om de har guddommelige evner. Der er et par sjove video-optagelser af Sai Babas tricks:
www.indian-skeptic.org/html/video.htm
En af de kendteste tryllekunstnere, som i dag bruger det meste af sin tid på at afsløre svindlere, er James Randi, som bl.a. har skrevet denne artikel om emnet:
Kunsten at koldlæse:
www.skeptica.dk/2000/randi.htm
En anden artikel om samme emne er skrevet af skuespilleren Kari Coleman:
Min karriere som medie:
www.skeptica.dk/2000/coleman.htm
Det er i det mindste et godt sted at begynde!
Jeg kan også anbefale bogen The Psychology of the Psychic af David Marks:
www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/1573927988/qid=1138234039/sr=2-1/ref=sr_2_3_1/202-0419286-0156648
Den er god, men nogle afsnit er ikke helt let læst. Og Marks er forsker, ikke tryllekunstner. Til gengæld har han så ikke nogen skrupler med hensyn til at afsløre Uri Gellers tryllekunstnertricks.