Vedkommende (rasmus.carlsen@tdcadsl.dk) sagde i
<3dd9faab$0$63917$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>, at...
>
> > På en af de finere luksusrestauranter i byen fik jeg en lækker ret, som
> > blev flamberet ved bordet. Jeg komplimenterede den fond, der blev brugt
> > til saucen, fordi den var lavet fra bunden af. Tjeneren takkede, men
> > anbefalede ikke desto mindre, at man til privat brug nøjedes med at
> > klare sig med et fornuftigt udvalg af - boullionterninger! Som han
> > sagde: ud fra den særdeles høje kvalitet, de findes i nu, vil det være
> > rent spild af tid at stå og koge ben, afpuds og grøntsager af.
> >
> > Tankevækkende.
> >
> - nææææ egentlig ikke tankevækkende ... men noget værre vrøvl!
Jeg holder med!
> Bouillionterninger er (ifølge flere kemikere, mad- og E-nummer-kyndige) det
> allermest giftige man kan hælde i sin mad (og jeg leder lige lidt i gemmerne
> efter artiklerne). Og det er ikke den store kunst at lave en rimelig god
> fond ... det handler i bund og grund om ikke at smide f.eks
> grøntsagsresterne ud; Enderne fra gulerødderne, enderne af dine hakkede løg
> og så lidt porretoppe og den slags er jo fint til en grøntsagsfond ...
Og lang tid tager det heller ikke. Eller rettere: Arbejdsindsatsen er
utroligt beskeden.
> Nuvel - det er jo ikke altid jeg lige har en masse fiskeben liggende, og jeg
> benægter bestemt ikke det lette og smarte i at købe en lille smule pulver,
> der smager af fisk ...
I den fiskehandel, der tidligere lå i Guldsmedgade i Århus (og som vist
genopstår?), kunne man bestille alt det fiskeaffald, man havde lyst til.
Og så skulle man kun betale for plastikposen!
Rart at vide hvad der gør fonden! E-numre etc. er slet ikke nødvendigt,
når man ikke skal have varen stående på hylderne i flere måneder, men
bare tager sin indkogte fiskefond ud af fryseren (evt. i isterninge-
fryseposer). Ja, det er bare min holdning til dét, jeg putter i munden!
Adam