Jeg ved at det er videnskabeligt bevist, at man faktisk kan spise sig til en depression. Meget sukkerholdig og fed mad påvirker ikke bare fysikken men også psyken i meget høj grad. Til gengæld ved jeg dog ikke lige HVEM, der har lavet disse videnskabelige undersøgelser.
Jeg arbejder selv indenfor psykiatrien, og der bliver der talt en del om det uhensigtsmæssige i at leve så usundt, som mange sindslidende f.eks. gør. Mange af dem lever af kaffe og cigaretter og sukkerholdig og/eller meget fed mad(pizza, burger, færdigretter), og det gør IKKE noget godt for deres psyke.
Indenfor den alternative verden tales der en del om Candida, som er en svamp som vi alle har i os. Intet galt med det, men ved usund levevis + stress eller megen medicin f.eks. gennem længere tid, så kan Candida vokse sig så stor og stærk, at man udvikler en masse andre ubehagelige symptomer: Hovedpine, depression, sygelig sukkertrang osv.
Hvis du går på Google og søger under "Candida kur" , så vil du kunne finde en masse materiale, som understøtter ovenstående.
Jeg kan huske, at der en gang for en del år siden var en retssag i Tyskland med en person, som var blevet taget for alkoholkørsel og havde en promille over den tilladte grænse, men vedkommende svor at han ikke havde drukket. Det viste sig at han havde et alvorligt tilfælde af Candida og havde spist et helt kilo lakridskonfekt,som så var blevet omdannet til alkohol i blodet p.gr.a. Candida.
Ved godt at det er ved siden af dit emne, men du kan måske hente nogle supplerende oplysninger til din opgave ved at søge på Candida. Søg evt. også på "kost og psyke" eller "kost og depression" på Google. Ham fyren i den amerikanske film "Supersize me" fik det jo vildt dårligt både fysisk og psykisk af kun 30 dage på mad fra McDonald morgen, middag og aften. Han blev deprimeret, mistede potensen og lægerne ville efter blot 14 dage ikke længere tage ansvaret for hans eksperiment, da det simpelthen var for belastende for hans krop.
Som du selv er inde på, er det jo underordnet om du er udviklingshæmmet, sindslidende eller såkaldt "normal", effekten af dårlig kost er den samme.