/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Min hund kaster op!
Fra : mangorossa
Vist : 4421 gange
200 point
Dato : 20-12-05 21:26

Hejsa, som der står i overskriften, kaster min hund maden op. Den har hvalpe, som er 8 uger og når de dier hende, (hvilket hun forsøger at vænne dem af med) kaster hun maden op. Dette i sig selv er jo meget smart, men er det naturligt? Og hun har også kastet op uden at hvalpene var ved at die.
Jeg tænker på om hun måske har fået en mavekatar og vil prøve at give hende skånekost.
Men hun får lige 1 døgns faste.
Jeg vil selv lave skånekosten. Hvad kan den bestå af?

 
 
Kommentar
Fra : dabj


Dato : 20-12-05 21:37

Nu er 8 ugers hvalpe normalt ikke på "modermad", det er hun træt af og forsøger at vænne dem til at æde det hun kaster op.
Det er naturligt, hvis der ikke er fast føde tilgængeligt for hvalpene.
Mvh
dabj

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 20-12-05 21:41

Husk lige på, at 8 uger er den alder man normalt tager hvalpene fra tæven

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 20-12-05 21:46

Du må give hvalpene noget godt hvalpefoder - hvis du ikke allerede er startet på det.

Er det ikke her, problemet ligger, kan du lave skånekost ved at langtidskoge ris og fjerkræ - mindst en times tid skal risene koge og kyllingen skal være tilsvarende gennemkogt. Tilsæt eventuelt lidt salt, men ikke så meget som hvis det var til menneske.
Hold øje, og sørg for at hun får rigeligt væske.

Hold hende på skånekosten i mindst et par dage eller tre. Er hun ikke klar der, må hun en tur til dyrlægen.

God bedring med hende

Vaxen

Kommentar
Fra : ans


Dato : 20-12-05 21:52

mango

Hvorfor ringer du ikke til dyrlægen?

Din hund har fået/født mange hvalpe. Hun blev syg lige efter, så jeg ville ringe til dyrlægen (ikke din nabo) og få et råd.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 20-12-05 21:59

Hvalpene får skam hvalpefoder..de mangler bestemt ikke noget.
Ans, ja ja, hun er ikke dårlig på nogen måde, hun er glad, ingen feber eller noget. Du må da kende mig godt nok til at jeg til enhver tid ville tilkalde dyrlæge hvis jeg mente hun var alvorligt syg.
Hun har været helt på toppen rent fysisk siden hvalpefødslen.
Jeg vil gerne prøve at løse problemet selv, før jeg kontakter dyrlægen.
Problemet er også, at jeg kan ikke få hende ind til min dyrlæge ...hun vil simpelthen ikke derind *G*
Selvfølgelig vil jeg finde en dyrlæge til hende hvis jeg føler at det er alvorligt.
Men jeg vil prøve kylling og ris, og hvis ikke det hjælper kontakter jeg dyrlægen.

Accepteret svar
Fra : vesterbo

Modtaget 200 point
Dato : 20-12-05 22:06

Det er helt naturligt. Tæven kaster halvfordøjet mad op for at hvalpene skal æde det.

Fænomenet stammer tilbage fra ulvene, som går ud på jagt og kommer tilbage til hulen, og kaster halvfordøjet mad op til hvalpene.

Da vi havde hvalpe, fjernede jeg det altså, fordi jeg syntes, det var ulækkert, og de fik jo hvalpemad nok.

Hvad giver du hvalpene og tæven at spise? Så vidt jeg kan regne ud, må hvalpene være 4-5 uger gamle. De skal have opblødt hvalpemad og A38. Har de fået ormekur 3 gange? Vi fik dem dyrlægekontrolleret og vaccineret, da de var 7 uger, så de efter nogle dage, kunne begynde at komme ud i verden.

Jeg vil anbefale dig straks at gå på biblioteket og låne "Hvalpe på vej" af Birgitte Schjøth (nyeste) og "Min hund skal have hvalpe" af Esther Kofod. Der står også noget i andre hundebøger.

Jeg har selv brugt Olivers Pet Food hvalpemad opblødt i vand. Hvalpe skal have hvalpemad fra de er 3 uger + A38 + evt. vælling om aftenen, så sover de godt. Måske kan jeg finde opskriften, hvis du er interesseret.

hilsen
Vesterbo



Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 20-12-05 22:15

Hej igen Mango

Jeg kunne heller ikke forstå, hvis du ikke havde givet hvalpene hvalpefoder. Så kan du nok gå ud fra, at det er ulveadfærden, der gør sig gældende.

Hilsen
Vesterbo

P.S. Jeg har bestilt DVD'en fra Jan Fennel, men ikke fået den endnu. Har du fået set på din i mellemtiden?

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 20-12-05 22:19

Hej mangorossa
Det syntes jeg er en forkert indstilling at have til det.
Se dog at tage en snak med din dyrlæge allerede i morgen, det kan ikke være for tidligt, for hun kan faktisk have fået en infektion som gør, at hun kaster op og det ville da være synd hvis det er noget der smitter dine hvalpe, så de også går hen og bliver syge, selv om hun virker frisk, kan hun godt gå rundt med noget snavs i kroppen, så hvis det var mig ville jeg tage kontakt til dyrlægen, du kan jo starte med en opringning.
Der er ikke noget med at hunden ikke vil til dyrlæge, for er det nødvendigt, så er det bare om at komme afsted i en fart. Så meget hensyn må du ikke tage, det er vigtigere at din hund er sund og rask og du må absolut ikke lege dyrlæge.
Du skal lade en fagmand vurdere om der er noget om snakken, men du kan til stadighed altid give den skånekost for det skader ingen steder.
Det er en god ide at have Zoolac i huset når man har med dyr at gøre, for det kan afhjælpe evt. diarre og opkast i løbet af et døgn, for dyrene har ikke godt af at miste så meget væske.

Min konklusion oven på alle de indlæg der allerede er lagt her, er at det første du skal gøre i morgen er at løfte røret og tage en snak med din dyrlæge, det er det mindste du kan gøre for din hund og er det nødvendigt må du afsted med den.
Pøj, pøj, Jeg håber for dig, at den hurtigt bliver frisk igen.
MVH Bevi54


Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 20-12-05 22:24

Ja, det er helt normalt at hun kaster op. Hvalpene slikker tæven i mundvigen for at få hende til at kaste op, så de kan få mad. Nogle tæver behøver bare at kigge på hvalpene, så kommer det hele op. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt, og faktisk kan hun tilsidst dø af underernæring, hvis man ikke er opmærksom på problemet. Når tæven har spist, og hun skal ikke have ret meget foder, når hun er ved at sætte mælkeproduktionen ned, så skal hun være væk fra hvalpene 2 timer, så skulle maden gerne blive dernede.

Jeg vil gerne høre lidt mere om Jan Fennell DVD'en....

Malene
www.partridge.dk


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 20-12-05 22:40

Rolig nu Bevi54. Som skrevet står, kan det tilskrives almindelig adfærd - og viser det sig at være et maveonde, er det vist ikke et af de slemme. Hvis hunden er glad, tilfreds, spiser og drikker normalt, ville jeg bestemt starte med at sætte hunden på smalkost og se tiden lidt an. Får den det værre eller holder det ikke op, skal den selvfølgelig tilses af den dyrlæge.
Alle hundeejere kender jo til disse hurtige nedture en hund af uforklarlige årsager får en gang imellem - og jeg har da også en æske canikur liggende til det samme.
Det er en helhedsvurdering og selvfølgelig Mango kan se på sin hund, om det er alvorligt

Forresten - kyllingen kan erstattes med fisk, men det lugter rigtig slemt under tilberedningen....

Vaxen

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 20-12-05 22:40

Oki, der kommer mange bud.
Jeg har ikke fået DVDén endnu.
Oki, jeg prøver det der med at tage hende væk et par timer....-og snakker med dyrlægen.
Bevi54...det har ikke noget med hensyn til hunden at gøre, hun skal bæres for at komme derind...og det kan jeg ikke, da jeg sidder i kørestol.
Smutter iseng nu, så hvis jeg ikke svarer er det derfor....man bliver meget træt af at passe hvalpe fra kl. 6 morgen til 22-23 om aftenen

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 20-12-05 22:42

Malene - Jeg har nu aldrig hørt, at det skulle hjælpe at holde tæven væk fra hvalpene i 2 timer.

Mangorossa – Er alle hvalpene solgt?



Undskyld - off-topic:

Hundelytter DVD’en kan bestilles på Jan Fennells hjemmeside: http://www.janfennellthedoglistener.com/

Koster 20£ og er på engelsk. Kommer muligvis på dansk til næste år.

Se dog dette link: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=25&conference=258&posting=263038

som viser, at man altid selv skal bruge sin sunde fornuft og ikke tage alt, hvad man hører/læser for gode varer. Jeg går heller ikke selv ind for visse dele af Jan Fennels program, men når man har en vis erfaring med hunde, kan man selv sortere de ting fra, som man ikke synes om. Jeg synes f.eks. ikke om, at hunde ikke må være i soveværelset.


Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 20-12-05 23:02

Ja det må du undskylde, jeg kan af gode grunde ikke se hvordan din tilstand er, men du har vel en hjælper der kan hjælpe dig i de situationer. Og jeg skriver det som en pegefinger, for det er sku vigtigt, at der bliver taget aktion på det, da hunden ikke må gå i så mange dage og kaste op, jeg har selv stået i en situation og sagt at det går nok over, men det viste sig, at de var mere end dødsyge så derfor er jeg ekstra på vagt overfor den slags symptomer. Det kan være banalt, men det kan også være noget som der skal behandling til og det værste kan være hvis det er en slags hundesyge. Dermed ikke sagt at det skulle være tilfældet for din hund, men det er de symptomer der er når der er en slags hundesyge så derfor er det vigtigt at du får taget en snak med en Fagmand.
Jeg vil ikke lege dyrlæge, heller ikke i denne tråd.

Kan i have en god Jul og et godt Nytår allesammen.
Hyggeligt at vi kan løfte nogle emner en gang i mellem og glæder mig til at høre hvad du kommer frem til.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 20-12-05 23:09

Bevi54 - Du har ret i, at hvis hunde ikke bliver undersøgt af en dyrlæge, når de er syge og dårlige, kan de meget nemt dø - og hurtigt. Der er masser af eksempler på, at hunde er døde på under et døgn, hvis de har kastet blod op, og de ikke er kommet til dyrlægen.

Ligeså hvis de har feber, er det vigtigt at komme til dyrlægen omgående. Hvis man "ser tiden an" et par dage, kan de være blevet så syge, at intet kan redde dem.

Men lige i dette tilfælde kan man nok tilskrive det hvalpe-/ulveadfærd. Men der sker jo ikke noget ved lige at ringe til dyrlægen. Det koster jo ikke noget.



Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 21-12-05 00:30

Vi er helt enige Vesterbo
- jeg går bare med livrem og seler, for jeg har prøvet den tur med under et døgn til farvel hund. Så jeg tager hellere lige en snak med en Fagmand inden jeg eksperimenterer mig frem.

Så her har jeg udtømt min kommentar om dette emne og håber bare det bedste for hendes hund.
Godnat og tak for nu.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 21-12-05 10:34


Tag straks tæven væk fra hvalpene og giv hende ro, mindst 22 timer i døgnet.

8 ugers hvalpe skal selv spise opblødt almindeligt (godt) tørfoder samt A38 eller tykmælk.

Da de er otte uger skal du straks finde nye hjem til dem, du kan ikke stimulere og socialisere så store hvalpe tilstrækkeligt.

Tæven må ikke blive afpillet, lad hende spise alt hvad hun kan. Hendes opkast er hendes måde at fodre store hvalpe på.



Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 21-12-05 11:13

Vesterbro
Nå, men jeg har det fra dyrlægen, og det har da virket de gange jeg har haft brug for det. Opkast-refleksen var forsvundet efter 2 timer væk fra hvalpene, men det kan da godt være at en labrador er anderledes end andre racer - hvad ved jeg? Vi har kun opdrættet labrador i 20 år.

Malene
www.partridge.dk

ps. Jeg tror Mangorossa har solgt hvalpene, de venter vist bare på at flytte hjemmefra


Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 21-12-05 11:40

hej alle
jeg er desvære kun kommet af med hannerne (3 stk) og har 3 tæver tilbage.

Jeg har en køber til 1 af tæverne, men jeg tror ikke hun egner sig for at have hund.

1. den skulle bo hos hendes forældre til april (så flytter hende og hendes forlovede i lejlighed.
2. hun ville ikke give mere end 1000 kr. (som skulle deles over 2 mdr.) dvs. de har ikke råd!
3. hun er måske gravid
4. den skulle bruges til at passe på hende og babyen

sååeh alt i alt, tror jeg ikke det lige er en jeg vil sælge en hund til.

Jeg har heldigvis nu en masse hjælp, til at stimulere dem, mine unger har fået juleferie.
De er meget dygtige: kan forstå et nej. Ved at de ikke må komme længere end deres område. kommer når man klapper . er ved at lære at gå i snor.

Leika har ikke spist endnu idag. I aften prøver jeg med kylling og ris og hvis det ikke går (holder hende fra hvalpene i 2 timer malene) Så tager jeg til dyrlæge imorgen.
Og jeg er MEGET opmærksom på hende.
Bare rolig alle sammen

Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 21-12-05 11:54

Det lyder fornuftigt det hele, specielt dit fravalg mht. hvalpekøber, hold dig 100% til den beslutning, hun er absolut ikke egnet til at købe hund på nuværende tidspunkt. Har hun ikke penge til at købe hund for, har hun slet ikke råd til at holde hund overhovedet.
Dejligt at hele familien er der til at hjælpe med hvalpene, som nu virkelig er nogle friske størrelser. Har vi hvalpe som er blevet 8 uger, træner vi dem enkeltvis, netop med at gå i snor, sitte, komme når man kalder osv. Vi fodrer enkeltvis hvor de skal lære at sætte sig før de får madskålen sat ned. Det er en god øvelse også for at lære hvalpen ro omkring madsituationen. De forstår hurtigt meningen, men det kræver selvfølgelig lidt øvelse fra begges side. Og det er dejligt at kunne sælge en hvalp som godt nok er over 8 uger - men som så til gengæld er opdraget, det fortæller jo også hvalpekøberne noget om de forhold hvalpene har haft

Rigtig god jul og held og lykke med det videre forløb.

K.H

Malene
www.partridge.dk


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 21-12-05 12:07

Det lyder rigtig fornuftigt Mango!!! Også det alt sammen

Held og lykke med at finde passende købere til de tre drenge!

Vaxen

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-12-05 14:23

Hej, mango.
Pudsigt, at det er drengene, der er blevet solgt først. Jeg ville til hver en tid foretrække en pigehund..
Nå, men hvis ikke den søde moder ligefrem har dårlig mave, så kan jeg ikke se, hvad skånekost skulle hjælpe. Og hvis hun har dårlig mave, SÅ er det dyrlæge med det samme! Så hvalpene ikke bliver smittet... (Kan du forestille dig at have 6 urenlige hvalpe med tyndskid? )

Jeg kunne da godt forestille mig, at det er en slags ulveadfærd i forbindelse med hvalpene. Og det er nok svært at gøre noget særligt ved det. Det stopper jo nok, nu når hvalpene flytter hjemmefra. Hvis ikke ligefrem Leika er underernæret, så tager hun heller ikke skade af det. At VI synes, det er ulækkert, det må vi nok bide i os. Det er jo også ulækkert, at mor går og "gør rent" efter hvalpene. Det er nok heller ikke til at forhindre.

Noget andet er, hvis hun har diarré eller hvis hun kaster op i forbindelse med et harke/hoste-anfald...? ..så har den ikke noget med hvalpene at gøre...
Og det betyder selvfølgelig noget HVAD hun kaster op?? Er det mad, gul galde, slim, blod...

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 21-12-05 15:44

JA jeg opsummerer lige:

Hun har ikke diarre
Hun kaster mad op, ikke slim eller blod
-og heller ikke i forbindelse med host eller hark, hun åbner munden og uden lyd kommet hele svineriet ud
Jeg har heldigvis ikke noget imod at tørre op (bræk, lort og tis rører mig ikke en disse)(godt jeg kan for resten af familien er ikke meget for det )
Jeg har givet Leika en smule tykmælk idag og holdt hende fra hvalpene og hun har ikke kastet op.

Ja, Mikkel (den mellemste på 15) har gået tur med dem idag.
-det med mad situationen er nok en fin ide.
Jeg har idag købt røde halsbånd til pigerne og blå til drengene



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-12-05 17:23

Det bliver altså hårdt at sige farvel til dem... Hvornår rejser drengene hjemmefra? Får du lov til at beholde dem året ud?
Men hvor må det bare være sjovt at gå tur med hele flokken.. Det vækker da også opsigt, gør det ikke?

HVIS du ikke finder passende hjem til dem alle seks, så er det jo fint nok, at det er pigerne, der er tilbage.

Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 21-12-05 18:31

Hej igen
Hør nu her Mango, din hund fejler altså ikke en pind, giv du den bare lidt foder. Når hun har det fint og kun vælter hele herligheden op som du beskriver det, ja så er det altså kun fordi hun ikke ka' la' vær...

Malene

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 21-12-05 19:34

Jeg synes ikke, at man pludselig skal holde tæven væk fra hvalpene og i ro i 22 timer i døgnet - faktisk synes jeg, at det vil være dyrplageri. Både overfor tæven og overfor hvalpene. Tænk på, at de er vant til være sammen altid. Og hvad hvis de kan høre hinanden i de 22 timer. Det vil da være synd.

Hvis jeg var dig Mango, så ville jeg - med alle de divergerende meninger, der er kommet frem her - tale med en dyrlæge eller adfærdsterapeut, for at være sikker på at gøre det rigtige.

Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 21-12-05 19:47

Hej Mangorossa mor

Jeg tror helt ærligt, at du har helt styr på det. Det jeg har fulgt med igennem hele forløbet fra fødsel til 8 ugers alderen, ja så er jeg ikke i tvivl om, at dine hvalpe samt hundemor er i de bedste hænder, så hvorfor pokker dog gøre det til et adfærds-problem.

Malene
www.partridge.dk


Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 21-12-05 20:10

Helt ærligt så har tævens adfærd intet med hvalpene at gøre, det siger jeg ud fra, at jeg selv holder tæver med hvalpe og har aldrig hverken hørt eller set noget til sådan en adfærd når der var hvalpe, men derimod set det hos fugle der har fugle unger og der er det en naturlig adfærd der dog ikke skal vare ved i flere dage.

Får din tæve / hvalpene nok mad for ellers vil hun vil sørge for at de får nok ved at kaste sin egen potion op til dem.
Så stop dog den legen med hunden.

Mine tæver går sammen med deres hvalpe hele tiden og de har stor fornøjelse af det både mor og hvalpe, der bliver leget og opdraget og hun sætter også pris på at de får deres mad inden hun selv går igang med at spise og når det er sovetid går hun hen til hvalpene og dæmper dem så de kan falde til ro og så går hun igen når der er blevet ro, det fungerer rigtig godt her hos mig og jeg nyder at se hvordan de stor trives.

Så lad du bare din tæve omgås dine hvalpe.

Dog er hun syg, så har jeg jo tidligere omtalt at en snak med Fagmand er den eneste vej og ikke her i dette forum.

De hvalpe har god brug af deres mor, hun er der for at hun skal kunne lære dem det som du ikke kan lære dem og den kommunikation skal du ikke tage fra dem, selv ikke efter de er blevet 8 uger, for de vil hele tiden lære noget nyt fra hende.

Det kan jeg se her på mine egne hvalpe som nu er 4 mdr. gamle, moderen her har mulighed for at trække sig væk hvis hun ikke lige gider dem, men hun er lige i nærheden hele tiden og kan komme frem til dem hvis hun kan høre der er noget hun skal tage sig af og det få hun da lov til, det giver nogle dejlige harmoniske hunde, det har jeg lært af det.
Og der er ingen hverken mor eller hvalpe der tager skade af det, de lærer af hende, at blive nogle små selvstændige væsner og fungerer godt i deres hverdag.

Så frem med mor så hun kan være noget for sin store hvalpe.

God aften til jer alle.

Livet skal gå videre trods en pudsig adfærd.
Jeg håber da at du snart har fundet ud af hvad årsagen er til at hun reagere sådan.

Mvh Bevi54


Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 21-12-05 21:31

Jeg kan så informere om at hun idag overhovedet ikke har kastet op!!!
Hun har fået ris og kyllingfileter kogt sammen (hvalpene fik også lov at smage de var helt vilde med det)
Hun kommer ind til hvalpene liige når hun har lyst, undtagen her til aften, der ville jeg lige at hun beholdt maden i sig.
Hun lærer dem en masse, det er utrolig spændende at iagt-tage!

Malene, idag prøvede jeg her til aften at fodre dem hver for sig.
Og her til sen aftensmad, gjorde jeg det, at jeg tog 2 store plasticflasker og skar 2 huller i hver. Der i proppede jeg deres hvalpepiller...det var virklig noget af en udfordring og de havde det vældigt sjovt.

Bevi54, jeg forstår ikke at du aldrig har set eller oplevet det før...det er meget almindelig hundefærd, at gylpe maden op. Men det er mest lige i starten hvor hvalpene skal lære at spise alm. mad.
Hvalpene stortrives faktisk, de får SÅ ABSOLUT rigeligt med mad.
Bevi54, du skal altså ikke bekymre dig, jeg er ikke uansvarlig

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 21-12-05 21:39

Nej det går jeg da heller ikke ud fra du er, det er bare alt den snak som for dit problem til at flyve.
Så det er da godt du har begge ben på rettet sted. Jeg kan se at du har styr på det.
Kan du have det godt og god jul til dig, dine hunde og familie.
Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 21-12-05 21:50

Bevi54, tak for tilliden
Du ønskes også en glædelig jul til dig og dine
Du skal have tak for dine indput..det er jo også godt at vide HVAD der ken være eller gå galt..så tak for det.

Jeg er nybegynder i det her, men jeg spørger og læser og bruger min sunde fornuft. Så kan det vel ikke gå helt galt?
Ydmyghed er en god ting, ikke sandt?

Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 21-12-05 22:17

Godt så Mango, det med foderet i flasker bruger jeg også altid, det er en super god beskæftigelse for de små næser og hjerner, og så bliver de mentalt trætte efter sådan en omgang. Du kan også strø foderpillerne ud på græsset, det er også en god beskæftigelse. Gulerødder er vores hvalpe helt pjattede med, de ryger lige igennem systemet, og man kan derfor roligt lade dem gnave gulerødder i sig. En papkasse er også altid god underholdning, her kan de sagtens få flere timer til at gå, og når den er "brugt op", ja så har købmanden jo altid en ny

Malene
www.partridge.dk


Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 21-12-05 22:40

malene sjovt nok, er det liige præcis de ting jeg også har brugt.
Leika kan ikke lide gulerødder, og DET skulle hvalpene altså kunne lide (specielt labber ) de æælsker jo at guffe.
Det med græsset, må jeg desværre undvære, da de ikke bliver på grunden længere. Vi har indhegnet terassen...men jeg strør dem ud over gulvet indendøre. Så gemmer der sig lidt hist og her og det går der jo en rum tid med at finde.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 31-12-05 20:41

HalloHallo... Mon mor og børn har det godt? Og er de begyndt at rejse hjemmefra??

Godt Nytår

Godkendelse af svar
Fra : mangorossa


Dato : 03-01-06 22:07

Tak for svaret vesterbo.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste