/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Passat tdi. Luft i brændstofrør...
Fra : Caam2
Vist : 4327 gange
100 point
Dato : 27-11-05 11:13

Har prøvet at skifte brændstoffilter, men der kommer stadig luft i rørene fra filteret til dieselpumpen. Hvad kan problemet være og hvordan får jeg det løst??? Når den kører i tomgang, så er der ingen luft, men når jeg slukker for motoren, så kommer der luft op fra pumpen som så ligger i rørene. Hvor kan den utæthed opstå???

 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-11-05 11:43

Det mest sandsynlige er, at du ikke har fået monteret det nye filter korrekt.
Hvis problemet var alvorligt ville du ikke kunne starte/holde motoren i gang, men da den åbenbart selvudlufter nok til, at du kan starte og køre må det være en meget lille utæthed og husk at luft er tyndere end brændstoffet så der skal ikke være meget snavs i klemme (eller pakningen vrider, sidder skævt) før der trækkes luft ind.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 27-11-05 11:50

Hvis du ikke har start og køreproblemer, og den ikke spilder diesel nogen steder, er der ingen grund til bekymring.

Det er meget normalt at der kan komme luftbobler i slangerne.

Men du kunne evt. montere et forfilter, et "one-way" filter, der er udstyret med en fjederpåvirket klap, der lukker så olien ikke kan løbe tilbage.

Det skal sidde på slangen før brændstoffilteret.

Det kan dog også måske skyldes, at udluftningen i tanken er stoppet til, så der dannes en form for vaacum så olien bliver "trukket tilbage" når bilen standses.

mvh dova

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 27-11-05 11:50

"""Det mest sandsynlige er, at du ikke har fået monteret det nye filter korrekt"""

Filteret er monteret korekt. Jeg har prøvet med to forskellige og problemet er der stadig. Har også sat nye gummisamlinger på alle slangerne, men der er stadig ikke tæt ???

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 27-11-05 11:53

Den trækker luften fra pumpen og tilbage mod filteret men kan ikke finde nogen fejl på pumpen???

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-11-05 12:01

Hvordan konstaterer du at der er luft i systemet?

Det skulle ikke være nødvendigt at sætte yderligere ventiler på da fødepumpen har de nødvendige ventiler, og selvfølgelig skal repareres hvis der sker tilbageløb.
Hvis udluftningen i tanken er stoppet vil den kunne suge luft ind ved korrekt monterede pakninger.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 27-11-05 12:02

Hvis den trækker luften fra pumpen, ville der istedet komme dieselolie ud når motoren kører

mvh dova

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-11-05 12:05

...det er nok ikke pumpen der er utæt, men det er klart at det er pumpen der suger.

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 27-11-05 12:11

"""Hvordan konstaterer du at der er luft i systemet?"""

Kan se der er luft i plast slangerne...

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-11-05 12:20

Hvis det er meget små bobler kan det simpelthen være en slags skum fra pumpefunktionen, hvilket lyder sandsynligt da du kun ser det ved stoppet motor.
Det skulle gerne fortage sig efter et stykke tid og er der ingen start eller kørselsproblemer skal du bare ignorere det.

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 27-11-05 12:30

"""Det skulle gerne fortage sig efter et stykke tid """

Det har været der det sidste års tid...
Har på fornemmelsen at den tømmer dieselfilteret når man kører, for det føles ind imellem som om at den ikke får brændstof nok. vil ikke over 3000 omd i 4. og 5. Der er ingen problemer i de andre gear...

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-11-05 12:55

Hvad vil du have? En færdig recept på hvordan du skal ordne det?
Det kan jeg ikke give dig, men når man fejlfinder, stort set lige meget på hvad, så starter man med at kigge på de simple muligheder og Dova nævnte en af dem, nemlig udluftningen til tanken.
For øvrigt har vi kun dit ord for hvordan tingene ser ud så det kan kun blive skud fra hoften.
Hvis det er på grund af luftblærer du har skiftet filtret kan fejlen ligge hvor som helst i fødesystemet, men er det opstået efter dit filterskift skal du lede omkring de ting du har berørt.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 27-11-05 13:18

Hvis motoren ikke får brændstof nok, vil det ikke være sådan, at den bare går "død" over 3000 rpm.

Så vil bilen derimod sætte ud, evt. gå i stå, nøjagtig som hvis filteret stoppede til.

det er helt normalt, at du sikkert kan se nogen luftbobler der "vandrer" baglæns i røret når du standser motoren.

Der er mange der har haft de problemer med den Passat, mh.t. at den ikke vil arbejde i høje gear/omdrejninger.

Min søn har selv haft en af dem, og det var en "død cigar", nøjagtig som du beskriver der, indtil han kørte til et specialværksted for diesel/pumpe-systemer. og der fik han den melding, at mange af de modeller er blevet nedjusteret i både turbo og pumpe, fordi de simpelthen ikke kan holde til at yde så meget, da de så som regel begynder at bruge motorolie ad H..... til.

Det passede også bilen kom til at arbejde.....men bruger nu for meget olie.

mvh dova

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-11-05 13:30

Det var en hjemmestrikket teori dova.
Hvis brændstofmængden er begrænset vil motoren ikke kunne komme over et vist antal omdrejninger afhængigt af belastningen fordi der i modsætning til en karburatormotor er tale om, at omdrejningerne alene reguleres via brændstofmængden da motoren suger luft ind efter behov, det samme gør sig gældende hvis luftfiltret tilstoppet.
Motoren går kun i stå eller sætter ud hvis brændstofmængden afbrydes helt eller der opstår luftdannelser i systemet så der ikke kan indsprøjtes brændstof fra dieselpumpen, videre til dyserne og ind i motoren.
Nu ser vi lige bort fra turbo.
dieselmekanikeren

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 27-11-05 14:53

Hvis jeg kører 140 på motorvejen og det begynder at gå lidt op ad, så falder den til 110 og så hjælper det ikke at træde pedalen helt i bund. Den vil bare ikke over de 110, før end at det går ned af igen.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 27-11-05 15:01

Jamen det med den taber fart på den måde er helt normalt.

Der er ingen dieselbiler med den motorstørrelse som i en Passat der kan præstere at holde 140 km/t op ad bakker.

Og helt ærligt, så er den slet ikke beregnet til at kunne holde til 140 km/t over længere strækninger/tid.

Så er det den forkerte model du har valgt som transportmiddel

Men et råd er at du tager den til en dieseltekniker der kan måle ud, om den er justeret rigtigt.

mvh dova

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-11-05 15:54

Det er nogle slappe diesler du har kørt i Dova, eller opslidte.
Fra 140 til 110 så skal det være en anseelig stigning, men vi kan godt blive enige om, at det ikke er gør det selv arbejde.

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 28-11-05 17:46

Kan problemet skyldes at turbotrykket er for højt.
Jeg tænker på når den ikke vil trække over de 3000 omd ???

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-11-05 22:01

Citat
Det er nogle slappe diesler du har kørt i Dova, eller opslidte.
Fra 140 til 110 så skal det være en anseelig stigning, men vi kan godt blive enige om, at det ikke er gør det selv arbejde.



Næ BjarneD, men nu f.eks. passaten her, det er en forholdsvis lille motor til en tung bil, og den er rimelig højgearet, så det er ingen sejslæber. De kører fint ud af vejen og kan køre stærkt nok, men taber pusten når det kommer til hårdt arbejde


Og Caam2, jeg kan ikke lige se det logiske i, at turbotrykket skulle pille effekt af trækkraften såfremt trykket er for højt.....snarere tværtimod vil jeg sige, man opjusterer som regel turbotrykket for at få større effekt.

mvh dova

Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 100 point
Dato : 28-11-05 22:26

Nu fås en Passat TDI jo helt op til 110 hk på en 1,9 l. og jeg har ikke set nogen nærmere angivelse her.

Hvis der er for højt tryk på turboen kan man risikere, at den virker mere som bremse end et krafttilskud, især på en slidt motor, men det mærkes mest som dårligt optræk.
Turboen udnytter jo udstødningen til at trække en "rotor" der propper mere luft i indsugningen. Jo højere tryk jo mere proppes ind, men hvis trykket er FOR højt ydes der for stor modstand, hvilket sløver.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 29-11-05 01:13

Ja, Bjarne, men nu er der så vist også på den der VW, ligesom de andre turbomodeller af dem, en overtryksventil i manifolden, der automatisk lukker op, såfremt turbotrykket når op på et vist antal bar, så teoretisk skulle det ikke være muligt at øge trykket i turboen så meget at der ville bliver for stor modstand.

mvh dova

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-11-05 10:03

Nej, når der ikke er pillet, men jeg fik en tanke om, at der er pillet ved det når der spørges.
I øvrigt mener jeg stadig ikke, at dieselmotorer er for uerfarne og fejlfinding er bestemt for fagfolk med det rigtige værktøj.
Jeg har set mange eksempler på gør det selv eller dårligt mekanikerarbejde hvor man ender med dobbelte pakniner eller gamle maste pakninger fordi man troede....osv.

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 29-11-05 20:36

Har haft den til service, og turbo trykket var for højt. Den kører nu 155 kmt i 4. gear fra Århus til Horsens. Motor temp er på 85 grader, så den bliver ikke varm. Den løb 175 kmt ( fartpilot ) på hjemvejen, så det pjat med at en passat ikke kan holde den høje fart, det overhører jeg lige... På hjemvejen kunne den sagtens løbe 145 kmt over det højeste punkt i Danmark, sååhh...

Ps. Der er ikke længere luft i mine dieselslanger.

Godkendelse af svar
Fra : Caam2


Dato : 29-11-05 20:38

Tak...
                        

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 29-11-05 20:39

Det var da rigtigt godt. De penge servicen kostede er uden tvivl givet godt ud.

Kommentar
Fra : Caam2


Dato : 29-11-05 20:44

Det kostede 100 kr plus moms.....

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste