Jo det kan du godt!
Men problemet er at du er registreret med den MAC adresse dit netkort i computeren har. Det er den MAC adresse som du bruger som ID over for din udbyder.
Når du så sætter routeren til, så er det din routers MAC adresse der er dit ID, og den kender din udbyder ikke, derfor bliver du ikke lukket igennem nåleøjet.
Du skal finde din aftale frem, og med din PC via din router, kalde op til registreringssiden og genregistrere dig, så det er din router´s MAC adresse der bliver registreret som dit ID.
Husk på at alt datatrafik over webspeed, foregår over kabelnettet, og her er du ikke den eneste på det samme kabel, derfor er det vigtigt, at udbyderen kan indentificere dig blandt alle de andre på kablet, så du får de data der er til dig.
Registreringssiden er den eneste du har adgang til, indtil dit ID er registreret.
Husk så at indstille din sikkerhed i routeren, som skal gøres via kabel, og ikke trådløst.