/ Forside/ Karriere / Job / Selvstændige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Selvstændige
#NavnPoint
JensT 1078
ans 890
Busken 815
ampere 733
Teil 690
transor 665
peet49 625
refi 580
Gambrinus 510
10  Kortoverv.. 508
Firmabil
Fra : Jimmy17
Vist : 3635 gange
200 point
Dato : 25-10-05 20:51

Har set mange, der har firmabil.
Men hvad er fordele ved dem.
Hvis man f.eks ser en bil til en mio for privatperson, hvad koster den så for en forretningsdrivende?

Hvad betaler man i afgifter i forhold til privatperson?
Kan man køre i den til dagligt eller kun i forbindelse med forretning? (Privatkørsel)

Ser frem til godt svar.

 
 
Accepteret svar
Fra : erling_l

Modtaget 210 point
Dato : 25-10-05 20:58

Den lange :

Firmabil (fri bil)

Såfremt ens arbejdsgiver stiller en bil til rådighed, som også kan anvendes privat, beskattes man af et fast beløb, som alene afhænger af bilens pris, og hvornår bilen er anskaffet. Har man firmabil har det ingen skattemæssig betydning, hvor mange private kilometer man kører i bilen.

En ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning ved at afskære sig muligheden for at anvende sin firmabil til privat kørsel1).

Det beløb man årligt bliver beskattet af, hvis man har firmabil, opgøres således2):

25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og
20% af resten,

således at bilens værdi dog mindst ansættes til 160.000 kr.

Fastsættelsen af bilens værdi afhænger af, hvornår den pågældende firmabil er anskaffet af arbejdsgiveren:


Firmabil anskaffet højst tre år efter første indregistrering
Bilens værdi opgøres i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75% af nyvognsprisen. Der skal ikke betales registreringsafgift for ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden3). Ekstraudstyr der således er undtaget fra registreringsafgift, medregnes heller ikke, når værdien af bilen skal opgøres4).
Firmabil anskaffet mere end tre år efter første indregistrering
Bilens værdi opgøres til arbejsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.
Hvor en firmabil kun er til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Udgangspunktet for beskatningen er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende en firmabil. Herunder udgifter til benzin. Betaler den ansatte et beløb til arbejdsgiveren, reduceres den skattepligtige værdi med det erlagte5).

Kørselsgodtgørelse som alternativ til firmabil
I visse tilfælde vil det bedre kunne betale sig at anvende egen bil til erhvervsmæssig kørsel. Kører man erhvervsmæssigt i egen bil for sin arbejdsgiver, er man således berettiget til at modtage Skattefri kørselsgodtgørelse. Om det bedst kan betale sig at have firmabil, eller om det er bedre at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, kan udregnes her: Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse?.


Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 25-10-05 21:01

Kan se jeg lige skulle have gjort opmærksom på at det skulle ses som "kun" erhvervsdrivende, der skal bruge bilen.

Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 25-10-05 21:01

Kan se jeg lige skulle have gjort opmærksom på at det skulle ses som "kun" erhvervsdrivende, der skal bruge bilen.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 25-10-05 21:02

TI dit tilfælde 75.000 af de første 300.000 og 140.000 af det sidste. Hvis du vælger en firmabil til en mio bliver der altså lagt 215.000 kroner oven i din skattepligtige indtægt, hvilket betyder, at det vil koste dig små 11.000 om måneden i skatteværdi.

Det er i det tilfælde, at du som medarbejder har firmabil og arbejdsgiver betaler det hele.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 25-10-05 21:03

Jep - det var det næste...

Afskrivning

Udgifter til driftsmidler - som f.eks. værktøj, PC'er, kontormøbler, mobiltelefoner, biler mv. - som anvendes erhvervsmæssigt, kan fradrages i den skattepligtige indkomst1). Såfremt anskaffelsessummen på et driftsmiddel overstiger den såkaldte småsaldigrænse på (2005: 11.000 kr.; 2004: 10.800 kr.) kan hele udgiften ikke fratrækkes i det år, hvor driftsmidlet er købt (se nedenfor vedr. moms). I stedet kan der ske skattemæssig afskrivning over en årrække, således at en del af udgiften kan fradrages i det år, hvor driftsmidlet er anskaffet, og det resterende beløb kan fradrages i det eller de følgende år2).

Driftsmidlet skal være anskaffet
Der kan først afskrives fra det tidspunkt, hvor driftsmidlet anses for anskaffet. Et driftsmiddel anses for anskaffet, når det er 1) leveret til en igangværende virksomhed, er 2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og er 3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften3).

Maksimal afskrivning: 25% om året
Der kan maksimalt afskrives 25% om året4). Har man således købt en bil til 100.000 kr. vil der det første år kunne afskrives 25% af 100.000 kr. = 25.000 kr. Næste år vil der maksimalt kunne afskrives 25% af den resterende saldo, svarende til 25% af (100.000 kr. - 25.000 kr.) = 18.750 kr. osv.

Kommer restsaldoen5) under (2005: 11.000 kr.; 2004: 10.800 kr.) kan hele restsaldoen fradrages det pågældende år6).

Hvis et driftsmiddel også anvendes privat
Såfremt et driftsmiddel kun anvendes delvist erhvervsmæssigt, kan der kun ske fradrag i den skattepligtige indkomst for den del af afskrivningssummens vedkommende, som vedrører den erhvervsmæssige anvendelse. Anvendes en bil, som er anskaffet for 100.000 kr., således halvt privat og halvt erhvervsmæssigt, vil der det første år kun kunne fradrages ½ x (25% af 100.000 kr.) = 12.500 kr.7)

Moms
Såfremt man har mulighed for at trække momsen fra, skal denne ikke medregnes i driftsmidlets anskaffelsessum8).


Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 25-10-05 21:07

En selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og som har valgt at lade sin bil gå ind i denne ordning, skal i denne situation ligestilles med en ansat, der har fået stillet bil til privat rådighed af en arbejdsgiver, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Se nærmere i Ligningsvejledningens afsnit E.G.2.1.6.3.

Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. LL § 16, stk. 4, finder anvendelse på hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug (der gives ikke mængderabat). Hvor den ansatte har adgang til en bil, men skifter bil en eller flere gange indenfor samme kalendermåned, accepteres det, at den ansatte kun beskattes af den dyreste bil. Det er kun rådighed over firmabil til privat brug, der beskattes. Den ansatte beskattes ikke af erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for det firma, der har stillet bilen til rådighed.



Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 25-10-05 21:08

Med andre ord: Er den selvstændige under virksomhedsordningen, er det altså samme regler som ovenstående udregning, der gælder.

http://www.bdo.dk/upload/files/firmabilen.pdf

Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 25-10-05 21:09

Hvornår har man mulighed for at trække momsen fra?
Det har alle momsregistrerede firmaer vel?

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 25-10-05 22:01

ja

Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 25-10-05 22:23

Hvis bilen er på gule plader og udelukkende anvendes erhvervsmæssigt (ikke fri bil), kan momsen af købsprisen fratrækkes i momsregnskabet.
Hvis bilen er på hvide plader og/eller anvendes til privat kørsel kan momsen ikke fratrækkes.

Momsen af købsprisen fratrækkes når bilen er leveret.

Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 26-10-05 08:16

>> erling_l

Måske ikke lige den skarpeste lige i dette, så kunne godt bruge et eksempel:

Hvad koster en bil til 1.000.000 for en erhvervsdrivende?
Og hvad er der ellers til udgifter på den bil? ( ud over forbrugsstoffer og rep. )

Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 05-11-05 22:08

>> erling_l

Svar lige på det sidste, så tilfalder pointene dig.


Godkendelse af svar
Fra : Jimmy17


Dato : 20-11-05 20:42

Tak for svaret erling_l.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste