|
| Hunde-tricks Fra : Carg | Vist : 2862 gange 200 point Dato : 10-10-05 22:53 |
|
Jeg sidder og funderer over, hvad det næste trick skal være, jeg skal lære min hund. Jeg leder ikke efter lydighedsøvelser, men sådan nogen for-sjov-øvelser...nogen der har nogen forslag?
Jeg tænkte tænkte på at lære ind "at skamme sig", men er gået lidt i stå med denne øvelse...måske nogen har nogen tips til indlæringen af det.
Håber på hyggelige indlæg og forslag...fortæl gerne hvad jeres hunde lærte sidst osv.
Mvh Carg.
(Jeg træner med klikker)
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 10-10-05 23:20 |
|
Lær den at gø, rulle, hoppe , hente avisen, at stå på hovedet eller hvad du kan finde på.......men ikke "at skamme sig"
Hunden kan ikke skelne om det er for sjov eller fordi du er sur på den....den reagerer bare på dit tonefald
Jeg har aldrig tilstræbt at lære en hund "kunster".
Men jeg har da prøvet at få en gammel hund der kunne rulle på kommando og "smide sig død" hvis man sigtede på den og sagde bang..........det ku' jeg ikke finde på selv, jeg synes det på en eller anden måde er latterliggørelse af dyret
Hvis det f.eks er noget hunden selv finder ud af, som f.eks. at aflure når man henter avisen eller lign. synes jeg det er i orden............men jeg er så også sådan en, der ikke kan se det søde/sjove i en cirkushund med lyserødt strutskørt der kan køre på løbehjul.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Carg |
Dato : 10-10-05 23:49 |
|
Jeg kan virkelig ikke se hvorfor det skulle være at latterliggøre sin hund at lære den tricks...men sådan er der forskellige meninger. Jeg kan kun se at dett er aktivering af hundens hjerne og sjov træning for os begge. Hvorfor er det at latterliggøre hunden? Tror du hunden ser den større mening i at lære sit og dæk? Tror du den ser på de øvelser som mere seriøse?
Jeg har da bestemt ikke tænkt mig at lære min hund at skamme sig ved at skamme den!!! Det ville være ondt ja, men der tror jeg, vi ser meget forskelligt på det at træne hund. Med "at skamme sig" mener jeg at lære ind via klikkertræning at hunden fører poten op på snuden af sig selv så det ligner for mennesker at hunden gemmer sig...jeg kunne da aldrig finde på at skamme hunden rigtigt!!! Hvem i alverden kunne finde på det?! Jeg har heller ikke tænkt mig at sige kommandoen surt eller truende! bare i almindeligt tonefaldt, ligesom sit eller dæk eller lignende. Kommandoen kommer jo også først på når hunden har lært, hvad den skal gøre via positiv forstærkning og shaping. Det lyder på mig som om du ikke er særlig bekendt med klikkertræning, eller i hvert fald har misforstået hvad det handler om.
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 11-10-05 00:56 |
|
Hej carg.
Men fare for at lyde totalt sindssyg, vil jeg lige fortælle dig at vi har lært en af vores misser (ja en KAT) at 'lege rullepølse' *GGG*. Den forrige kat vi havde, lærte det osse og det er bare SÅ sødt og sjovt at se på og katten NYDER det - det må være det samme for en hund
Det foregår såmænd bare på at jeg 'tager min rullerullerullepølse-stemme' på og bliver ved, i et højt toneleje (ikke råbende, men højt på toneskalaen) at gentage 'uhhhh, skal vi lege rullurullupølse' *GG* - katten vælter sig ned på gulvet og begynder at rulle rundt fra den eneside til den anden, nogle gange stoper den og så skal den lige have en nussetur på maven, derefter rullepølser vi igen. Når den ikke gider mere går den hen til et stålbæger med låg på - vælter det og møwer med det til låget går af og godbiderne kommer frem
Hvis det ikke lykkes den at få låget af, står mor her selvfølgelig klar til at hjælpe!
Hmm....jeg kan godt se at det lyder sådan lidt bla bla - men, for OS - missen og familien, er det altså skægt og tro mig...hvis ikke katten syntes det var en herlig beskæftigelse, så kunne jeg stå der og opføre mig tosset lige så meget jeg ville....alene
Blot en ide til leg med din hund
Venlig hilsen vil.du/Dorthe.
| |
| Kommentar Fra : Carg |
Dato : 11-10-05 02:36 |
|
Hej vil.du
Hihi det lyder som om der er liv og glade dage hjemme hos jer! Jeg kan forestille mig, at I alle har det sjovt, når du får "rullerullerullepølsestemmen" på.
Jeg har faktisk ikke lært "rulle rundt" ind...det var måske en idé til næste projekt herhjemme. Mange tak for respons. Jeg har sidst lært min hund at "zigzagge mellem benene" og "vinke", og vi har det alle rigtig hyggeligt med de øvelser.
Bruger du klikker på din kat, eller er det uden klikker, du har forstærket rulleriet?
(-Og jeg vil da for en god ordens skyld også lige tilføje, at jeg aldrig kunne finde på at lære et trick ind, som min hund ikke brød sig om og blev utryg af.)
| |
| Kommentar Fra : frueyde |
Dato : 11-10-05 06:18 |
|
med vores hund lærte vi til hvalpetræning at vi skulle indøve nogen ting som vi skulle vise de andre, i stedet for sit og dæk, synes ungerne det var sjovt hvis hun kunne lidt mere, det første hun lærte var at rulle rundt, det viste sig at være rigtig godt for hun blev kørt helt op af det og det fik vi meget ros for at træneren for at bryde det andet lidt kedlige, siden hen er der kommet en del mere til, hun kan give først den ene pote så den anden og til sidts dem begge, are ved små tegn, hun kan hoppe og sidde på 2 ben, kravle hen af gulvet, gribbe en godbid fra snuden, hun elsker når vi træner hende med det, og det er til stor morskab for alle de unger der kommer her. Kan lige til sidst nævne det er en howavart som er en meget lærenem race.
| |
| Kommentar Fra : qfha |
Dato : 11-10-05 07:34 |
|
Lær den en ja, nej øvelse. Læg en godbid på gulvet. Sig nej og hunden må ikke tage den. Snup godbidden, hvis den lægger an til at tage den. Når den har lært at vente pænt, så sig ja med høj lys stemme.
Det kan du udvikle ved at lægge en række, som i går imellem sammen med hunden, med henholdvis ja og nej.
Evt kan du også bruge det på bordet og andre steder.
Ganske vist en lydighedsøvelse, men meget underholdende for hunden.
mvh
qfha
| |
| Accepteret svar Fra : maj_britt | Modtaget 200 point Dato : 11-10-05 08:16 |
|
Du kan da lære hunden at gå i skammekrogen.
Læg en godbid i hjørne, sig skammekrog og det er ikke så svær. Senere kan du udbygge med en dæk, så øvelsen ender med at du siger skammekrog, hunden går derhen og lægger sig med snuden ind i hjørnet.
Lær den at bukke, altså ned på begge forben, nøjagtig som når den lægger op til leg.
Lær den at rydde sit eget legetøj op, det skal naturligvis lægges i kurven.
Lær den at gå baglæns.
Lær den at sidde med en godbid på næsen, som først må svippes op, når du giver lov.
Lær den bare bunker af sjove tricks, den vil elske det.......
| |
| Kommentar Fra : maj_britt |
Dato : 11-10-05 10:26 |
|
Nå ja, min gamle sheltie var jo med i en børnefilm, der måtte jeg lære hende en bunke nye tricks.
Vi fik klapsavler over hendes snerren, hun så VIRKELIG bidsk ud, mens halen gik som død og he*****
Hun sidder med et rødt bånd i munden og på kommando smider hun det i luften og griber det igen.
Kun din fantasi sætter grænser for, hvad din hund kan lære.
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 11-10-05 12:04 |
|
Hej igen Carg.
Nej, jeg bruger ikke klikker når vi leger rullepølse, det er udelukkende stemmen *GG*.
Nu er det jo nok noget andet med katte, for mon ikke de er knapt så lærenemme som hunde? De er mere 'deres egen'.
MEN - vi har haft katte i mange år og det FØRSTE vi altid har lært dem, er at komme når der bliver 'raslet' og 'hurtigbanket'. Begge dele er meget simpelt og jeg vil tro at alle katte (og selvfølgelig hunde) kan lære det - når vi 'rasler' er det bare et syltetøjsglas med låg på, hvori der ligger nogle småsten, det bliver indlært med godbider og det er meget hurtigt lært. At 'hurtigbanke' er f.eks. at tilkalde dem ved at 'klikke' hurtigt med fingerringen, på terrasseruden eller døren - meget hurtigt (så bliver det ikke forvekslet med andet 'klikkeri' i naturen. Også dette indlæres selvfølgelig med godbider.
At kunne kalde misserne til os, er en god ting og det virker hver gang! Blot skal man huske på at man ALDRIG må 'snyde' for godbiden - lige så hurtigt de lærer at komme, lige så hurtigt lærer de at der ikke falder lækkerier af hver gang, så der skal 'guf på bordet' hver gang. Vi har en dåse stående både ved terrassedøren og ved bagdøren, så vi husker det hver gang.
Dét dér med at tage gufdåsen og få låget af, det er osse nemt at lære (især hvis det er yndlingsguffet der lokker *GG*). Men man skal være lidt hurtig til at få fat i dåsen igen, for det er ikke så smart hvis den begynder at spise direkte af dåsen, og så man bagefter sætter låg på og sætter den væk - det er klart at der ikke må komme mundvand med ned i dåsen
Nu fik jeg lige lyst til at lege rullepølse, så jeg finder en kat og ser om den gider lege med mig
Herlig beskæftigelse
| |
|
Hej...
Synes det er en smadder god ide at lære hundene tricks... Har erfaring med mange hunde, og de synes det er smadder sjovt... Min lillesøster bruger det f.eks. mellem øvelserne til konkurrence til at peppe hendes hund op... Den går helt i selv sving...
Men de kan jo lære super mange... Her er lidt af det vi har lært vores hunde, og dem vi træner: Rulle, kravle, død, såret (min fars hund ligger sig på siden når vi skyder ham, men med hovedet løftet, først når man har skudt ham et par gange dør han "rigtigt"), bakke, hoppe op (afhænger nok lidt af størrelsen på hunden *g*), træt (hunden ligger hovedet helt fladt ned på gulvet, det ser så sødt ud), pote, give me five, give me ten, samle puslespil, automat (hunden dutter med næsen i den ene hånd eller på en ting, der udløser guffen i den anden hånd), dreje rundt om sig selv (Før hunden rundt om sig selv med en godbid, efterhånden som den kender kommandoen kan der komme mere fart på, og jeg har ikke mødt en hund der ikke elskede det endnu), zigzag mellem ben (enten hvor du går fremad, bakker eller står stille, og hunden går i 8-tal. så faktisk engang en border, der gik zigzag fremad, og da damen begyndte at bakke, bakkede den rundt i zigzag.).
Er ved at lære min søsters at gå spanske skridt som en hest. Først lærte vi hende at gi den ene pote, og den anden, derefter lære vi hende at hun skal løfte henholdsvis den ene og den anden, når vi løfter benet (altså vores eget), til sidst kan hun gå soansk skridt ved siden af os, når vi går og løfter benene på en lidt funny måde.
Hvis du har en meget initeritetivrig hund, så er det jo bare med at tilbyde den noget rigtigt lækkert, og se hvad den tilbyder af adfærd til gengæld.. Det kommer der tit nogle sjove ting udaf... Du venter jo bare til den gør noget der ser sjovt ud, og som du vil arbejde videre med, og roser den... Klikkeren er rigtig god i den sammenhæng, fordi man kan rose den på det helt rigtige tidspunkt. Kender en der har brugt det meget, og hunden er bare blevet mere og mere fantasifuld efterhånden som hun har gjort det... Det kræver godt nok tålmodighed, men bare start med en ting den tilbyde rimeligt hurtigt, og når den ligesom har fattet fidusen, så vent på noget sjovere...
Håber du kommer rigtigt godt igang med nogle sjove øvelser med din hund...
Knus vicki_pigen/vicki
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 12-10-05 14:12 |
|
Se,se. Jeg synes jo, at når Silke så gerne ville lære nyt, så kunne hun lige så godt lære noget nyttigt. Først og fremmest samler hun op for mig, til stor fornøjelse for andre mennesker når vi kører med bus eller tog. Kommandoen er simpelthen "Ups", når jeg "taber" noget.
Hvis hun skal hente noget til mig hjemme, så er kommandoen simpelthen "tag *** til mor", Hun ved ikke altid, hvad jeg mener, men så prøver hun sig bare frem, til hun får fat i den rigtige ting.
Selvfølgelig bærer hun avisen for mig når vi går hjem fra kiosken. Hos bageren er det et rundstykke i en papirspose, hun bærer hjem.
Og så hjælper hun mig med at tømme vaskemaskinen. Hun trækker vasketøjet ud og rækker mig det...
Service-hunde lukker jo døre og skuffer op og i, og henter alle mulige ting, så der er masser af muligheder for kunster også indenfor det nyttige.
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 12-10-05 20:26 |
|
Sikke mange gode forslag her er
jeg har et par stk. som ikke er her, nemlig du kan lære din hund at nyse på kommando
og du kan lære den at ryste vand af kroppen uden der er vand på
det er to naturlige reaktioner en hund kan i forvejen så det er med at gribe den hændelse når det sker og arbejde ud derfra.
Du kunne prøve at få den til at slå koldbøtter
du kan få den til at åbne skuffer > husk kun at bruge en bestemt skuffe< for at den ikke tømmer alle
God træning med din hund.
Mvh Bevi54
| |
| Kommentar Fra : snusi |
Dato : 12-10-05 21:13 |
|
Hej.
Jeg ved at noget af det jeg nævner er nævnt, men jeg har det stående i denne rækkefølge så derfor kommer det hele lige
Plads-gå
Rumpen-frem
Rumpen-baglæns
Combi-4: Sit, Stå, Dæk,Fri
Ryk
Halse: Gø èn gang
Stille
Slalom
Finde din næse
Hviske
Bakke
Krybe
Klappe kage
Finde tommelfinger, pegefinger
Knus
Hest
Mål: Hunden sidder i døråbning og skal gribe godbid. Hvis godbidden smutter forbi, må den ikke tage den.
Alle de andre ting, som sit, dæk, plads osv. regner jeg med at din hund kan
snusi
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 13-10-05 13:48 |
| | |
| Kommentar Fra : snusi |
Dato : 13-10-05 16:55 |
|
Selvfølgelig Her kommer en forklaring.
Ryk:Hunden STÅR ved venstre side (pladssiden) Du går hurtig baglæns, mens du siger ryk, og hunden skal følge med også baglæns.
Hest: Hunden skal gå ind mellem dine ben, bagfra og der skal den STÅ, og afgængig hvor stor hunden er, ser det ud som om du sidder på hesten. Jeg har selv en cairnterrier, og selvom jeg ikke er ret høj, ser det ikke helt ud som om jeg sidder på "hesten", men det er sjovt for hunden alligevel
God fornøjelse.
snusi
| |
| Kommentar Fra : snusi |
Dato : 13-10-05 19:18 |
|
Hvis du gerne vil lære din hund at "skamme sig", kan det gøres på følgende måde. Du skal være hurtig når din hund engang imellem klør sig på snuden med poten, og straks siger du skamme. Du kan også dryppe en lille dråbe vand på snuden og nogle hunde prøver på at fjerne dråben med poten, og straks siger du skamme.
snusi
| |
| Kommentar Fra : monadam |
Dato : 13-10-05 19:59 |
|
Hej.
Jeg har set en hund som er meget dygtig til at skamme sig, som du gerne vil lære din.
det er gjort på flg. måde:
et stk tape sat (løst) på næsen og den vil straks begynde at fjerne tapen med poten, samtidig siger du "skamme sig" og bruger godbider som beløning, så er hunden meget hurtig til at finde udaf hvad du vil, (brug gerne klikker hvis hunden og du kender den metode)
held og lykke
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 14-10-05 11:48 |
|
Hej Carg
Jeg vil rigtigt gerne bidrage med nogle gode ideer - har allerede et par stykker i tankerne som egner sig til klicker (både shaping og ren operant).
Men har lige lidt travlt, og vil først kunne skrive til dig imorgen (Lørdag)...
Så må vi jo se om du vil vente på det
God træning indtil da!
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 16-10-05 11:14 |
|
Hej Carg
Så kunne jeg finde noget tid
Først og fremmest vil jeg lige sige, at der er kommet mange gode forslag - mange af dem ville jeg selv have nævnt, så jeg kan nok ikke bidrage med så mange. Dernæst vil jeg lige sige til dig, at du skal passe lidt på, med såkaldte "krops kontrol øvelser". Så vidt jeg husker har du en schæfer, ikk?
Schæfere (og særligt hvalpe/ unghunde) skal skånes for øvelser der kræver kropsvridninger, pga risikoen for udvikling af HD og eller spondulose.
Så hvis du vil træne zigzag, otte, rulle, koldbøtter og lign., bør du begrænse mængden af træningen af disse. Bare et lille råd
Det samme gælder den første øvelse jeg foreslår. Lav den ikke for meget.
Og så kommer mit forslag.
Denne øvelse er sjovest, hvis man har en tæve. Øvelsen (og signalet) hedder; "Hvordan tisser en hanhund?". Hunden løfter sit bagben på samme måde som hanhunden, når han skal tisse.
Har du en hanhund, kan du fx lave signalet om til "har du slået poten", eller måske kan du finde på et bedre signal...
Den færdige øvelse ser altså sådan ud; på signal løfter hunden sit ene bagben (i dit tilfælde bør benet ikke løftes for højt).
Hvis det er en hanhund du har, kan du lure af hvor højt han løfter sit ben når han tisser - du kan så bruge det til en guideline for, hvor højt du kan indlære, at han skal løfte benet.
Hvis du har en tæve kan du af gode grunde ikke se dette, indlær derfor, for en sikkerheds skyld, at hun ikke skal løfte benet for højt.
Hvis du vil have at hunden løfter sit højre bagben, stiller du dig (eller bedre; sætter dig på hug) på højre side af hunden. Hunden skal stå op. I din højre hånd har du godbidderne i en lukket hånd, som du holder foran snuden på hunden (med mindre din hund kan stå stille mens du fortsætter - det er ikke alle der kan det). Med godbidshånden lige foran snuden på hunden, kan man bedre guide den til at blive stående.
I venstre hånd holder du klickeren. Med samme hånd (venstre), kilder du blidt din hund under bagpoten. I dét din hund løfter bagbenet klicker du. Det smarte ved at have godbidshånden ved hundens snude er, at du kan give godbidden mens hunden stadig har sit bagben løftet.
Og i klickertræning gælder jo: klick for action, beløn (giv godbid) for position. Så klick i dét øjeblik din hund løfter bagbenet og giv godbidden, mens din hund stadig har løftet bagbenet. Det giver det bedste resultat.
Herfra gælder det jo så om, at shape dig frem til, hvor højt benet skal op. Signalet sætter du først på, når øvelsen er indlært. Og når du gør det, er det en god idé, at gøre som følger;
Start med "hanhund"... Derefter "tisser en hanhund"... Derefter "Hvordan tisser en hanhund"... Det er nemmest for hunden at et langt signal indlæres i små bidder.
"Nikke" er sikkert blevet nævnt. Men signalet er vist ikke... Det er nemlig et sjovt lille fif, at signalet bliver "ikk". Så kan du altid få ret i din sag, hvis du spørger din hund... "Far/mor er smuk... (pause)... ikk?"... "X er dum... (pause)... ikk?"... osv...
Endvidere; knurre på signalet "er du en farlig hund"....
Hyle på signalet "er du en ulv"....
Har du indlært "fuss" og "touch" på targetstick?
Har du hørt om den norske hjemmeside www.canis.no? - De udgiver et fedt blad der både bringer artikler om træning, indlæringspsykologi, shaping, diverse om adfærd, ja... alt. Tror du ville kunne li det
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 16-10-05 12:11 |
|
Tilføjelse:
Jeg ved ikke hvor meget styr du har på indlæring, men jeg må hellere for en god ordens skyld sige, at dét at du kilder din hund under foden er et hjælpe signal - det skal du gradvist gå væk fra.
Men det ved du måske....
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : Carg |
Dato : 16-10-05 12:26 |
|
Rigtig gode forslag...Hihi.
Ja jeg må passe på hofterne...uh det bekymrer jeg mig om hver dag...mange tak for rådene...Jeg vil være forsiktig med de øvelser.
Jeg bruger targetstick ja...men det der "fuss" du nævner..er jeg ikke helt sikker på...øhm måske kender jeg det, men ved så ikke, at det hedder "fuss"...? Hihi ja, men "touch" har jeg i hvert fald indlært.
Ja jeg er ofte inde på Canis, men får dog ikke bladet. Jeg får "Hund &Træning" og synes også det er et ret godt blad...men Canis er måske bedre? Det må jeg overveje...tror vist nok de koster omtrent det samme. Jeg tror desværre ikke jeg kan tillade mig at købe begge...så synes kæresten nok, at jeg en tand for hundetosset Jeg får også "Hunden", så måske jeg skulle skifte "Hunden" ud med "Canis"...hmm lidt at tænke over...
Begge øvelser skal helt klart læres ind...de er rigtig sjove ikke mindst på grund af de ord der bruges til dem. Jeg er vild med "ikk"-tricket...
Jeg må lige overveje hvordan jeg skal give points ud...hmm...jeg tror, jeg vil finde ud af, hvilket trick jeg først vil gå i gang med og så give pointet til den der foreslog den øvelse....hm ja, så må I lige vente lidt mere på afgørelsen.
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 16-10-05 13:24 |
|
Fint, jamen så ved du jo en del.
Roger Abrantes skal have, at han var med til at udbrede kendskabet til de bløde værdier. Men han kan altså ikke helt være med længere
Jan Fennel og Mc Connel er ikke lige mig...
Pryor, Köste, Egtved, Hallgren er straks noget andet... Dertil kommer Turid Rugaas og Matre, Kylling og Fjellanger (sidstnævnte tre har skrevet en god bog om indlærings principper og samspil mellem hund/ejer; "Hundens beste venn").
Lars Fält har også skrevet gode ting.
Mickie Gustavsson har skrevet gode ting. Og mange flere har skrevet gode ting.
"Hund og træning" er også et rigtigt godt blad. Jeg abonnerer på både "Canis" og "Hund & træning" - jeg kan ikke undvære nogle af dem. Så jeg synes bestemt du skal skifte "hunden" ud med "Canis". Der er meget mere guf i "Canis" end i "Hunden".
Det jeg mener med targtesticken er, at du kan have to signaler knyttet til den; "Touch" hvor hunden skal dutte med sin næse på enden af den. Og "Fuss", hvor hunden skal røre den med sin pote.
På den måde kan du bruge target sticken til indlæring af adfærd der involverer at hunden rører med sin fuss (fx træde på en kontakt på gulvet, åbne døre/ gå spansk etc), samt adfærd der involver at hunden dutter med næsen/ eller bruger munden (fx tage tøj ud af vaskemaskine, åbne køleskab vha en strop i håndtaget, skubbe til noget med næsen etc.).
Held og lykke med klicker træningen...
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 16-10-05 13:49 |
|
Bladet Hunden er et medlemsblad og har ikke så meget med de andre gode blade at gøre.
Jeg går ud fra at du er medlem af DKK og derfor modtager du Hunden, så hvis du siger dit medlemskab op i DKK så får du heller ikke bladet. Og tak for alle de trick der er mange gode som kan bruges.
MVH Bevi54
| |
| Kommentar Fra : Carg |
Dato : 16-10-05 14:04 |
|
Ja Bevi54 jeg er medlem af DKK og derfor får jeg bladet...men jeg bruger ikke mit medlemskab til andet end at få "Hunden"...så det føles som om jeg betaler kun for bladet. Jeg ville jo allerhelst have alle tre blade, men et eller andet sted skal man jo begrænse sig.
Nå okay "fuss" ja....indtil videre har jeg brugt en musemåtte til når min hund skal bruge poten og ikke snuden. Men jeg kan da egentlig godt se at det måske var en idé at bruge targetsticken ved begge.
Turid Rugaas har jeg også læst...den der "på talefod med hunden" eller hva den hedder...
Men de andre der har jeg ikke lige fået læst...juhuu mere læsestof...jeg bliver aldrig træt af at læse om hunde!
(Og undskyld må lige grine lidt af at der faktisk var en der hed Kylling, haha)
Den næste jeg havde tænkt på at læse var Jean Donaldson's "The Culture Clash"...nogen der har læst den? Har hørt den skulle være god...men jeg får jo at se...
Vildskud: Må jeg spørge hvorfor McConnell ikke var i din smag? Du behøver ikke svare, hvis du ikke har tid eller overskud, jeg er bare nysgerrig og interesseret.
| |
| Kommentar Fra : Carg |
Dato : 16-10-05 14:07 |
|
Jeg tænkte også på:
"Dogs - A New Understanding of Cannine Origin, Behaviour & Evolution af R. Coppinger
Noget der kan anbefales?
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 16-10-05 14:26 |
|
Det er da fordi du ikke benytter de tilbud DKK har af arrangementer at du føler der ikke rigtigt er noget at få for pengene. andet end bladet. Forsat god snak om Schaping det lyder spændende.
MVH Bevi54
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 16-10-05 14:52 |
|
Thi hi ja det kunne da være det var en god ide.
God søndag til jer.
Mvh Bevi54
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 16-10-05 16:48 |
|
Hej Carg
I virkeligheden bør jeg ikke udtale mig om Patricia McConnel, da jeg kun har læst halvdelen af hendes bog. Det jeg har læst er for så vidt meget medrivende og spændende, men jeg synes det er mere "skønlitterært" end fagligt. Det er nok bare mig. Jeg er på mit studie vant til, at læse meget tunge fagbøger om hundepsykologi mm.
Men som sagt, må jeg hellere læse bogen færdig før jeg kan udtale mig Der går nok lige lidt tid, før jeg får læst den færdig. Da vi har et stort og tungt pensum, har jeg ikke rigtigt tid til at læse andet end det.
Derfor har jeg heller ikke læst Jean Donaldson's "The Culture Clash" og "Dogs - A New Understanding of Cannine Origin, Behaviour & Evolution " af R. Coppinger - men har hørt om begge.
Jeg kan jo heller ikke få nok af at læse - der er bare lige det med tiden
Er kommet i tanker om en anden øvelse til dig; "Er du punkteret?". Man giver signalet mens hunden ligger ned (helst i "løvedæk"), hvorefter hunden lægger sit hovede ned på jorden mellem forbenene. Indlæringsgangen har du jo nok styr på
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 17-10-05 11:10 |
|
Ja, det er også den bog jeg har læst noget af. Jeg må hellere får den læst færdig, som sagt.
Og du har ret; nogle gange er det dejligt at læse noget der ikke er så krævende. Tiden skal bare være til det
Er du begyndt på nogle af alle de øvelser du har fået foreslået?
Vh. vildskud
| |
| Godkendelse af svar Fra : Carg |
Dato : 20-10-05 13:11 |
|
Tak for svaret maj_britt.
-Og tak til alle jer andre også for gode og sjove svar...jeg ville gerne belønne alle, men nu er det så lige tilfældigvis "bukke" jeg har bestemt mig for at tage fat på først. Jeg har skrevet alle de andre tricks ned også, og glæder mig til at kunne tage fat på mange af dem.
Mange tak endnu en gang.
Mvh. Carg
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|