|
| Manglende forskalling Fra : fk2001 | Vist : 9618 gange 100 point Dato : 27-09-05 12:42 |
|
Vi er pt. ved at flytte/opsætte et par vægge i vores hus. I den forbindelse har vi nedtaget noget af loftet. Til min store overraskelse ser jeg at der ikke er brugt forskalling til loftet. Dampspærren er fastgjort direkte på undersiden af spærfoden hvorefter der er monteret en lægte på langs med spærfoden. Det betyder at dampspærren ikke er understøttet og derfor buer en del pga. vægten fra isoleringen. Som det ses på billedet så hviler dampspærre og isolering på loftet. Dette medfører at loftet buer lidt, specielt der hvor loftbrædderne er samlet midt mellem to spær. Hvad er jeres mening om denne fremgangsmåde? Huset er fra 1977.
http://fk2001.atspace.com/loft.html
Vi påtænker også at sætte nyt rustikloft op. Er det tilstrækkeligt at fastgøre loftet direkte på lægten der ligger under spærfoden, eller er afstanden for stor? Spærbredden er 90 cm.
Inden vi sætter det nye loft op regner vi med at opsætte forskalling mellem lægterne for at holde dampspærren og isoleringen væk fra loftet. Hvor langt bør der højst være mellem hvert bræt for at isoleringen er understøttet korrekt?
Venlig hilsen
fk2001
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 27-09-05 12:58 |
|
Det ser meget almindeligt ud på det billede, bortset fra, at der burde være noget ikkebrændbart trådvæv spændt ude mellem bjælkerne oppe under dampspærren (som en sikring mod nedfald i tilfælde af brand)
Sådan der ser det ud på mit hus der er bygget i 87, der er så bare monteret ståltråd i et "zigzag" mønster mellem bjælkerne (skulle monteres ifølge byggereglementet dengang)
Jeg har rustiklofter, og har lige målt efter, de er også hæftet i bjælkerne med en afstand af 90 cm.
Og altså ingen forskalling.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : fk2001 |
Dato : 27-09-05 13:54 |
|
Det med ståltråden lyder fornuftigt. Spørgsmålet er hvordan jeg får tråden ind mellem spær og lægte. Jeg er vel nødt til at bore huller og derefter trække tråden igennem??? Hvor tyk skal tråden være?
Efter at have fjernet nogle af loftbrædderne troede jeg også at elinstallationerne var udført under dampspærren men dette er desværre ikke tilfældet.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 27-09-05 14:17 |
|
Ja, det der er monteret i mit hus, ligner faktisk sådan noget som der laves indhegning af til dyr, samme tykkelse, omkring et par millimeter tror jeg.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : fk2001 |
Dato : 27-09-05 14:40 |
|
Det jeg er mest bekymret for er, om det nye loft kan bære isoleringen uden at begynde at svaje som det gamle loft gør nogle steder. Der er faktisk kun 100mm rockwool på nu, hvilket jeg gerne vil forøge til mindst 200mm. Spørgsmålet er om loftbrædderne kan bære dette når de kun er hæftet hver 90cm.
Tak for svarende I har givet indtil nu.
| |
| Kommentar Fra : morgano |
Dato : 27-09-05 16:08 |
|
Det er ikke godt med så stor en afstand som 90 cm, du skal ned på ca 60 cm. Hvorfor ikke gå en tur i byggemarkede
og få en folder om opsætning af lofter isolering.
| |
| Kommentar Fra : trimare46 |
Dato : 27-09-05 17:56 |
|
til morgano
det er ellers ret almindeligt at spærene står på 90 cm, og at man sætter rustik direkte op herpå.
tømreren
| |
|
trimare har ret, men hvis du er bekymret for om loftet hænger, kan du vælge en tykkere loft beklædning, 28mm vil være rigeligt, og tråd er ikke et lovkrav i privat byggeri, men en god idé.
| |
| Kommentar Fra : ybsil |
Dato : 04-11-05 13:29 |
|
hVIS DU ER BEKYMRET FOR VÆGTEN AF DET OVENPÅLIGGENDE ISOLERING KAN DU SÆTTE TVÆRFORSKALLING OP MELLEM LÆGTERNE. IMELLEM DISSE KAN DU SÅ ISOLERE MED EN 50 MM GLASULD SOM TRIMARE 46 SKRIVER(VEJER EN DEL MINDRE END ROCK-WOOL. DETTE KAN DU SÅ FASTHOLDE MED STÅLTRÅD.
STÅLTRÅDEN ER SÅ VIDT JEG HUSKER KUN ET KRAV HVOR DET ER ET 2 PLANSHUS
| |
|
Hvis du vil have fuldstændigt styr på dit nye loft, vil jeg foreslå at du gør følgende.
1. udfylder med isolering mellem lægterne.
2. Opsætter ny forskalling hv. brædder 22*95 mm ca. med afstand 300 mm under de eksisterende lægter (se SBI anvisning nr. 189 side 105).
3. Herunder opsætter du dit nye loft.
Det er alle løsninger som er foreslået ovenfor, bl. a. af ybsil.
herved har du opnået en bedre isolering, du fasholder den eksisterende isolering så loftet ikke "hænger" og hvis dit loft ikke er helt plant nu, har du mulighed for at rette det op.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|