Bygningsreglementet er ikke det eneste regelsæt som kan gælde for et byggeprojekt, men det er et af de vigtigste.
Der eksisterer to bygningsreglementer som ikke overlapper hinanden:
BR-S 98: Bygningsreglement for småhuse af 1998 (
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B19986002705-regl ), samt
BR-95: Bygningsreglement (for øvrige huse, red.) af 1995
Populært kaldes reglementerne henholdsvis "det lille" og "det store", fordi det lille reglement (1998) dækker de mindste byggeprojekter op til og med sammenbyggede enfamiliehuse, rækkehuse, kædehuse etc., mens det store reglement (1995) dækker alle øvrige byggeprojekter. Grænsen mellem de to reglementer går ved måden to boliger er adskilt fra hinanden på. Er boligskellet lodret (altså en væg) eller vandret (d.v.s. en etageadskillelse)? Boligprojekter med udelukkende lodrette boligskel er stadig omfattet af det lille reglement, men er boligskellene vandrette er der principielt tale om etageboligbyggeri, og så dækker det store reglement. Det store reglement dækker tillige kontorbyggeri, hoteller, skoler, idrætshaller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, butikker etc.
Langt de fleste private byggesager der har med parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse etc. at gøre vil således være dækket af det lille reglement, men handler et projekt f.eks. om inddragelse af et loftsrum i en gammel etageejendom med forskellige boliger ovenpå hinanden (vandrette boligskel) træder det store reglement i kraft.
Dette blot nævnt som en løs orientering om de to reglementers respektive dækningsområde. Ønsker du en præcis definition henvises til reglementernes egen tekst, som kan læses her:
Bygningsreglement for småhuse, BR-S98 dækker bl.a.:
fritliggende enfamiliehuse
dobbelthuse
rækkehuse
kædehuse
gruppehuse
sommerhuse
kolonihavehuse
campinghytter
garager, carporte, udhuse, drivhuse etc. i tilknytning til ovennævnte
Bygningsreglement 1995
dækker bl.a.:
etageboligbyggeri
alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri
garager, carporte, udhuse, drivhuse etc. i tilknytning til ovennævnte.
I bygningsreglementerne kan du læse om alle mulige krav til byggeri, f.eks. rumstørrelser, lofthøjder, vinduesstørrelser, gangbredder, trapper med meget mere.
I lovgivnings-teksten (
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B19986002705-regl )står der:
3.6 Bade- og wc-rum
3.6.1 I mindst et bade- og wc-rum i bygningens adgangsetage skal der ud for installationer som håndvask, wc og badekar, brusebad og bidét være en fri afstand på mindst 1,1 m.
Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet i øvrigt indrettes hensigtsmæssigt.
3.7 Dør- og gangbredder
3.7.1 Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkkenrum samt bade- og wc-rum, der opfylder bestemmelserne i afsnit 3.6.1, skal have en bredde på mindst 9 M.
Døre til rum over stueplan kan udføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,7 m.
Ved ombygning kan døre udføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,7 m.
4.6 Vådrum
4.6.1 Baderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum skal opfylde følgende krav:
a. Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum.
b. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte.
c. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbe lastede del af rummet have fald mod afløbet.
d. I den vandbelastede del af rummet må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet.
e. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet.
Præcis omkring flugtveje har jeg ikke kunnet finde noget endnu, Men jeg syntes helt bestemt du skal ringe til teknisk forvaltning, som står til rådighed med vejledning.