|
|
|
Han skal vente til foråret er jeg ret sikker på. En af mine kammerater har været ude for det samme, og måtte vente et halvt år mere.
| |
 | Kommentar
Fra :  ans  |
Dato : 29-08-05 22:15 |
|
Nordstedt1
Det kan gymnasiet/studievejlederen oplyse om.
Er du sikker på at han er syg på onsdag 
Er det 1. 2. eller 3 g, der er tale om?
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 29-08-05 22:58 |
|
Nordstedt1
Kontakt gymnasiet/studievejlederen.
Jeg er lidt i tvivl, da han har meldt sig ud af 2. g.
Hilsen ans
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 29-08-05 23:02 |
|
Men da det er et nyt fag, han skal op i på onsdag, vil gymnasiet sikkert bede om en ny sygemelding.
Men, nu gentager jeg mig selv, kontakt gymnasiet, der får du det korrekte svar.
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 29-08-05 23:54 |
|
Nordsted1
Hvis din søn har det så dårligt, ville det så ikke være en løsning at han startede forfra.
Gik et "klassetrin" om i gymnasiet.
Du skriver at din søn har meldt sig ud af 2.g
Er du sikker på, at det er din søn, der vil have sin eksamen i hus?
Nu skal du ikke blive sur, når jeg sætter ? tegn ved hvem der vil have den eksamen i "hus"
Min egen søn meldte sig ud af 3. g 2 mdr. før eksamenen. Han ville selv bestemme om han skulle have den hue på hovedet eller ej.
| |
 | Kommentar
Fra : Nordsted1  |
Dato : 30-08-05 07:30 |
|
ans, jeg bliver overhovedet ikke sur, for jeg forstår godt du spørger. Men det er ham selv der vil have den eksamen i
hus, lige nu kan han ikke overskue at gå på gymnasiet, men vil godt have muligheden for at få huen på hvis han
senere skulle fortryde.
Nembis, det du skriver var vist også det han selv kom frem til, lige inden han smuttede i seng, men nu må vi se her til
morgen, hvad de siger på gym
| |
|
Hej Nordsted
Ja dit spørgsmål er jo besvaret, men mit indlæg skal også mere opfattes som en opmuntring til både dig og sønnike..
Jeg forestiller mig det må være svært for jer begge, at gennemleve disse op og nedture med psykoser - og synes det er umådeligt flot, at din søn har valgt at gennemføre - på trods af at han stadig er syg!
Held og lykke 
| |
|
Nej Nordsted, jeg ved ikke hvor hårdt det er, når man taler om at være tæt på (have tilknytning) til et menneske med psykoser - men jeg arbejder med patienter der er psykotiske, og ser derfor dagligt, hvor hårdt det er for både patienterne og ikke mindst for pårørende, når det er værst..
Jeg fik sq ærlig talt lidt ondt i maven, da jeg så din beretning - og ved at I gennemgår et rent helvede ind i mellem..
Det er bare så flot, at din søn tager denne eksamen
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-08-05 13:59 |
|
creamygirl, det er bare så dejligt, at der er i hvert tilfælde et menneske der ved hvad vi gennemgår, vi føler vi er på hver sin planet her i hjemmet, vi prøver at holde sammen, men kan alligevel ikke snakke sammen, trist men sandt, dig kunne jeg stille mange spørgsmål, men jeg skal nok lade være. Mange mange tak for din opbakning. I morgen har jeg hele to der skal til sygeeksamen, hans storesøster dumpede fordi tankerne var et andet sted, så i morgen vil jeg krydse fingre lige til jeg får kramper.... 
| |
|
Så krydser jeg ligeledes fingre for jer allesammen
Er helt klar over, at hele familien er påvirket - og at det i visse tilfælde kan føles som et ensomt sted at opholde sig, idet det altid er langt vanskeligere at tale med familien om sine frustrationer, angst osv - da I jo alle er følelsesmæssigt involveret..
Jeg håber virkelig, at du har kontakt til professionelle inden for feltet også, da det sommetider kan være en medvirkende faktor for at kan holde til presset..
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-08-05 14:17 |
|
Vi har ingen kontakt med proff. Vi blev ikke engang involveret på psyk.afd. selv om de sagde at samarbejde var meget vigtigt, han var på en voksenafd den første uge, der havde vi et møde på fem min. hvor de sagde sønnen havde en meget slem dep. udover det sagde de bare, at vi ikke måtte stille ham spørgsmål?? Så blev han overflyttet til ungdomsafd. efter tre uger bad vi om en samtale, og det eneste de sådan fortalte os meget omhyggeligt, var at hvis han ville tage sit liv, kunne han blive overflyttet til den lukkede, men selv der kunne mange tage livet af sig - ja velbekomme - det var så vores møder med de proff. Så tager man hjem til de to andre unger, og prøver at lade som ingen ting, for at de ikke skal brække ned, men selv går man og er ved at blive kvalt, gråden og frygten sidder jo helt oppe i halsen. Men nu er han kommet hjem, og nu tager han den eksamen i morgen, og hvis de så bare består begge to, så tror jeg det lysner for alle
| |
|
Ejj Nordsted, det lyder som om I har stiftet bekendtskab med nogen af de værste professionelle (læs: professionnele uden empatiske evner)..fordi arbejdet er blevet al for rutinepræget..
Det gør mig ondt for Jer!
Du er altid velkommen til at sende mig en mail. Ikke at jeg kan forandre jeres situation, men jeg lægger gerne øre til, når/hvis du skulle få brug for at læsse af..
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-08-05 14:36 |
|
Det er altså rigtigt pænt af dig creamygirl, det kan altså godt være jeg benytter mig af tilbuddet. Jeg har spurgt min søn, om jeg godt må skrive et brev til afd. for ligesom at få "en rød tråd" i hans behandling, for jeg kan simpelthen ikke få øje på den, det virkede mest som om, han bare blev sat til at kikke lige ud i luften, og når han så reagerede bare lidt så fik de øje på ham, og pudsigt nok dagen efter kom han på medicin, det oplevede vi to gange, men han vil ikke ha' jeg gør det, jeg tror det er fordi han ikke ved om han bliver indlagt igen, og ikke vil have at de måske er sure på os.
Men det er som om det allerede hjælper bare at skrive dette her - så er man ikke så alene - 1000 tak for lån af dine ører (øjne)
| |
|
I har krav på at vide, hvilke planer der er for din søn, såfremt han igen skulle blive mere syg end han er nu - og det måske medfører endnu en indlæggelse!
Jeg er mildest talt noget forundret over, at I ikke fik en bedre behandling da din søn var indlagt med en slem depression..
Lige netop på de psykiatriske afdelinger (og specielt ungdomsafdelingerne) har de danske hospitaler (efter hvad jeg er oplyst) yderst kompetente faggrupper, der tager hånd om familerne som helhed - og ikke kun deres patienter..
Det er vel ikke sådan, at din søn bremser dig, når/hvis han fornemmer at du gerne får mere indflydelse i hans behandlingsforløb?!
Ok Nordsted, jeg har desværre ikke mere tid (lige nu)...
Men som sagt, så hold dig ikke tilbage, hvis du igen får behov for at læsse af..
Og rigtig held og lykke med i morgen
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-08-05 15:13 |
|
Sønnen har hele tiden sagt, at vi skulle være åbne omkring hans sygdom, dvs de første to måneder måtte vi jo ikke spørge ham om noget, så det er faktisk først efter han er kommet hjem, vi har snakket. Han sagde også at vi godt måtte vide alt omkring behandling m.m., vi skulle bare kontakte afd. Jeg ringede to gange dertil, og startede med at sige, at de ikke skulle fortælle jeg havde ringet fordi jeg var så bange og ked, og det skulle han ikke få det dårligere af, men lige som jeg havde lagt tlf.røret havde jeg sønne i tlf, mor jeg hører du har ringet, ja så holdt jeg op med det. De tvang ham også til selv at fortælle os at han havde en psykose, selv om de vidste at det kunne få fatale følger for ham at omtale "stemmen", da stemmen jo blev så vred så vred, hver gang han fortalte om den, ja så syntes jeg ikke det ligner noget, at han skal sige det i hjemmet uden behandlere hvis det skulle gå galt, det var heller ikke fair, at han skulle se mig helt forkert i hovedet over beskeden. Nok for nu......
 | |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|