rosenkilde skrev:
> Jeg har en lille have med meget sol, jeg vil gerne have et træ til at
> skygge men jeg ved ikke hvad slags.
Mit absolutte favorittræ er hjertetræet.
Det er så fint et træ på alle årstider. Har en fin form, som
også er værd at se på om vinteren. Om foråret springer det ud
med fine og rødlige blade. Gennem sommeren står det med flotte,
hjerteformede og friskgrønne blade - og så slutter det af om
efteråret med en farvepragt i gule og røde farver.
Hjertetræet er ikke nogen sprinter i opvækst. Bliver i højden
ca. 5-7 m. Og med tiden kan du også finde skygge under det.
> Det må gerne være et der vokser hurtigt.
Når jeg nævner et træ, som ikke bliver så stort, så er det for
at advare dig mod at plante et hurtigtvoksende træ i en lille
have. Det bliver alt for kollosal. F.eks. poppel, kastanje, pil
og andre. Så tro mig nu: Om ca. 10-15 år får du et problem med
dit hurtigtvoksende træ, og vil fortryde du har plantet det.
--
Venlig hilsen
SEB