|
| Til Jernladyen Fra : KSGP | Vist : 712 gange 500 point Dato : 06-07-05 16:26 |
|
Hej igen
Ville gerne høre om 2 ting:
1. Har i fundet ud af specifikt hvad hun er allergisk overfor ?
2. Er hun blevet steriliseret ? (Mødte en dyrlæge forleden dag der sagde at det tit hjalp, men har aldig hørt det før)
Det lyder slemt med din hund, det gør mig ondt for hende...
MVH
KSGP
| |
|
Hej igen, KSGP.
Ja, efter nogle lange omgange med stikprøver, blodprøver o.s.v. fandt dyrlægen ud af, at hun var allergisk overfor støvmider, lagermider og formodentligt lopper. Senere er der kommet mere til, hvad ved vi ikke, men det er en eller anden (eller flere) pollenarter. Hun får det væsentligt dårligere, når foråret kommer, og hun vil være mere ude.
Hun blev steriliseret som ved 2. løbetid. Det var dog ikke med henblik på allergien, men fordi vi ville være helt sikre på, at hun ikke satte flere allergiske hvalpe i verden. På det tidpunkt havde vi en meget sød Rotweilerhan som nabo, der nærmest kunne vade over hegnet, efter han havde hængt i det et års tid.
Allergien gav sig udslag i en evig tilbagevendende ørebetændelse. Til sidst opererede dyrlægen øregangene, så de blev på størrelse med øreflappen i udgangshullet. Det hjalp. Siden har hun kun haft ørebetændelse en gang. Men hun klør stadig i ører og poter. Når det er rigtig slemt, æder hun simpelthen sine trædepuder, men efter hun blev sat op til 2 Medrol om dagen, har hun ikke gjort det. Hun flår heller ikke hul i ørerne mere, men kradser sig mange gange om dagen i dem. Hun har også prøvet sensiliberingskuren, hvor man får sprøjtet de ting, man er allergisk overfor, ind med jævne mellemrum. Men da hun nåede op i den høje dosis, var hun ved at dø, så hun måtte nøjes med en halv stor dosis hver uge et par gange i stedet. Kuren havde ingen virkning på hende.
Hun skal bades med specialchampoo hver 14 dag iflg. dyrlægen, for at vaske støvmiderne ud af hendes pels. Det gør vi dog ikke helt, da hendes pels er fuldstændig tørret ud (det har den altid været). Hun har aldrig haft en loppe. Jeg plejer at sige, at det er fordi pelsen er for elendig til, at lopperne vil bo der.
Hun er blevet så tyk, at man sjældent ser så tyk en hund. Sammen med muskelsvagheden er det temmelig skidt, men det er desværre Medrolen, der gør hende tyk. Hun får ikke nær det mad, hun burde have. Vi er så gået over til at give hende alm. menneskemad i stedet for tørfoder for et halvt års tid siden. Det hjalp lidt på allergien, men ikke nok. Hun skal stadig have 2 Medroler, og det er dem, der langsomt men sikkert tager livet af hende.
Jeg håber for dig, at det ikke er støvmider og lagermider, din Dalmatinerpige er allergisk over for. Det er frygteligt ikke at kunne gøre noget, når man kan se, hvordan hunden har det. Jeg har flere gange sagt, at nu var det på tide at aflive hende, men min samlever er utroligt knyttet til hende, og da han har nogle svære depressioner, er det svært at gøre det, da jeg ved, at han går helt ned med flaget, når aflivningen skal ske. Nu har jeg "bestilt" en hvalp, der er klar til at flytte hjemmefra til ca. november - hvis tæven altså bliver med hvalpe, når hun bliver parret. Hun skulle komme i løbetid enten i denne mdr. eller den næste. Så håber jeg, at vores tøs klarer den så længe i det mindste, så min samlever kan få tankerne optaget af den lille ny.
Hilsen Jette
Hilsen Jette
| |
|
PS: sterilisationen havde ingen effekt på hendes allergi.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 06-07-05 17:52 |
|
Uuuh, Jette, -det vrider sig i mig, når du fortæller om din stakkels goldenpige..... Jeg har jo selv prøvet samme allergi med min sidste hund...
Jeg håber for jer, at der snart er "søde nyheder" om løbetid og svangerskab.. Vi hører jo nok mere om det i en eller anden tråd..
| |
|
Prøv at læse denne hjemmeside, vi fodre på denne vis selvom vores hunde ikke har alergi, når vi henter ny forsyning hører vi om hunde der har stået til aflivning pga. alergi, men som nu er helt raske
http://www.barf.dk/foderplan.htm
MVH
Modersvilje
| |
|
Hej Jette....
Jeg har selv en allergihund. Schæfertæve. Hun var så hamrende syg som hvalp, at tre uafhængige dyrlæger anbefalede aflivning. Som absolut sidste udvej, satte jeg hende på barf. Allerede efter 14 dage var resultaterne synlige. Det har taget et stykke tid at få oprettet hendes imunforsvar optimalt, men i dag har jeg den sundeste, gladeste og flotteste schæfer du kan tænke dig.
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at læse lidt om barf. Det kunne måske være lidt værd at tænke over? Og skulle det være noget du gerne vil gå dybere med, er du meget velkommen til at skrive til min private mail, så kan jeg sætte dig i kontakt med nogle rigtig gode, hjælpsomme og meget erfarne barfmennesker, samt gode links.
MSF Janie.
| |
|
Hej med jer.
Vi har prøvet barf. Ikke på vilkår, om tøsen vil æde råt kød - eller grøntsager, for den sags skyld. Hvis vi serverer et stk. råt kylling for hende, render hun nærmest sin vej. Og det, selv om de elendige piller gør, at hun er ved at dø af sult hele tiden. Hun kan gå med til små bitte stykker gulerødder, hvis hun bliver håndfodret, ellers skal hun ikke have rå grøntsager. Jo, så vil hun spise agurk og frugt. Men hun vil ikke engang æde et kødben, hvis der er så meget kød på det, så man kan se det. Så ser hun på os, som om vi vil myrde hende. Kogte grøntsager og kogt/stegt kød vil hun (meget) gerne spise. Så vi deler min mad om aftenen. Om morgenen får hun rugbrød med enten torskerogn, makrel eller leverpostej. Det ryger ned det hele, som om hun aldrig har fået mad før. Da hun var hvalp/unghund, ville hun ikke rigtig spise. Det har Medrolen så lavet gevaldigt om på. Men det kunne jo være, vi skulle prøve igen. Jeg har kun hørt godt om barf. Vi kan jo om ikke andet sulte hende en dag eller to. (jeg tager hjemmefra imens - kan ikke udholde, når hun kigger på mig med sine store bedende øjne).
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : KSGP |
Dato : 06-07-05 19:29 |
|
Hej Jette.
Mange tak for svaret, men hvor er det trist læsning.....
Jeg håber ikke at det går så galt for min lille pige, men hun (8 mdr) er allerede på sin anden kur mod ørebetændelse og hun bider også meget i poterne, dog uden at bide hul.
Vi håbede at det "bare" var foderallergi som så mange dalmatinere desværre døjer med, men en gennemprøvning af div typer foder har ikke givet nogen positive resultater. Vi har også prøvet at fjerne alt med nikkel i, men det har heller ikke hjulpet.
Til gengæld hørte jeg forleden at Bayer har udviklet en ny test der skulle give meget mere sikre resultater end de tidligere, så nu må vi se.
MVH
KSGP
| |
| Accepteret svar Fra : Jernladyen | Modtaget 500 point Dato : 06-07-05 20:02 |
|
Hej KSGP.
Lad os håbe, din lille pige slipper meget billigere. Man føler sig simpelthen så magtesløs, når man ikke kan gøre noget videre, for at ens hund kan få det bedre. Jeg håber du fortæller, hvordan det går med din lille pige. Vores var kun 9 uger, da hun fik sin første ørebetændelse. Det var faktisk da vi hentede hende, jeg synes, hun kløede sig vel rigeligt i det ene øre, så vi smuttede lige ind om dyrlægen på vejen. Og ganske rigtig: begyndende ørebetændelse. Oveni alt det andet bliver hun også køresyg, bare vi kører nogle få km. Hun har præsteret at kaste op, da vi skulle op til dyrlægen, og der er kun ca. 3 km. (men jeg kørte nu heller ikke så pænt. Vi var sent på den). Men "de kloge" påstår, at køresygen ikke har noget med allergien at gøre. (Vi hentede hende i Allerød. Min samlever var sad med hende, og det eneste sted han ikke havde opkast, var i hovedet).
Hilsen Jette
| |
| Godkendelse af svar Fra : KSGP |
Dato : 06-07-05 20:52 |
|
Jeg skal nok vende tilbage når vi har resultaterne efter ferien.
MVH
KSGP
| |
|
Det er godt. Jeg lader fluebenet stå og krydser fingre for, at din lille tøs slipper meget billigt - eller helt.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : KSGP |
Dato : 11-08-05 11:29 |
|
Hej igen.
Bare lige en lille opdatering: Vi har nu besluttet at begynde med at BARF fodre hende, da intet andet har givet et tilfredsstillende resultat. Så må vi bare krydse fingre for at det hjælper....(både min mand og jeg selv er vegetarer så det er ikke ligefrem fordi jeg glæder mig til at stå der med en masse råt ulækkert kød...)
MVH
KSGP
| |
|
Hej KSGP.
Så håber jeg, jeres lille tøs bedre kan lide det end vores. (og ikke fiser så meget af det). Jeg er godt nok ikke vegetar, men jeg synes også, det er ulækkert at røre ved råt kød. Specielt rå lever, når det skal laves til godbidder. ARGHHHHHHH.
Hilsen Jette
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|