Nyeste Spørgsmål
* Hvem opfandt penicillinen?
* Hvordan formerer snegle sig?
* Hvorfor ligner tvillinger hinanden?
* Hvad er en bakteriofag?
Fra wolsing.dk :
SPØRGSMÅL:
Hvordan formerer snegle sig?
Anette
SVAR:
Hej Anette!
De fleste snegle er enkønnede, dvs. at de enten er han eller hun. Nogle er dog tvekønnede, hvilket vil sige at et enkelt individ både er han og hun.
Hos de fleste snegle foregår befrugtningen ved en parring mellem to forskellige køn. Denne parring fører til at æggene befrugtes ved at hannen placerer sin sæd inden i hunnen. Efter befrugtningen lægger hunnen æggene et sted i naturen, hvor de ligger indtil æggene klækkes og laverne kommer ud.
Ud over landsnegle er der også vandsnegle, og de har en anden måde at formemere sig på. Hos snegle der lever i havet sker der ingen parring. Kønsprodukterne (æg og sæd) udgydes i vandet, hvor æg og sæd så tilfældigt mødes, hvorefter befrugtningen finder sted frit i vandet.
Hos nogle snegle er der to larvestadier inden der kommer en voksen snegl ud af det, mens der hos andre kun er et larvestadie, og hos andre igen klækkes æggene som "mini-snegle", som bare skal vokse sig store.
Grunden til at jeg flere gange skriver "hos nogle snegle" er, at der er mange forskellige arter af snegle, og de udviser forskellige måder at leve og formere sig på.
Med venlig hilsen
Tine Vogel