/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kastrering af kat?????
Fra : stig54
Vist : 2056 gange
100 point
Dato : 22-03-05 17:42

Vores hankat er 9 mdr. gammel og er jo begyndt at forsvare sit territorium, dog uden skrammer indtil videre
Nu er spørgsmålet hvordan vil den reagere efter en evt. kastration?
Jeg mener den nok skal klare sig som det er nu, dog må vi regne med at den strejfer, men det gør ingenting her hvor vi bor.Ingen trafik,
Den vil vel også blive tykkere og doven.
Vil den holde op med at slås hvis den bliver kastreret??? Jeg mener at den stadig vil forsvare territoriet eller bøje sig ligemeget om den er kastreret eller ej.
Erfaringer og råd ønskes

 
 
Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 22-03-05 17:50

Når en hankat er blevet kønsmoden når den bliver kastreret, bevarer den lidt sine "hankatte-tendenser". Men bestemt ikke i samme grad som uden kastrationen.
Den bliver kun fed, hvis I fodrer den for meget, selvom den sandsynligvis vil være mere sulten. Doven - tja, nogle forandrer sig ikke, nogle bliver mere kælne, nogle lidt magelige. Hvordan jeres kat reagerer, er det ikke til at sige.
Den vil i meget mindre grad forsvare territorium. Den vil ikke komme i så mange slåskampe, og vil derfor heller ikke få så mange skader som ellers.
Hvis I ikke skal lave killinger med den, vil jeg personligt anbefale at få den kastreret. I får færre besøg hos dyrlægen og mere styr på, hvad jeres kat render og laver.
Dog skal I være opmærksomme på, at kastrerede hankatte har øget tendens til blæresten og derfor skal fodres med kost, der forebygger dette.

Vaxen

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 22-03-05 18:02

Hej Stig54.
Næh, en kat bliver ikke doven og tyk/fed af at blive kast. Den har tendenser til at blive tyk, men det kan i jo bare regulere på foderet. Vi giver fx. vores light foder fra dyrlægen, og de 3 er ikke fede, men den 4. er godt i stand, for at sige det mildt. Men han er indekat, og gider ikke røre sig ud af flækken, undtagen for at få mad eller blive kælet. Selv når vi har "fjerpinden" fremme, gider han ikke, selv om de andre tre falder over hinanden, for at få fat i den.

Men du undgår de store slagsmål med den kat, hvis du får den kast. og dermed bylder, afrevne øjne/ører og diverse flænger. Og ikke mindst forhindrer du, at den lave vildkattekillinger, og det er næsten det vigtigste af det hele. En vildkat lever et meget usselt liv, med orm, sygdomme,lopper og sult. Min mening er, at alle katteejere burde få deres kat kast./ster., med mindre, de vil bruge dem til kontrolleret avl.

Vi tog en lille ca. 3-4 ugers "strandet" killing til os. Den fik ormekur med det samme. I to døgn sked den KUN orm ud, intet andet. Tænk så på, hvordan en voksen kat har det med orm. Plus at vildkatte har alle tiders "chance" for at overføre katteaids m.m. til tamkattene.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : dova


Dato : 22-03-05 18:03

Ja, erfaring.

Det er ikke sikkert, at den vil opføre sig anderledes end nu, det afhænger helt af dens temperament.

Altså måske vil den stadig strejfe, slås, forsvare territorium, endda strinte for at afmærke.
Ikke sikkert den bliver tyk og doven, jeg har haft en del kastrerede hankatte, og kun en med tendens til at blive fed, men ikke doven.

Så altså det kan man ikke udtale sig om overhovedet.
En af mine jagtede endda stadig søde små "misspiger" hvert forår, dog uden at vide hvad han skulle stille op med dem

mvh dova

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 22-03-05 18:07

Og selvom den stadig selv synes at den er en helvedes karl, skal de ikke kastrerede hankatte nok lære den noget andet, og så ryger den helt naturligt ned i hierakiet. Med andre ord: Den vil få nogle tæv i begyndelsen, men ikke noget den ikke overlever, det er bl.a. det der gør den mere medgørlig og kælen. Hvis I kan undlade at overfodre dette kælne søde dyr, vil katten heller ikke tage væsentligt på. Når man af og til ser meget tykke kastrerede hankatte, skyldes det altid at deres ejere overfodrer med godbider.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 22-03-05 18:13

Ikke rigtig med at den ryger ned i hierakiet og får tæv.

Katten bliver ikke fysisk svagere af at blive kastreret, og hvis man taler om forsvar af territorium, er der ingen forskel på hvor langt katten vil gå for at jage uvedkommende væk.

mvh dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 22-03-05 18:16

Ja, Arne har ret i, at den ryger ned i hirakiet. Men der er heldigvis en masse andre kast. katte, så den ryger ikke til bunds i hirakiet.

Og Arne, det skyldes ikke altid, at katten bliver overfodret. Vores den tykke er den der får mindst mad og ingen godbidder, med mindre det er lever, og det er sjældent, han får det. Da jeg spurgte dyrlægen, hvorfor han var så tyk, når de andre ikke var det, selv om de fik mere at spise, svarede han, at sådan var det jo også med mennesker. Nogle tager på af meget lidt, mens andre kan grovæde uden at der sker noget. Vores den tykke får kun det halve at hvad han skulle have. Alligevel er han så tyk, at vi er nødt til at bolte kattelemmen fast. Han kom nemlig ud i køkkenet med den om maven. (og da kunne vi altså ikke holde masken, men skreg af grin) Det var også ham, der røg på vores hunkat (ster.), et års tid efter han var kast. Det var også et alle tiders syn. Han måbede simpelthen. Man kunne nærmest se ham tænke: Hvordan er det nu lige jeg skal gøre??? Da han havde siddet der lidt, luskede han af igen. Temmelig flov, den stakkels kat.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 22-03-05 18:19

dova - Jeg skrev ikke noget om fysik. Men når et hankønsvæsen får kappet nosserne, har det stor betydning for produktion af kønshormoner. En hankat uden nosser vil producere færre mandlige kønshormoner. Dermed vil han helt sikkert ikke kunne opretholde sin plads i hierakiet. Det var bare det, MEN også det.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 22-03-05 18:23

Fed historie Jette. Gå lige ind og få dine point i den tråd jeg har åbnet til din ære. :.))

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 22-03-05 18:24
Kommentar
Fra : dova


Dato : 22-03-05 18:31

Jamen det ved jeg da de kan arne, jeg har da haft katte i over 40 år, og følger meget med i deres adfærd.

I øjeblikket har jeg 3 kastrerede hankatte og de er vokset op sammen, så derfor ingen problemer indbyrdes med dem.

Men da jeg på et tidspunkt kun havde en, var der ingen tvivl om, at han var "konge" og ikke bare når han var hjemme og "vogte gården" men sgu også over nabogårdenes katte når han kom der og de vilde katte der rendte rundt herude.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 22-03-05 18:37

OK dova, når du siger det. Men det lyder åndssvagt. En hankat uden fungerende kønskirtler????? Der opfører sig som en Løvernes Konge??? Ja ja så har man hørt det med.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 22-03-05 18:50

Vi har 3 kast. hankatte og en ster. hunkat. Der er et tydeligt hiraki hos dem. Eller har været. Den ældste (tykke), som er far til den næstældste, har været boss indtil for et års tid siden. Da var der godt nok kamp om pladsen et godt stykke tid. Det endte med, at sønnen blev boss, selv om det ikke er nær så tydeligt, som da faderen var det.

Men ingen af kattene finder sig i, at der er fremmede katte på deres grund. De kan kun komme ud i løbegården, men hvis de ser en fremmed kat fra et af vinduerne på samme side som løbegården, så drøner de derud og forsvarer territoriet.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : liseaa


Dato : 22-03-05 18:51

Hej!
Jeg har også måttet erkende at de hankatte som jeg har haft kast. er blevet "tøffelhelte" men det er desværre det minus, som de må leve med. Jeg har hovedsalig kast. dem fordi de har strintet og lugtet i vores hus.Lugtenforsvinder næsten helt, men dermed er hans domæne nok heller ikke afgrænset på samme måde, både overfor han- og hunkatte.
H interesserer sig mere for andre ting, såsom fugle ,eller bliver doven,som før omtalt. Hvis han er 9 mdr.. er det lige tiden, for da har han endnu ikke rigtig prøvet forårets søde kløe. Jeg synes jo, at det er skønt når min store baqmse kommer hjem efter 3 dages turne´og dufter af sin specielle "armani" og bare er sulten, træt og meget glad.
Du har fået mange gode råd her og må så veje for eller imod, men held og lykke med ham!!!
Hilsen la.

Accepteret svar
Fra : akle

Modtaget 100 point
Dato : 23-03-05 10:30

Det er en god løsning, at få jeres hankat kastreret. Katten vil, efter nogle uger, blive mere rolig, tabe den typiske hankattelyst til pigesjov, samt indskrænke sit domæne-område til det hjemlige af hus og have. Lysten til at komme i slagsmål med andre katte vil også aftage. Dog går der et stykke tid efter kastrationen, før alle de nedsatte hormoner falder helt på plads i organismen. Strinteriet vil højst sandsynligt helt holde op, da hankatten er såpas ung ved kastrationen. Katten vil blive mere magelig, så lad være med at lade maden stå fremme hele tiden, ellers bliver den nok lidt for tyk. Husk at gå over til foder, der forebygger urinvejssten (hvis I ikke allerede bruger sådant foder). I hierakiet med andre "normale" katte, vil kastraten stå lavest, sågar under hunkatte (er min erfaring), men katten vil dog regne hjemmet og haven som sit domæne, som den vil forsvare i visse tilfælde. Det er nemlig ikke alle katte/kastrater der er lige dominerende eller "oppe på mærkerne". Enkelte kastrater vil fremdeles være lidt interesseret i hunkatte og parringsagten, men det er ikke altid de kan finde ud af forskellen på for- og bagende på den lækre steg. Helt afgjort, får I en mere rolig kat, der holder sig til hjemmet.
Held og lykke.

Godkendelse af svar
Fra : stig54


Dato : 24-03-05 08:08

Tak for svaret akle. Klodserne ryger
                        

Kommentar
Fra : akle


Dato : 25-03-05 00:03

Velbekomme - og glæd dig til "en ny og rolig kat".

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste