|
| pallebhansen "ekspert svar søges..!!" Fra : Franjo88 | Vist : 658 gange 100 point Dato : 12-03-05 01:11 |
|
Hej Palle
Det korte af det lange er, at jeg for et par dag siden fik skiftet begge pak-dåserne (simmerringene) på begge sider af krumtappen. Efter alt var samlet og renset af, prøvede jeg at starte "dyret" (Suzuki street magic).., men uden en skid gang i motoren. Alle dine gode forslag vedr. tindning og benzin problemer blev nøje udført, men stadig uden motoren ville starte?
Hver gang kickstarteren nærmede sig gulvet, var der ikke nogen specielle metalliske lyde fra cylinderen, der i øvrigt fornylig blev renset og fik nyt sodsæt m.v.. Men jeg var nu lidt skeptisk vedr. kompressions forholdet, jeg synes den virkede lidt flad... Derfor rev jeg cylinderen af igen og stod pludselig med tre stykker stempelring i hånden..?? Der havde vi nok det støreste problem..??
Da et nyt 41-stempel koster ca. 200 kr., og den gamle cylinder havde fået et par riser, måtte jeg lige tænke over situationen..?? Nede i min lokale scooter shop, fik jeg et tilbud på en ny tuncylinder-47 komplet med stempel, højtkomprimeret topstykke og sodsæt, til Kr. 395 og 120 for topstykket. Da jeg i forvejen har en Kundo 70 cc tun-udstødning og Polini sport vario-system med (hvide) lette ruller, tænkte jeg at dette cylinderkit tilbud måtte jeg prøve..
I går aftes, efter at have pudset på cylinderen (filede forsigtigt små skarpe krater-kanter af og poleret lidt diverse gange), monteret jeg efter total rengøring af diverse flader alle delene med omhu og rigelig med olie.. da jeg havde krydsspændt cylinderboltne godt' til uden at knække noget, var kompressionen så hård, at jeg måtte stå med hele min vægt (85 kg) og presse kickstarteren nedad før der skete noget .. Anden gang startede den som en miss - Smiler..!!
Eftersom der nu er nyt stempel med to ring og ny cylinder m.v.., og derudover begge ender tætnet med nye pakninger, lod jeg Suzukien stå i tomgang i en lille time og ind imellem gasset forsigtigt op til max halv gas.. Den nåde da at blive varm.. og efter en sund motor gang og lyd, stoppede jeg dyret. I da prøvede jeg så at køre på den, og den vil meget gerne have omdrejninger, men det fik den nu ikke..
Nu kunne jeg godt tænke mig at vide fra din "skarpe" hjerne, Palle, hvad du mener om følgende spørgsmål:
1. For det første, hvordan vil du køre maskinen' til? Hastighed, omdrejninger, varm/kold, benzin/olie, andet taget i betragtning?
2. Den køre med original 12-14 mm karburator med el-coker i original luftfilterkasse. Dyssen var før købet af 47 cylinderen (70cc) ca. 5-8 gange større end den originale dysse, jeg husker ikke lige tallet på dén.. Den oser og firetakter ikke specielt meget fra udstødningen, men er rimelig hurtig på gassen.. Hvordan ved jeg om den skal dysse om, den ene eller anden vej?
3. Hvad tror du en fx Dell'orto 19-21 mm vil gøre af forskel på sættet ny? Den køre nok p.t. ca. 60-65 km/h når den er kørt' til, men det er nu et skud i tågen, da jeg ved den kørte ca. 50 før indgrebet.
Er der andet efter din mening jeg bør være opmærksom på motormæssigt, udover politiet? - Smiler..!!
Forsat en god aften, Palle..
Venligst
Franjo
| |
| Accepteret svar Fra : pallebhansen | Modtaget 110 point Dato : 12-03-05 02:20 |
|
Det er fint, og der er allerede meget kompression, og den bliver størrer når sættet er kørt godt til. (Det er lidt hårdt for krumtaplejerne)
Man kan godt bruge denne fremgangsmåde:
http://www.drbig.dk/9b.html
Men faktisk er en cylinder først kørt til efter endnu flere km, men hvis den er dyset rigtigt og har et tændrør med varmetal på 8-9 så tager den ikke skade, da det jo også er meget koldt udenfor i denne tid, og det er jo en enorm fordel, da den så har meget sværere ved at sætte sig.
1. Man kan godt smide lidt 2-taktsolie i benzinen, men det burde ikke være nødvendig, men helst en fuldsyntetisk 2-taktsolie. Den må aldrig gasses hårdt op når den er kold, og aldrig gasses i bund på støttefod uanset om den er varm eller kold. Aldrig glemme at sætte olieslangen til ved karburatoren/membranen, eller glemme at fylde olie i olietanken, det er døden for motoren.
2. KARBURATOR KEIHIN PWS12 er jo en 12mm og kan ikke føde cylinderen ordentligt, og bør være Dell'orto 19-21 mm som du skriver. Skal den orginale bruges, skal du have en dyse der er endnu størrer end 5-8 gange størrer.
Var den orginale feks. på 55 så skal den nu være ca 70-75 det er svært at sige, men man er nødt til at forsøge med flere, og hellere for stor end for lille.
Hvis den er for lille så mærkes det ved at når den skal trække lidt opad, så hjælper det ikke at give bundgas, men den kører næsten bedre når gassen lukkes lidt ned.
Omvendt hvis den er for stor, så mærkes det ved at den holder igen og slår over i 4-takt når du kører med bundgas NED AD BAKKE. (Den kører sig ikke helt ud)
Man skal helst opnå det sidste, for derved at vide at den er for stor, og kan så derfra dyse ned. Men det gør intet at den er lidt for stor i indkøringsfasen (De første 1000km)
Men tændrøret sladrer jo også om blandingen er for tynd eller fed.
3. Jeg ville vælge en 21 mm som nok skal give 15km oven i hatten, foruden bedre optræk.
Hvad mere: Ja forsikring, hjelm, handsker, køre ordentligt, og lås den for himlens skyld, der er mange der vil negle den nu. Hæ hæ
VH Palle Hansen
| |
|
Det der med at låse den er uhyre vigtigt, og det er ikke engang nok. d. 21 dec. 2004 kl. 10-12 kørte en kassevogn ned foran min bopæl og løftede min låste 45-scooter ind bagi. Farvel scooter til 16.000 kr. Jeg ved det for jeg hørte den. Troede at det var skraldebilen. Senere samme dag fandt jeg ud af at det ikke var skraldebilen.
Den skal altså ikke bare låses, den skal låses fast med en god kæde.
Jeg havde ikke casco på den, så det var bare FARVEL scooter. Surt show.
| |
| Kommentar Fra : Franjo88 |
Dato : 12-03-05 10:47 |
|
Til dig, Palle.. Tak for endnu flere motor "super" svar..!! Jeg vil omgående købe nogle større dysser og prøve mig frem. Du høre fra mig senere når flere erfaringer melder sig, okay..!!
Og tak til "arne.jakoosen" for dit indlæg.. Det er taget til efterretning - Smiler..!!
Venligst
Franjo
| |
| Godkendelse af svar Fra : Franjo88 |
Dato : 13-03-05 00:54 |
|
Tak for svaret pallebhansen.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|