/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hovawart..
Fra : sprit73
Vist : 1057 gange
150 point
Dato : 28-02-05 10:14

Min familie og jeg er vist faldet for denne skønne hund.

Vi består af 5 personer, hvoraf de 3 er børn

Hvad kan du fortælle om denne race? Er der noget vi skal være særlig opmærksom på - eller er det bare den skønneste hund i verden?
Måske kan du ligefrem anbefale nogle kenneler, der er værd at besøge?

Glæder mig til spændende svar

/sprit

 
 
Accepteret svar
Fra : MissXX

Modtaget 160 point
Dato : 28-02-05 10:38

Hejsa

En hovawart er en dejlig hund, men en hund som kræver meget opdragelse og aktivering. Man må endelig ikke sammenligne den med en golden retriever selv om at den ligner af udseende. Det er 2 vidt forskellige racer. Min udmiddelbare mening er, at går man op i at hunden bliver aktiveret og trænet, vil man få en rigtig lækker hund. Men sådan er det jo med de fleste racer. Jeg har trænet sammen med en del dejlige hovawarts. Desværre kender jeg ikke til eventuelle sygdomme el. lign. i racen.

Et rigtig godt råd : Køb aldrig din hovawart eller golden retriever hos Kennel Golden-Jive / Kennel Hof-Joy. De skriver så flot på deres hjemmeside om deres "pragtfulde" hunde, men der er pyntet på sandheden. Kennelen har flere gange været i tv pga. adfærdsvanskelige hunde og ufine handelsmetoder. Alle dyrs ret har også lavet flere artikler som stedet. Jeg har selv besøgt stedet og jeg blev meget rystet! Mit bud er, at de dengang havde 30-40 hunde i staldene, på gårdspladsen, og i løbegårde.

Ta' ud og besøg nogle opdrættere af hovawart så I kan danne Jer et indtryk. Besøg flere, så I finder den rigtige opdrætter, som passer til Jeres familie. Jeg siger ikke at I skal gå efter DKK-opdrættere, som kan varmt anbefale det. Her ved I hvad I får, og har flere rettigheder som købere. Men kig Jer for, ikke alle opdrættere har rent mel i posen, men gør det udelukkende for pengenes skyld. Sådan en opdrætter vil I ikke få meget glæde af, efter at I har fået hvalpen, hvilket ellers kan være meget gavnligt for Jer og Jeres nye hvalp.

Mvh. MissXX

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-02-05 10:41

Det er en hyrdehund.
og jeg "konsulterede" lige min hundebog:
Den er usædvanlig lydig og let at opdrage.
En fremragendevagthund, charmerende, kærlig og hengiven.
God til børn.
Men samtidig en barsk og modig forsvarer af hjem og familie.

Pelsen kræver intensiv pleje.
Kræver meget motion og store udfoldelsesmuligheder.
Det er en stor hund med en skulderhøjde på ca 70 cm.

Lyder som et godt valg, selv om jeg nok ville have valgt Schäferen.

mvh dova

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 28-02-05 10:51

Jeg vil anbefale dig at læse på: http://www.dansk-hovawart-klub.dk/ en Hovawart er ikke umidelbart et godt valg, hvis du ikke vil bruge hunden, men kun vil have en familiehund så er det nok ikke noget godt valg, det er en aktiv brugshund som helt sikkert kommer til at kede sig hvis den ikke bliver brugt.
Men prøv at læse på siden og kontakt evnt. klubben de er helt sikkert klar til at hjælpe med yderlige spørgsmål.
Bodil

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-02-05 14:24

Kender kun én, -en genbrugshan. Han er så nervøs af sig, at han løber hjem så snart der er nogen, der nærmer sig på marken. Hver gang! Han har det nogenlunde ok med andre hunde, men mennesker kan han ikke lide.. Man kan jo kun gætte på, hvad han mon har været udsat for som barn......

--Men det er en stor smuk hund, bestemt. I må prøve at finde nogle ejere af Hovawarter så I kan komme til at hilse på nogle levende nogen af slagsen................................ Åååja! Der er en udstilling d. 25-27 marts i Næstved, d. 2-3 april i Esbjerg, og d. 30 april, 1.maj i Ballerup. -Jeg kan ikke lige huske, hvor I bor...

En udstilling er jo ikke kun for løveklippede tophunde. Det er også for almindelige mennesker, der har lyst til at vise deres hund frem og få den bedømt. Og for familier, der går i "hundetanker" men som ikke helt har besluttet sig til hvilken race, det skal være.

Det er også sjovt for børn, der kan lide hunde. Og man kommer ikke til at købe én med hjem, for hundene er ikke til salg. Men man kan lave aftaler med kennelejere, hvis der er nogen, der venter hvalpe. Der er ikke små hvalpe udstillet, -de yngste er 6 mdr.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 28-02-05 15:55

Der hvor jeg engang arbejdede, var jeg i 2 år. De havde en Hovawart og en New Foundlænder. Hovawarten var nysgerrig og med i det hele. Det var noget nemmere at børste ham end New Foundlænderen. Så vidt jeg husker, gik ejerne ikke særlig meget med ham/dem. Det var vist kun mig, der tog dem med, når jeg skulle op i byen (3-4 km hver vej på gåben). Men der var aldrig noget med, at han ville slås, hvis vi mødte en anden hund. Han var også nem at have med i en bus. Jeg tog ungerne og dem med engang imellem og besøgte mine forældre. Det var en bustur på en time hver vej. Men der var aldrig vrøvl med hundene. Som jeg husker Hovawarten, så var han lige så nem at opdrage som den Golden vi har nu, og meget nemmere at opdrage end den krydsning ml. Schæfer og Retriever, vi havde før. HUN var stædig og kørte magtkamp konstant.

Hilsen Jette

Godkendelse af svar
Fra : sprit73


Dato : 02-03-05 12:43

Tak for svaret MissXX.
                        

Kommentar
Fra : achner


Dato : 03-05-05 11:04

Et godt råd til alle der påtænker at anskaffe sig en hund:

Overvej meget nøje jeres ønsker for hunden; Skal det være en arbejdshund eller en familiehund, og hvor meget motion og aktivering (IKKE det samme!) kræver den enkelte hund.
F.eks. kan en arbejdshund være et rent monster som familiehund, hvor den ville være perfekt med den rette træning og arbejdsopgaver (eks. Border Collie el. slædehund).
Hvis det derimod er en hygge/ familiehund i ønsker, og i ikke har adskillige timer til træning og gå-ture, skal i søge efter en race der er egnet til dette!

Gør det for jeres egen og for hundens skyld! Når i vælger hund, vælger i et nyt familiemedlem for de næste 8-15 år!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste