---

Nogen der har erfaring med hjemmefødsel og mindre søskendes deltagelse...hvor gamle skal de være, hvordan forbereder man dem osv. Jeg har brug for lidt historier fra folk, der selv har prøvet hjemmefødsler. Min kone har altid haft hurtige(!) ukomplicerede fødsler, så 3. gang når vi ikke på sygehuset - det siger jordemoderen!. Men skal ungerne sendes væk i en fart, eller kan de ligefrem deltage og se den lille ny komme til verden. De er 5 og 6½ år...hvad har I gjort af erfaringer???

---

Kan de tåle at se blod?

---

Umiddelbart vil jeg ikke mene det er noget for børn på 5 og 6½ at deltage i.

De kan sikkert sagtens forstå det med at den nye baby kommer ud af mors mave o.s.v., men selv om din kone indtil nu har haft nemme fødsler, ved man jo aldrig, og bare det at se noget gør ondt på hende, blod m.v. er altså for voldsomme oplevelser for sådan et par børn.

Hvis det endelig skal være, så prøv om I kan få nogen til at være sammen med børnene i huset et andet sted lige mens selve fødslen står på.

mvh dova

---

Har i spurgt jordemoderen?
Jeg tror ikke nogen jordemoder vil have små børn rendende omkring sig!
Hvis jordemoderen siger ja, så spørg en børnepsykolog. Min personlige mening er at i risikerer at børnene tager varig skade, af at overvære en så dramatisk begivenhed.

---

At jordemoderen siger, at i ikke kan nå på sygehuset lyder i mine ører, lidt "søgt", idet den tredje fødsel godt være en drillefødsel. Søg på nettet omkring dette.

Umiddelbart, som mor til tre, vil jeg sige, at jeres børn er for små. Vælger i at have dem med, skal i sørge for, at der er en voksen til at tage dem væk fra "scenariet", når det bliver voldsomt. Eller når mor synes, at nu larmes der for meget

God fødsel

---

Der kunne være fare for at den fødende kvinde "begrænser" sig af hensyn til børnene - med måske uheldige følger.
Og hvilket tilhørsforhold får børnene til den lille ny som forvolder mor så megen smerte. Det er måske svært nok, at der kommer en familieforstyrrer.
Tænk lidt på dine børn og lad dem slippe for oplevelsen.

---

jeg mener at det er for voldsomt for børn i den alder, jeg var med da min nevø og mit barnebarn blev født på hospitalet, det er for mig en meget smuk oplevelse samtidig en voldsom, man vil gerne hjælpe den fødende men kan ikke andet end at være der, derfor mener jeg at når jeg som voksen får denne enorme følelse af hjælpeløshed, hvordan vil så små børn tackle, når de overvære dette, som de ikke har en anelse om hvad er, udover at så lykkelig en begivenhed, koster deres mor pinsler.
mor har glemt det hele når hun har sin baby i armene, men det har børn ikke

---

Hej BigDBoogie

Om ungerne skal sendes væk i en fart, eller kan de ligefrem deltage og se den lille ny komme til verden.

Det er den naturligste ting i Verden, at kvinder føder børn, og at søskende også ser på dette !
Men i vores såkaldte oplyste Verden, fratager vi vores børn mange glæder i livet, fordi vi er blevet opdraget til at være unaturlige efterhånden.

Så jeg foreslår dig: Lad dine børn deltage, og vær glad sammen med dem over den nyfødte.

Jeg håber mit svar når frem i tide, min i øvrigt er der så måske andre der kan have glæde af det !

Med venlig hilsen
Steen Hansen

---

Hej....!

jeg vil give Steen Hansen ret.....selvfølgelig skal børnene deltage hvis det er muligt, jeg tror folk har en tendens til at pakke ungerne ind i vat, der må jo ikke ske de små pus noget. Det er det som om at de ikke må opleve noget af det mest naturligste i verden og jeg tror ikke at de tager skade....

mvh
Henriette (mor til 3 unger)

---

At have sin søn med. Det gik ikke godt.
Selv om hun havde prøvet at forberede ham så godt som muligt, syntes de. Så gik der panik i sønnen, da han så at mor havde ondt.
Han kunne ikke kapere at hans mor lå med smerter, han kunne heller ikke med at mor lå der på en briks og ømmede sig, klagede sig, og det at hun ikke magtede at han gav hende et knus, og hun kunne ikke tage sig af ham.

Det hele resulterede i at storebror havde fået sådan et stort had til sin nyfødte lillebror, fordi hans mor havde haft så ondt, havde blødt så meget, og at han var så magtesløs i den situation.
Der skulle gå over et år, inden han accepteretde den lille ny. På trods af hans forældre gjorde en stor indsats i at fortælle ham at det ikke var lillebror der var skyld i det.

Hendes råd til andre der har samme tanke, LAD være, hvis storebror/søster skal have den oplevelse, så optag det på video. Eller tag billeder. Der er ingen lugt på. Man har overskuddet til at forklare ham hvad der sker, det har man ikke når man står i situationen.

Så tænk jer om.

Med den oplevelse i baghovedet, fik min store søn heller ikke lov til at komme med til hans lillebrors fødsel.

---

tak for input AnniRKK...er det din egen oplevelse - eller hvor har du historien fra?

---

BigDBoogie
Det er min veninde der har oplevet det, men jeg har fulgt med fra sidelinien.. Så det er derfor at min ældste søn kom med til hans lillebrors fødsel..

---

ikke kom med...

---

BigDBoogie:
Jeg ved ikke om du kommer på www.libero.dk fordi der har jeg lagt samme beskrivelse ind, da der var en med lidt det samme spørgsmål..

---

Hej Henriette (mor til 3 unger) & AnniRKK, samt BigDBoogie og de andre.

Først tak til Henriette, til et indlæg som jeg synes er præget af en helt naturlig livsholdning,
så vi kan hurtig blive enige.

Så er der dig AnniRKK der skriver : ”At have sin søn med. Det gik ikke godt.”
Og så fortætter du, at : ”Selv om hun havde prøvet at forberede ham så godt som muligt,
syntes de”. Samt at: ”Så gik der panik i sønnen, da han så at mor havde ondt.”

Jeg går ud fra at det var forældrene der syntes at de havde prøvet at forberede ham så godt
som muligt, eller var der flere indblandet i det ?

Min kommentar til dette er, at. - Så faldt den ”Prøve” desværre uheldigt ud, og det gør ”prøver
og forsøg” jo gerne, når man har forberedt sig for dårligt.

Jeg væltede også og slog mig temmelig alvorligt, da jeg for 67 år siden, prøvede at cykle,
og det har jeg siden fundet ud af, at det var fordi jeg havde forberedt mig for dårligt,
men den dag i dag, cykler jeg stadig ganske udmærket uden at vælte.

Men det havde jo været en ”rigtig god undskyldning for mig den gang” at opgive at lære at cykle.

Til gengæld gik det bedre for mig et par år senere, da jeg som 7-årig, begyndte at køre min fars bil med anhænger på, for han var en dygtig læremester og det er faktisk gået godt siden dengang
med at køre bil.

Så min konklusion på at sønnen fik det dårligt, er at det var for dårligt forberedt.
Og det kan selvfølgelig sagtens skyldes uvidenhed fra forældrene eller hvem der ellers skulle havde forberedt ham, så det vil jeg foreslå, at de forældre, undlader at få skyldfølelse over.

Det er faktisk meget almindeligt i dagens Danmark, at mennesker er for dårligt forberedt til
at klare ”Det Naturlige Liv!” – Men det kan læres ! – Det kan næsten alt, hvis man er motiveret og har de andre ting der er nødvendige til at lære det man ønsker!

Så vil jeg da også lige tilføje, at da min datter skulle føde sin søn, for 19 år siden, var hendes datter
( mit barnebarn) på 5 år, med til hele fødslen, hvorimod min svigersøn, var bange for at være med!

Men jeg mener også han havde fået en mangelfuld opdragelse og opvækst.
Og mit – den gang 5-årige barnebarn, - har tilsyneladende kun gode minder fra den gang.

Så jeg er altså stadig tilhænger af at det er bedre at være naturlig end at ” forsøge”
at lave om på naturen.

Med venlig hilsen
Steen

---

Jeg kan så fortælle dig Steen at der var både Sundhedsplejerske, Jordemoder og en sygeplejestud. der var med til at prøve at forberede sønnen med hvad han kunne opleve, han havde set billeder, film og hvad de ellers kunne finde frem af gode sager.
Så jeg vil mene at det var den bedste forberedelse for sønnen..

Så må man jo bare konkludere at det med at cykle og det med at føde, ikke er det samme..

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.