|
| Provokation af hund????. Fra : rogz | Vist : 828 gange 100 point Dato : 17-01-05 23:22 |
|
Forleden var jeg ude med vovse, og i den forbindelse passerede vi det lokale Aldi. Udenfor forretningen stod en hund bundet. Desværre er det sådan at min hund (2 år) blev meget voldsomt angrebet og derefter jagtet af en anden hund da han var ca, 6 mdr. Efterfølgende har det været en hård tid, idet han forvandlede sig fra en velfungerende unghund, til et frådende uhyre ved synet af andre hunde. Vi har arbejdet hårdt på sagen og lige nu går det sådan at han er jordens støste legeonkel UDEN snor, men hans opførsel med snor er stadig overvejende skidt....Men heldigvis i bedring. Det sker at vi formår, at passere en anden hund i nogenlunde god ro og orden. Nå, tilbage til historien...min hund får så øje på den anden hund og begynder at blive anspændt. Derfor stopper jeg op et stykke fra den anden hund og lokker min hen til mig. Det går også fint, jeg roser ham og vi begiver os roligt videre. På dette tidspunkt er jeg sådan set vældigt glad og stolt af min hund og den anden hund står og logrer med halen, mens den piver lidt. Glæden bliver kort idet en høj kvindestemme lyder " Hvorfor skal du provokere den hund, kan du ikke bare gå forbi". Først bliver utroligt flov, idet der er temmeligt mange mennesker. Derefter blev jeg rasende på hende.....Ja, tænk jeg bad hende både holde mund på den grimme måde og alt muligt andet. Ville blandt andet vide hvorfor hun blandede sig og på hvilken måde jeg provokerede!- plejer godt nok ikk lige at reagere så voldsomt, men følte mig vældigt forurettet. Der er da ikke noget jeg hellere ville end at min hund gik fint og roligt forbi de hunde vi møder, jeg er bestemt ikke ude på at provokere nogen eller noget.
Nogen der har nogle gode ideer til hvorledes jeg kan komme videre med min hunds træning. Han leger smukt med andre hunde uden snor. Kan godt klare at passere dem pænt, så længe de ikke har front mod/ kommer imod ham ham. Jeg har altid godbidder med til ham og forsøger at aflede ham...Vende det til noget positivt når vi møder andre hunde. Jeg går til træning med ham i DCH, men der er han åbenbart på eller anden måde på "hjemmebane" for der acceptere han alle hunde. Generelt er han er en noget usikker/nervøs hund og jeg har overvejet agillity.....Nogen der har erfaringer med, at det kunne styrke sådan en hund???. Hmm..Blev vist et lettere ustruktureret indlæg!!!.....Håber det giver mening!!.
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 17-01-05 23:32 |
|
Umiddelbart lyder din strategi fint nok. Jeg tror bare du skal fortsætte stilen, for det lyder som en fin måde du gør det på.
Dit indlæg var på ingen måde forvirrende..men jeg trak på smilebåndet et par gange..det var ganske underholdende
M.h.t. agiliti, ved jeg ikke om det kan styrke din hund, har ikke erfaringen..men hvis din hund er meget bange af sig, kan det måske blive et stort arbejde...og måske for stor en bid..men prøv da!
Sådan en dame du mødte der...tag hende oppe fra og nedefter...hun ved jo ikke hvad der foregår..så hun burde holde sin k...mund!
med venlig hilsen mango
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 17-01-05 23:34 |
|
Du skal da under ingen omstændigheder bruge fremmede, "parkerede" hunde til din træning.
Du er nødt til at finde nogen der er indforstået med det du gør. Så langt har damen ret.
Du skal finde nogen der er indforstået med at træne sammen med dig og din hund og allerhelst under opsyn af trænede instruktører.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 17-01-05 23:36 |
|
Om damen skal blande sig afhænger da vist af om det er en hund der er under hendes opsyn, men uanset om damen har ret til at blande sig så har du INGEN ret til at inddrage en fremmed hund i træningen uden ejerens tilladelse.
Fy, Mango!
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 17-01-05 23:41 |
|
Det var da noget af en tennisbold at sluge, damen må da havde fået den galt i halsen, jeg kan ikke se du gjorde noget forkert, med mindre du var under en halv meter fra evt. hendes hund. Hvis du ikke kommer tættere på end din snor er lang og de ikke kan røre hinanden så kan jeg ikke se du har været gal på den og din metode lyder ganske fornuftig. Du skulle prøve at lokke dch folket ud på et område som de i daglig dagen ikke kender og så få trænet der, jeg vil gætte på, at der vil komme en reaktion, når de er på fremmet teritorie, for som du selv siger i de hjemme vante omgivelser er der som sådan intet i vejen. Så prøv at foreslå at i mødes på et uvant sted med de samme hund/folk som du går på hold med. Så se om du kan mærke forskel, jeg har ikke så mange andre råd til dig, for jeg syntes du griber det godt nok an.
Hilsen fra En DCH træner i NF.
Bevi54
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 18-01-05 00:46 |
|
Forstår ikke rigtigt hvorfor det var nødvendigt at lokke din hund hen til dig hvis den var i snor.
Hvad er det for en hund du har??
Din hund er åbenbart en af dem der føler sig stærkt truet når den har snor på,( hvis det er rigtigt, at den ikke reagerer sådan uden snor) og det forstærker du faktisk med den måde du reagerede på.
Når du færdes ude med din hund, er det din opførsel der smitter af på hunden, så du skal holde den i snoren så tæt på dig, at du bestemmer hvor hunden går og hele tiden har fuld kontrol over den, og så skal du kunne føre din hund forbi en anden hund uden at det skulle være nødvendigt at lave et stort nummer ud af det.
mvh dova
| |
|
Hej rogz.
Det er et kæmpearbejde, du har fået dig der. Vores den gamle hund kunne heller ikke tåle at se en hund, når hun var i snor. Så blev hun et frådende uhyrre. Men når hun var løs, og vi mødte en hund, reagerede hun slet ikke. Hendes opførsel grundede i skræk for andre hunde, og det tror jeg også din hunds opførsel gør. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, for det bedste du kan gøre for at vænne den til andre hunde igen er at finde en rigtig godmodig en, og så lade dem lege og muntre sig med hinanden. Når din hund så har vænnet sig til den anden hund, og de er blevet fine venner, så er det tid til snoren. Lad dem mødes igen og lege uden snor til de er nogenlunde "racet igennemj". Lad dem derpå bruge deres hjerner/næser til noget sporarbejde o.lign.. Når de er færdige med det, vil de begge være temmelig rolige. Så er det på med snoren, og så af sted på en lille tur i snor med dem begge. Gør det nogle gange. Det virkede for os. Til sidst kunne hun gå forbi en hund i snor uden at reagere negativt.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : bb1 |
Dato : 18-01-05 06:37 |
|
Der er tale om et typisk eksempel her. Hunden fejler i grunden ikke noget og reagere faktisk normalt. Er den i snor så er det faktisk "Flokføren" den forsvare,samtidig med at den føler sig tryg "Mor" er jo lige ved hånden,hvis den anden hund er stærkere end mig.
Problemet løses ikke ved,at træne hund på andre bundne hunde uden for en forretning,det gør faktisk kun problemet større. Den løses kun ved at træne lydighed sammen med andre hunde herved får din hund det den også mangler selvstændighed.Når to hunde mødes siger den ene: Jeg er stærkere eller bedre end dig - den anden hund kan så vælge at svare nå,ja,det er du måske også er den pot ude,men er en af hundene bundet eller i snor så opstår problemet. Derfor et godt råd til alle,skulle jeres hund blive overfaldet af en anden hund imedens den er i snor,så slip snoren og lad hundene selv klare den opgave,grib kun ind hvis de direkte bider sig fast i hinanden, det gøres rådt og brutalt.
| |
| Kommentar Fra : qfha |
Dato : 18-01-05 07:18 |
|
Det er helt uacceptabelt at du bruger en bundet og forladt hund til nogen form for træning. Deri er jeg helt på linie med damen. Du kender ikke den forladte hund, den kan også have problemer som du i din egocentriske tilgang til dit eget problem kan forstærke.
Du burde som damen sagde blot have gået forbi.
Din hund har tydeligvis problemer med dit lederskab. Arbejd i stedet for med det direkte, og brug ikke andre ukendte hunde.
| |
|
I må virkelig have mig undskyldt,
men hvad pokker er det I mener, at rogz gør forkert!?
Citat Derfor stopper jeg op et stykke fra den anden hund og lokker min hen til mig. Det går også fint, jeg roser ham og vi begiver os roligt videre. På dette tidspunkt er jeg sådan set vældigt glad og stolt af min hund og den anden hund står og logrer med halen, mens den piver lidt. |
Manden skulle jo for pokker forbi - og i mine øjne er der absolut ingen skade sket - og da slet ikke en provokation. Faktisk vil jeg mene, at rogz blot støtter sin hund i en situation han ved der kan blive besværlig - og måske endda forhindrer den i, at overfalde den anden.
Jernladyen har en formidabel løsning på dit problem. Jeg har hørt andre berette om netop det samme, med god virkning.
Pøj pøj til dig og din hund rogz
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 18-01-05 12:26 |
|
For det første er grunden til den anden hunds opførsel (altså den der er bundet til muren), at den føler sig truet og viser det ved at pibe og logre for at fortælle at den er uskadelig og forsvarsløs i den situation den står i.
En hund logrer ikke altid fordi den er glad.
Og spørgeren er (sådan lidt groft sagt) med sin opførsel med til at fortælle sin hund, at nu kan den godt begynde at gøre sig klar til at lave en scene fordi der står en anden hund.
Hvis man skal færdes ude i byen med en hund, der når den er i snor, forvandler sig til "et frådende uhyre", skal man have kontrol nok over hunden til at man, når man ser en anden hund, har et fast greb i sit dyr, og myndigt fører den forbi den anden hund, samtidig med at man uden noget lokkeri og list viser sin hund, at dens opførsel er uacceptabel, ellers burde man blive hjemme med kræet.
Hvad hvis den havde haft mulighed for at overfalde den anden hund, havde det så været dens egen skyld fordi den var det forkerte sted??
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 18-01-05 14:54 |
|
Nåmen hvad er problemet?
Du laver noget med din hund, rogz, som du egentlig er godt tilfreds med:
Du ser, at en truende situation er ved at opstå, -du kalder din hund på plads, -og din hund er helt under kontrol inden I nærmer jer den fremmede hund for at gå forbi. Hvad er problemet?
Problemet opstår først, da en fremmed tobenet blander sig. Indtil da er alt ok.
Men den tobenede får lokket dig ud i en diskussion. Og det er betænkeligt. Når du er i sådan en situation med din hund, så skal du bevare fokus på hunden uanset hvad der sker om ørerne på jer.
Blæs på diverse forbipasserende tobenede.Vi kan jo ikke nødvendigvis altid være enige med hele verden. Brug evt. ørepropper eller hovedtelefoner på, hvis det kan hjælpe dig til at bevare fokus.
Parkerede hunde er udmærket træning, -især når du har din hund i snor. For det er jo med snor på, at din han kan være det frådende uhyre. Og med snor på har du fuld kontrol over situationen. Og så har andre altså ikke noget at sige dig på.
Men LAD VÆRE MED at skændes med andre mennesker når du har hund med. Dine følelser går lige ned gennem snoren til din hund.
Men hvad er det for et rovdyr, du har??
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 18-01-05 17:35 |
|
Til Dova: Skulle sådan set bare have ham tættere på, så linen ikke var stram. Det jeg gjorde, svarer til hvad jeg ellers gør, når han bliver lidt for frisk. Jeg stopper og venter til linen er løs....først da går vi videre. Han overfalder IKKE andre hunde...Det tør han da slet ikke. Kan bare ikke lige forstå hvorfor jeg skal blive hjemme med ham???. Han har da ALDRIG gjort nogen eller forsøgt på det??. Hvis en hund ikke må se på en anden hund, så tror jeg desværre at temmeligt mange hunde må i husarrest.
Til bb1. Tror på ingen måder han føler sig tryg, selvom han er tæt på mig. Halen er så langt inde mellem benene, at halespidsen er synlig mellem forbenene....Næsten. Tror nærmere at han ikke har tillid til, at jeg kan håndtere situationen. Dengang han blev overfaldet, slap jeg ham straks. Han tog benene på nakken, men blev indhentet og fik en sig en rusketur. Herefter flygtede han igen, men den anden hund fortsatte efter. Fandt ham efter 5-10 minutter liggende under en busk, hvor den anden hund ihærdigt forsøgte at trække ham ud fra. Man kan vel nærmest, sige at jeg jo ikke gjorde noget for at hjælpe ham...Set fra hans synsvinkel.
Til jernladyen. Vi kender efterhånden rigtigt mange hunde+ejere (Og de har jo alle været fremmede på et tidspunkt) her i området og med de hunde går det bare fint. Når han ser dem (i snor) lave han lige en gang panter-snige-gang og når de mødes/ hilser er der overhovedet ingen problemer. Når de har leget følges vi for det meste et stykke sammen, med hundene i snor, inden vi går hvert til sit.
Til Birgitta. Ved godt at det er meget fy mht. at hidse sig sådan op......Blev da også lige lidt overrasket over mig selv. Har en Gammel Dansk Hønsehund!- Udover det her problem er han en helt fantastisk hund.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 18-01-05 17:57 |
|
Jammen sådan en hønsehund er da også den rene dræbermaskine!!!
Narj, du ved godt, at det er det rigtige, du gør, så bliv du bare ved med det. ---Måske med hovedtelefoner på.
Dit spørgsmål drejer sig nok mere om din frustration over andre menneskers tåbelige kommentarer.
Og så kan jeg trøste dig med, at der er rigtig mange, der er lige ved at opgive deres hund i 2 års-alderen af forskellige årsager. Så store problemer har du trods alt ikke.
Om et halvt års tid har han sikkert fået lidt mere selvtillid og så kan du efterhånden vise ham, at man sagtens kan ignorere de fremmede hunde, som er parkeret rundt omkring på underlige steder.
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 18-01-05 18:09 |
|
Ja, blev godt nok noget frustreret. Hun reagerede nærmest som om jeg var en rocker på hærgetur med mit tæskehold.
Selve problemet med min "dræbermordervoldtægtsforbryder" har godt nok fyldt meget... Er slet ikke vandt til at have sådan nogle probz. Havde tidligere en Golden!- Det aller grimmeste, væmmelige og uhyggelige han kunne finde på var, at lave tomme pizzabakker til konfetti...men så havde han da virkelig også skejet ud.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 18-01-05 18:20 |
|
rogz
Okay så, men nu var det jo dig selv der lagde ud med at betegne hunden som et frådende uhyre, når den ser en anden hund. Og så tænker man da lidt i retning af, at den måske kunne finde på at flyve på en anden hund, enten fordi den er meget bange eller agressiv når den er i snor.
Og det harmonerer jo så ikke helt med det du fortæller nu, at den nærmest er bange for at gå forbi, og stikker halen mellem benene, og aldrig kunne finde på at angribe en anden hund
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 18-01-05 18:22 |
|
Hvor gammel blev din golden?
Jeg tænker på, hvis en hund lever længe nok, så glemmer man helt, alle de problemer, der var undervejs, -især de første par år. Man husker (næsten)kun glorien og den idle lykke. -Og så lige problemerne til slut med sygdomme og sådan noget...
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg også, jeg har haft en periode omkring Silkes to-års alder, hvor jeg næsten (kun næsten) fortrød, at jeg ikke havde valgt en berner sennen igen... --Og nu, hvor hun er knap 3 år, så kunne jeg aldrignogensinde drømme om at få anden hund end en golden igen.
---Det handler nok mere om alder end om race..
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 18-01-05 18:51 |
|
Til Birgitta. Uha!-Han blev næsten 15 år. Han lavede hvalpenarrestreger, men du ved sådan helt efter bogen. Ikke noget med de der mere alvorlige problemer, som jeg har et af nu.
Til Dova. Det som den dame kan have set, var at vi stoppede op og min hund kiggede.....det må jo være det hun blev forarget over. Han hverken knurrede eller gøede, men det er det han kan finde på...Mens halen er mellem benene. Derfor tror jeg, at det er et udtryk for angst og ikke, at han føler sig sikker fordi jeg er der.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 18-01-05 19:48 |
|
Ja, 15 år er lang tid. Man glemmer altså nogle ting. Jeg har selv haft en hund, der blev gammel, -13 år. Og jeg skiftede ikke engang race, kun køn. -Det er altså en overraskelse, hvor meget mere en hvalp og en unghund kræver.
Glem den mopsede dame, hun har sikkert haft en dårlig dag. Koncentrer dig om din hund når du er ude i situationer, som du kan forudse kan blive kritiske. Det skal nok gå. Du gør det rigtige.
Men ikke alle hanhunde bliver ved med at kunne lege med andre hanhunde. Det er jo fint, hvis dit rovdyr kan lege med vennerne. Vær du glad for det. --Fremmede hunde kan føle sig provokerede af hans angst, så det er sikkert bedst at lære ham at ignorere hunde, som I ikke kender godt. Det er jo også det, du arbejder på.
| |
|
rogz. Du kan roligt regne med, at det er fordi han er angst, han reagerer som han gør. Glem den skøre kugle af en madamme, der skældte ud. Fjolser er der alle vegne. Og de galer som regel altid op. Lav nogle øvelser med din hund, så han får mere selvtillid. Du kan også prøve at tale med en adfærdsterapeut om hans problem. Det er jo en grim oplevelse han har haft, så det er ikke sikkert, han kan komme over den sådan uden videre. Vores den gamle kom aldrig over, at nogle unger smed nytårsskyts ind under maven på hende, da hun var en lille hvalp. Hun var rædselsslagen for fyrværkeri til sin død som 8-årig (kræft). Hvis det var nu, ville jeg have talt med en hundeterapeut om det. De ved jo en masse om, hvordan man modvirker grimme oplevelser.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 18-01-05 20:59 |
|
Til Birgitta. Ja, håber du har ret......Måske hjælper det også når han bliver ældre. Talte en del med opdrætteren og andre GDH-mennesker samt læste en masse om racen inden jeg købte ham. Beskrivelsen lød på at det er en rolig selvsikker hund osv...Læste endda et sted ,at på nogle vil racen virke direkte sløv!!!!. Tak skæbne...Sådan er min hund da bare slet ikke. Hans motto er viat at "det kan kun gå for langsomt". Heldigvis er han vild med at lære nye ting og gør altid sit bedste.....Og det er mindst ligeså underholdende for mig!!!-man får godt nok mange gode grin i løbet af en dag.
Til Jernladyen. Tænker du på nogle specielle øvelser???. Træner forskellige tricks med klikker. Derudover går vi en del spor og øver jagtligende situationer. Gør meget ud af at forstærke ham positivt.....Er ikke tilhænger af at råbe og skrige af ham. Næste weekend skal han i pleje hos en adfærdsterapeut i et døgn. Har tænkt mig at få hende til at vurdere situationen, så håber jeg at det giver pote.
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 18-01-05 22:10 |
|
Ved du hvad rogz?- din hund kunne ikke ønske sig en bedre ejer Jeg synes du gør et fantastisk stykke arbejde, med stor indfølingsevne. Den dame der råbte af dig, har ikke meget forstand på hunde..mod dumhed kæmper selv guderne forgæves...men forstår godt din reaktion..man er lidt tyndhudet når ens hund ikke helt er i topform...og her tænker jeg på din hunds angst..ikke den fysiske form for den er garanteret iorden
Med venlig hilsen
mango (ejer af en vidunderlig labrador/hønsehund/rootweilerblanding..) Hun er 1½ år gammel og også lidt af en kryster, dvs hun er meget bange for store mænd, dem gør hun af indtil jeg klør hende bag øret og taler beroligende til hende Fik hende for 4 mdr. siden og ved ikke helt hvorfor hun er bange for mænd!
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 18-01-05 23:01 |
|
Til Mango. Det lyder da som en dejlig blanding....Kunne forestille mig at den også er flot!!. Har du fået den fra internat eller hvordan?. Tak for de pæne ord...Prøver ihvertfald at gøre mit bedste (Laver garanteret masser fejl). Men min filosofi er, at han jo ikke har bedt om at komme og bo hos mig!- Det er noget jeg har bestemt....Derfor er det også mig der har noget at leve op til.
Ja, han er i ret god form....Går gerne mindst 2-3 timer dagligt med ham. Derudover tager jeg ham med, når jeg skal besøge venner....Eftersom jeg ikk har bil foregår dette til fods. Lige nu holder mine heste vinterpause, men ellers er han også glad for at komme med på rideture.....Og det er altid hestene der bliver trætte først.
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 18-01-05 23:22 |
|
rogz..ja hun er meget smuk,ja jeg har fået hende fra Fredericia internat..et dejligt internat forøvrigt. Ja jeg har samme filosofi som du har og vi (Leika som hun hedder) har lige fundet en legekammerat til hende..og sjovt nok, blev det også lige en ny veninde til mig..Vi mødtes tilfældigt på stranden og sympati opstod både mellem hunde og "mødrene"..så det er bare dejligt.
Hvor er det skønt at have hund igen (har ikke haft hund de sidste 9 år) ellers har jeg haft hund det meste af mit liv.
venligst mango
| |
| Accepteret svar Fra : Jernladyen | Modtaget 100 point Dato : 18-01-05 23:40 |
|
Hej rogz.
Ked at skulle sige/skrive det, men det lyder faktisk, som om din hund bliver overstimuleret!!! Da vi gik til hundetræning i DCH fik vi at vide, at en hund skulle aktiveres 3 timer dagligt - ikke mere, da den ellers ville blive overstimuleret. Aktiveringen indbefattede alt, hvad man lavede med hunden, både gåture, næsearb., hjernearb. o.sv. Overstimulering giver stress, der kan være noget af grunden til, at din hund reagerer så kraftigt. Jeg skal se, om jeg kan finde nogle gode øvelser, der giver selvtillid. (kender en forhenv. træner i DCH). Det er så længe siden jeg brugte dem, at jeg har glemt det meste. Vores nuværende behøver nemlig ikke spor mere selvtillid, end hun har - tværtimod. Hun kaster sig ud i hvad som helst, hvis hun ikke bliver stoppet.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 18-01-05 23:59 |
|
Til Mango. Det er nemlig rigtigt fedt, at man lærer nogle nye mennesker at kende og at de ovenikøbet gider høre på ens "hundepladder". Kom lige til at tænke på, at mange af menneskerne aner jeg ikke hvad hedder.....De er bare opkaldt efter deres hund. fx. "Plutos ejer" osv.
Ville egentlig også have set efter hund på internat.....Men blev helt forskruet i min nuværende da jeg så ham. Nåede ikke at komme hele vejen hjem førend jeg stoppede bilen for at ringe til opdrætteren og sige, at han endellig ikke måtte sælge den til andre end mig. Var kommet i tanke om hvilken katastrofe det ville være, hvis den blev afsat til anden side.
| |
| Kommentar Fra : kogalejy |
Dato : 19-01-05 04:32 |
|
Når man læser alle Jeres indlæg, kan det i hvert fald fastslås at det er underholdende
og ganske sjovt at have en hund. Hilsen Mogens
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 19-01-05 14:25 |
|
rogz...ja så er vi indtil videre sluppet billigt *LOL*
Og jo det er meget underholdende at have hund *GG*
mango
| |
|
Hej rogz.
Jeg har d.d. snakket med vores ven, som er/var (det skifter lidt, om han er aktiv) hundetræner. Han havde travlt, så jeg fik ikke øvelserne i dag. men jeg markerer fluebenet, så kan jeg skrive til dig her. MEN, han siger, at det er mest dig, der har problemet, når hunden ikke reagerer, når den ikke har snor på. Han mener, du gør noget, som hunden opfatter som at NU er der problemer, når i møder en anden hund. (jeg sendte dit spørgsmål m.m. til ham) Men han siger også, at man ikke kan give noget råd, når man ikke ved, hvordan hunden opførte sig inden den blev overfaldet.
Nu ved jeg ikke, om du nogensinde har gået til hundetræning med ham, men det tror jeg er løsningen. DCH har afdelinger overalt i landet, og de går ind for de bløde træningsmetoder, som din hund har brug for. Der lærer du både godt lederskab, en masse øvelser og din hund vil garanteret med tiden synes, det er evig sjovt - og mene, at det er dig, der er grunden til, at han har det sjovt. Og du har fri adgang til deres hundekonsulente, som kan hjælpe dig med problemet, uanset om det er hunden eller dig, der har det.
Men en ting, der giver din hund selvtillid er at rose den kraftigt, hver gang han gør noget rigtigt, som du har bedt ham om. Det kan være at hente noget til dig, gøre en øvelse (rulle, "sidde pænt" på bagenden med forpoterne op i luften o.s.v. Alt indlæres med godbidder. Jeg kom i tanker om en øvelse i nat. Det er både aktivering, en udfordring og med til at øge hans selvtillid. Du tager en kop eller et krus, der ikke så nemt går i stykker. Så lægger du nogle godbidder (IKKE hans foder, men evt. små kogte leverstykker på ca. ½ x ½ cm., eller pølsestumper på samme størrelse - noget der dufter godt) på gulvet og sætter koppen/kruset på hovedet over, så de er helt dækket. Så er det hundens opgave at finde ud af, hvordan han får fat i godbidderne. Når det lykkes, roser du ham kraftigt. Når han kan gøre det på under ½ min. går du over til at gøre opgaven sværere. Du skifter til en underskål fra en urtepotte i stedet for koppen/kruset. Når han kan det, går du over til en underkop. Men da skal han være god, for det kan kun lade sig gøre ved en dørtærskel eller en anden stopklods.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 19-01-05 17:14 |
|
Til Jernladyen. Tak for det!. Det er meget sandsyneligt at det er mig der gør noget.....Ved bare ikke hvordan jeg skal agere anderledes. Det er ikke sådan at jeg bliver nervøs eller noget. Ved jo at jeg sagtens kan holde ham og at han ikke er ude på skrammer.Der var absolut ingen problemer før overfaldet...Var meget vant til andre hunde og ingen tendenser til nervøsitet. Nu er jeg ikke ekspert i hundeadfærd, men jeg syntes egentligt, at han var god til at omgåes andre hunde. Det er han sådan set også nu, men har lagt mærke til at han aldrig indleder med at snuse til den anden hund eller lade den anden snuse til ham. Så snart den anden hund er indenfor rækkevidde, så laver han det der legebuk (hader det ord) og starter straks jagtleg....Aldrig kampleg, har kun set ham gøre det med en hund og det er en han har kendt altid. Hvis han skal snuse til en anden hund, så foregår det ved at den anden skal være optaget af noget andet, så kommer han bogstaveligt talt kravlende bagfra. Hvis den anden hund vender sig, ja så løber han.
Kender godt de øvelser......."Desværre" er han lige lidt for hurtig til at lære de øvelser, hvor han selv skal regne den ud. Bruger ind imellem den med underkoppen, men tager en 5-6 stykker af gangen og putter godbidder under....Han kører dem med fuld fart ind i dørtrinnet og vupti. Træner en del klikkertræning, så han kan mange tricks.
Går med ham i DCH og det er super!!!. Men men til træning er der ingen problemer ( gik der også før han blev overfaldet)....
| |
|
Hej rogz.
Ak ja, de kære små er klogere end som så. Da jeg fik at den med underkoppen at vide, fik jeg også at vide, at der kunne gå en halv time eller mere, inden hun fik løst problemet. Men det tog hende mindre end 30 sek. første gang hun prøvede. Men da vi nåede til underkoppen, fik hun problemer. Vi havde nemlig fjernet dørtrinet, da vi lavede nyt gulv. Og hun kunne ikke få underkoppen af, fordi den var for flad og vi ingen tæpper har på.
Men der er vist kun en adfærdsterapeut tilbage til at løse problemet, for det er jo tydeligt, han er bange for de andre hunde, når i er ude. Nævnte du ikke på et tidspunkt, at han skulle være sammen med en terapeut i weekenden?? Skal du ikke være der??? Har du prøvet at snakke med din træner om problemet?? Jeg kan nok ikke få talt med vores hundetrænerven før efter weekenden, men du kan jo prøve at kontakte en af DCH's konsulenter?? De ved jo meget mere end jeg formodentlig nogensinde kommer til.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 19-01-05 18:19 |
|
Hej Jernladyen.
Ved godt at man ikke kan sammenligne hunde på den måde osv osv. Men er nysgerrig efter at vide hvor længe i havde det problem med jeres gamle hund???. Hvor gammel var den da det startede osv??. Bare for at høre lidt om hvordan det KAN gå.
Jeg fandt tager nogle gamle håndklæder. Ligger en godbid i og ruller dem sammen på langs. Herefter slår jeg en løs knude.... Hunden er godt beskæftiget en tid og det larmer ikke.
Han skal sådan set i pension hos hende, fordi jeg skal til fest. Dem jeg kender (og tør overlade ham til pga. vores "lille" problem skal også med). Jeg skal komme allerede kl 17 og blive for at rydde op, når festen er slut. Så syntes ikke, at han skal være alene hjemme, aner jo ikke hvornår det slutter.
Ja, har talt med klubbens konsulent, måske skulle jeg tale med hende igen. Vil blive ved med at arbejde for sagen, men syntes nogen gange at det er lidt deprimerende. Nå, men give op DET gør jeg ikke.....
| |
|
Hej rogz.
Vores problem startede, da hun var en helt lille hvalp. Hun var bange for alt og alle, der ikke gik på to ben. Skraldespande, kampesten, liggende lygtepæle o.s.v. Jeg gik altid rundt med en ordentlig stak leverstumper i en pose i lommen. Hver gang vi kom til noget hun var bange for, stoppede vi op og "snakkede" lidt, så smed jeg nogle godbidder rundt omkring og tættere og tættere på den ting, hun var bange for. Hver gang endte det med, at hun glemte at være bange, fordi hun koncentrerede sig om at finde godbidderne. Og når hun så opdagede, at hun havde rendt rundt om den skrækindjagende genstand et stykke tid - uden den havde gjort hende noget, så turde hun godt snuse til den. Når vi havde gjort det nogle gange, glemte hun skrækken for den ene ting, og vi kunne så tage fat på den næste. Den ene gang klumrede jeg dog gevaldigt i det. Vi var nede ved spejderhytten, hvor hun kunne løbe løs og havde gjort det mange gange. Men så havde de haft fest, så der stod en masse sorte skraldesække ud til stien, hvor vi gik forbi. På den anden side af stien havde de lagt nogle lygtepæle. Det var jo ikke spor godt. En dobbeltforhindring. Du store, hvor hun for rundt og gøede, knurrede og skældte ud, samtidig med, at pelsen stod lodret op hele vejen ned ad nakken/ryggen. Nå, vi gik lidt tilbage igen, og jeg strøede godbidderne ud over det hele, tættere og tættere på sækkene og lygtepælene. Til sidst lå de jo også rundt om det hele, så hun fandt jo så ud af, at det ikke var så farligt endda. Det hele "stod" bare der og stod, uden at der skete noget. Så var jeg jo så "genial", at jeg sparkede til en skraldesæk, mens jeg sagde: "Kan du så se, de ikke er så farlige". Og idet jeg sparker, vælter sækken, så hunden er ved at få hjertestop af bare skræk. Hun tog benene på nakken og løb som om en vis person var i hælene på hende, og hun stoppede først mindst hundrede meter væk. Sjældent har jeg været så sur på mig selv. Det var et rimeligt stort tilbageskridt, for nu kunne tingene jo være farlige, selv om de var undersøgt. Jeg tror, det tog omkring et års tid, før hun var helt kureret for skrækken for ting. Men skrækken for hunde kom hun aldrig helt over. Det kom dog så vidt, at hun ignorerede dem, når vi gik forbi i snor. Til at starte med, var hun et uhyre, når vi mødte en anden hund, når hun var i snor. Hun var så bange for dem, at hun hverken kunne høre eller føle noget som helst. Hun prøvede bare at overfalde den stakkels hund, vi kom forbi. Når hun ikke var i snor, ignorerede hun dem, for så var mor jo ikke lige ved siden af til at hjælpe hende, og så havde hun ikke noget, hun skulle have "klinket". Men vi gik altid over på den anden side, da hun var ung, for hun var stor og meget stærk. Det var jeg godt nok også, og jeg kunne sagtens holde hende, men hunden vi skulle forbi og dens ejer blev jo noget utryg ved situationen, når der stod sådan en stor sort hund og rasede over dem. Jeg tror, hun var omkring tre år, før vi kunne færdes uden de store dikkedarer fra hendes side. Desværre havde hun et sind, der ikke var helt normalt. Jeg ved ikke, hvad hun var ude for på de otte uger der gik, inden vi fik hende, men det må have været noget forfærdeligt noget, for at udvikle alt den angst. Det blev jo så heller ikke bedre af, at der var nogle forbandede møgunger, der skød kanonslag af under maven på hende, da hun var helt lille hvalp. Heldigvis for dem, kunne jeg ikke både tage mig af hvalpen og rende dem op og banke live af dem. Men skrækken for nytårsskyts slap hun aldrig af med. Hun rystede af skræk, så snart hun hørte det mindste knald. Og så var hun mørkeræd det meste af sit liv. Hun blev kun 8 år. Så fik hun først en diskusprolaps, og da stingene fra operationen skulle fjernes, mærkede jeg en knude i hendes bug. Det var kræft. Den udviklede sig lynhurtigt, så hun blev aflivet et par uger efter. Da var hende bughule pludselig fyldt med blod.
Håber, du kan finde hoved og hale i den lange fortælling.
Hilsen Jette
| |
|
Glemte lige at skrive, at det er en god idé med godbidden i det håndklædet. Det vil vi da også prøve. Vores Golden elsker at rive og flå i sine gamle sokker med godbidder i. Hun vil garanteret også elske at få dem i et håndklæde.
Jeg gik også til hundtræning med vores gamle, men det opgav jeg til sidst. Det var for meget for hende med alle de hunde omkring sig, når hun skulle være bange for dem alle, indtil de fik "fri leg". SÅ synes hun åbenbart, det kunne være nok. Så udså hun sig et offer, hun kunne kanøfle, og så overfaldt hun den stakkels hund. Hun gjorde den ikke noget, bortset fra, at hun væltede den. Hun løb den simpelthen op og skubbede til dens skulder, mens de løb i vild fart. (hun kunne løbe alle hunde op, så hurtig var hun). Så faldt den jo, og så havde hun den. Så stod hun der over den og holdt den nede ved at knurre og true. Selv vores gode trænerven syntes, det var for meget, da han så det. Han rendte hen til hende og hev hende væk (kunne ikke selv løbe p.g.a. handicap), og så fik hun aldrig lov til at være med til fri leg mere. Men så syntes jeg, det var synd for hende, for al tiden med træning var hun jo bange, og jeg havde et forfærdeligt besvær med at fastholde hendes opmærksomhed. I stedet trænede vi selv, og lod hende så lege med naboens hund og vores trænervens hunde.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 19-01-05 21:26 |
|
Puha...Jeg er da heldig, at det trods alt går så fint med uden snor!. Flere hundeejere har bemærket, at deres hund faktisk er utroligt godmodige overfor lige præcis ham....Men der er jo nok heller ingen intern "diskussion" om dominans og underkastelse.
Det lyder som om du har rimeligt godt tjek på det med hundene...Så har lige ET spørgsmål mere (så skal du nok få frikvarter). Min er ikke udtalt begejstret for fremmede mennesker....Han forsøger at undgå dem. Han ser jo vældig sød ud og der er mange der gerne vil klø ham. Normalt siger jeg til folk, at han ikke er så vild med det....Men jævnligt er der jo nogen der vælger at overhøre det. Når de så hilser på ham, så kigger han kun på mig!- Eventuelt går han hen og puffer til min hånd. Han virker meget målbevidst....Men hvad skal det sige?.
| |
|
Det virker som om han vil have dig til at sige, de skal holde op. Når vores Golden vil have sin far til at gøre noget, så kommer hun også hen og puffer til mig, for at jeg skal få ham til det, hun gerne vil. (Han kan være temmelig distræt).Det er så mit job at finde ud af, hvad det er hun vil, og så få ham til det. Som regel er det fordi hun vil gå en tur, og det er "fars job" for tiden. Men hun gør på samme måde, når hun sladrer om, at der er en kat på bordet. Det ved hun godt, de ikke må. Så når hun ser de er der, kommer hun og puffer, for at jeg skal jage den/dem ned. Så jeg er ret sikker på, din hund prøver at få dig til at gøre noget.
Det er da også ret strengt, at de hilser på ham, når du fortæller dem, at han ikke bryder sig om det. Jeg ville nok sige noget til "hovedet af dem". Det er synd for hunden, at den ikke kan være i fred, når den er hjemme. Et sted skal den jo have "helle". Du kan roligt sige til dem, at DU ikke vil have det. Det respekterer de vel?
Og du behøver ikke tage dig af "frikvarteret". Jeg er kun glad, hvis jeg kan hjælpe dig og din hund. Som du måske har bemærket, er jeg ret vild med de firbenede. Hvis nettet ellers kunne tænke sig at virke hele tiden, kan du bare skyde løs. Hvis jeg ikke svarer med det samme, er det enten fordi nettet ikke virker, kandu ikke har givet besked om en ny besked, eller fordi jeg slet ikke er her. Men når jeg eller nettet kommer igen, tjekker vi lige.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 19-01-05 22:38 |
|
Hov...Jeg er så god til at fortælle en halv historie. Det er når vi er ude af huset.Dvs. at det er folk jeg ikk kender. Måtte en dag træde ind foran en mand, fordi han ikke ville høre efter....Så sagde jeg bare til ham, at den bed (Hvilket ikke passer, men det vidste han jo ikke). Har også stoppet en dreng, der blev sendt hen til os...Af sin FAR! .Én dag vi var i Zoo kom en bette dreng løbende over til os. Han har måske været 2-3 år. Moderen kaldte på ham et par gange, men han fortsatte....Og så gjorde moderen ikke mere ud af det. Min hund hilste da høfligt......Men hvad lærte drengen mon. At det er okay at gå hen til en fremmede hund. Så må man jo håbe, at han kun møder søde hunde.
De mennesker der kommer hjemme hos os, er han MEGET glad for. Han tror, at de KUN er kommet for at klø ham.
Den lyder som en rigtig personlighed, din hund....Grinede godt nok af det med kattene!.
Jeg har ikke engang selv internet....Men er lige på familiebesøg for tiden. Ved heller ikk hvornår jeg kan komme på igen. Snart håber jeg.
Du skal ihvertfald have 1000 tak for hjælpen!.
| |
|
Nå, så virker kandu igen. Jeg har ikke kunnet komme ind i et par timer. Men jeg havde da heldigvis kopieret det jeg skrev, inden jeg sendte det. Her kommer det:
Ja, velbekomme. Håber du finder en løsning.
Det er et velkend fænomen, at mange mennesker ikke tager sig af advarsler. De eneste hunde jeg har været ude for, at folk aldrig gik hen til, var dem, mine forældre fik på et tidspunk - efter jeg var flyttet hjemmefra. Jeg havde altid plaget om en hund, men vi måtte ikke få en. Ikke så snart jeg var flyttet hjemmefra, fik de en til min mindste lillebror. Du stor, hvor blev jeg sur. Nå, men den første de fik var en krydsning mellem en collie og en shæfer. Den var utrolig flot og MEGET stor. Men bortset fra størrelsen, så lignede den en langhåret shæfer. Og han var lige så god som dagen var lang - til Sct. Hans. Men det kunne folk jo ikke se på ham. De så bare en forstørret shæfer, og på den tid var shæferne tit nogle "skrappe drenge". Folk havde det med at skifte fortov, når man kom gående med ham. Den næste var en rundkørsel af ukendte racer. Men vi var temmelig sikre på, at der var bl.a. rotweiler og shæfer i ham. Men der var mere end det så det ud til. Han var nu ikke godheden selv, selv om han ikke gjorde nogen noget. Men han så temmelig ondskabsfuld ud. Måske p.g.a. en sort "maske" han havde hen over øjnene. Ham gik folk heller aldrig til. Men det tror jeg heller ikke, de skulle have gjort. Han var ikke en herre, der fandt sig i noget. Sjovt nok, så blev han "min hund", første gang vi så hinanden. Min mor knurrede han efter, men da han så mig, sprang han op og ned af mig og hylede og gøede, som om jeg var hans elskede "mor", der havde været væk hjemmefra i lang tid. Hver gang jeg var hjemme på weekend, var det det samme. Han travede rundt i hælene på mig konstant. Når vi gik tur, behøvede jeg ikke snor på ham, for han holdt sig så godt som lige op og ned af mig. Når jeg skulle på toilettet, måtte jeg sætte en fod foran ham for at få lov til at gå alene ind. Trods strenge forbud, sov han i fodenden af min seng. Jeg har aldrig været ude for noget lign. hverken før eller siden. Hvor ville jeg dog gerne have haft ham, men det kunne jo ikke nytte noget. En 16-års tøs, der lige var flyttet hjemmefra og var på arb. det meste af dagen og en hund, der var ødelagt psykisk. Det var uforeneligt. Men han kom sig faktis helt i løbet af nogle få år. Han blev aflivet p.g.a. alder. Da var han 15 år. Så der er da heldigvis solskinshistorier ind imellem.
Nå, det blev lige en længere historie igen. Håber, du ikke er faldet i søvn af bare kedsomhed.
Men det er meget for dårligt, at folk ikke retter sig efter hvad en hundeejer siger. Og at en mor lader sit barn LØBE hen til en hund, det er utilgiveligt. Hun ved jo ikke, om den lige æder knægten i en mundfuld. Men det kan selvfølgelig være, det var det hun håbede. Nogle forældre er jo ret trætte af deres børn. De kan bedre lide børnepengene.
Og til sidst, men ikke mindst. Ja, min hund er noget af en personlighed. Men den gamle sladrede også om kattene. Men ind imellem jog hun den ned selv. Da havde vi kun en kat, og det var hundens, fordi hun ikke kunne være alen hjemme. Det var hun også bange for. Så sagde min ven, hundetræneren, som også var min boss på det tidpunkt, at en kat kunne være løsningen. Jeg gloede åndssvagt på ham. MIG have kat!!!!!! Jeg kunne da godt se killinger var søde, men en voksen kat sagde mig aldeles ingenting. Og da jeg så fik en, så blev jeg fuldstændig vild med dem. Ja, livet er underligt.
Held og lykke med det.
Hilsen Jette
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|