MDF-plade er ganske rigtigt godt til almindelige højttalere, men til subwoofere er almindelig spånplade bedre, da det er mere stift end MDF. Fordelen ved MFD ligger i, at det er mere død og dæmpende, så kabinettet ikke klinger med i mellemtoneområdet, men alt det er jo lidt ligegyldigt for en subwoofer, som kun spiller dybbas.
Pladen skal være tyk nok til, at trykket inde i kabinettet fra basenheden ikke får siderne til at fjedre, for når det sker giver det anledning til tab og generende mislyde. Så det afhænger mere af den effekt du hælder ind i basenheden og ikke så meget af dens størrelse.
Umiddelbart ville jeg gå efter en 20mm plade, og i øvrigt være meget omhyggelig med at lime og skrue alle samlinger grundigt sammen, så kabinnettet får maksimal stivhed og bliver helt tæt i samlingerne. Det gælder også selv om der skulle høre en port til konstruktionen, for den virker kun i et bestemt frekvensområde. Husk, at der hvor enheden skrues på kabinettet også er sådan en samling, som skal være tæt.
65L lyder ikke helt skørt. Jeg har to 12" subwoofere i hver sit 90L kabinet, og de går dybt. Med 65L går de bare knapt så dybt..