/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Muremestervilla/Rytterhus hvorfor hedder~
Fra : Bragesvej
Vist : 3269 gange
20 point
Dato : 23-10-04 21:21

Hvorfor hedder det en Muremestervilla?....nej det er ikke bygget af en muremester

Hvorfor hedder det et Rytterhus (Hvis i kender det)

 
 
Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 23-10-04 21:36

Hvis du kigger i dansk ordbog under murermesterhus finder du flg.:

Et hus som er bygget efter traditionelle håndværksmæssige metoder, og som ikke er tegnet af en arkitekt.
Huset er altså ikke nødvendigvis bygget af en murermester,(som man også må gå ud fra har lovlig lidt tid til selv at bygge et hus) men er bygget i murermesterkvalitet, hvor der er kælet for visse håndværksmæssige detaljer.

Rytterhus er, så vidt jeg ved, oprindelig enten et hus der har været i forbindelse med en stald og hvor rytterne holdt til eller det kan være i forbindelse med en cykelbane, hvor cykelrytterne holder til.

Rosekamp



Kommentar
Fra : emesen


Dato : 23-10-04 21:41

Jeg mener at et såkaldt murermesterhus er kvadradisk og med kældervinduer.
Taget er 4 flader som mødes på midten.

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 23-10-04 23:12

Citat
Jeg mener at et såkaldt murermesterhus er kvadradisk og med kældervinduer.
Taget er 4 flader som mødes på midten.


Er det ikke en Bungalow ? Jeg ved ikke specielt med rytterhus; men jeg har hørt om flere rytterskoler her på egnen ligesom der stadig findes en ejendom der hedder Ryttergården. De skulle stamme fra den tid, hvor bønderne skulle stille med ryttersoldater, som skulle møde op på kongelig befaling. Carit Etlar skriver flere steder om dette rytteri og deres placering i samfundet
Og som vi kender Skovløberhuse, Fodermesterhuse m.m. skulle disse ryttere vel også bo et sted.

Det er da et bud.

En murermestervilla er som nævnt, et hus bygget efter gamle håndværksmæssige traditioner, og betegnelsen er nærmest brugt som en slags kvalitetsstempel. Og det er i hvert fald ikke et serieproduceret typehus.
Rudolf

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 23-10-04 23:48

Jeg bor i et murmesterhus, som uden tvivl er bygget af en murermester, men det er der jo så mange der er. Se her: http://www.arkitekthjaelpen.dk/Home.asp?Context=MenuItem&ContentID=87&MenuItemID=54

Kommentar
Fra : dova


Dato : 24-10-04 00:22

Emesen det er en bungalow du beskriver.

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 24-10-04 00:40

Murermesterhus:
En hustype karakteriseret ved murede facader og et 45 grader sadeltag i tegl.
De blev bygget i perioden 1900-1945

fra
www.gammeldok.dk/guide/skabeloner/Ordbog.asp?aid=1219&bidbid

mvh dova

Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 20 point
Dato : 24-10-04 05:18

1 Rytterhus
l 1690'erne blev der i byen opført to rytterhuse, som skulle tjene som bolig for kongelige ryttere. Udgifterne i forbindelse med deres ophold skulle afholdes af byens bønder. Ulkerup ophørte med at være ryttergods i 1719, hvorefter husene blev anvendt som almindelige husmandshuse.

Fra denne side http://www.sns.dk/Odsherred/vandrefl/72ulker.htm

STANDARDER FOR BYGGESKIK
Den voksende byggelyst medførte et æstetisk problem. Husene udtrykte i mange tilfælde ejernes mere eller mindre kreative forestillinger om, hvordan et rigtigt hus skulle se ud. I rigmandsvillaerne betød det, at de blev rigt udsmykket med træskærerarbejder og udvendige dekorationer. I den mere beskedne afdeling knopskød de med hjemmelavede balustre og alskens fikse ideer. Det fik en gruppe arkitekter til at tilbyde billige standardtegninger til håndværkerne under betegnelsen Bedre Byggeskik. Og dermed så de første typehuse dagens lys. Initiativet medførte bl.a. det velkendte murermesterhus, der så dagens lys i 1920'erne, og som findes i tusindtal rundt om i landet.


Fra denne side http://www.bolius.dk/18F4F399-1E5B-448C-AC45-7653F5DA6FEB.W5Doc


Murermesterhuset er fra ca. 1920. Det er det første eksempel på en slags typehus, der blev skabt af foreningen Bedre Byggeskik, en idealistisk forening af arkitekter, som i 1915 dannede foreningen for derigennem at højne kvaliteten i byggeriet.
Karakteristisk for disse huse er, at de oftest er opført som rødstenshus i halvanden etage, som regel med en enkel korsplan og sadeltag med såkaldte halvvalme i gavlene.

Både placeringen og den gedigne udførelse gør denne hustype til en af de mest eftertragtede hustyper i dag.


Fra denne side http://www.arkitekthjaelpen.dk/Home.asp?Context=MenuItem&ContentID=87&MenuItemID=54

Hilsen ans

Godkendelse af svar
Fra : Bragesvej


Dato : 24-10-04 11:10

Tak for svaret ans.
      
Udsenet på ryterhuset var jeg selv ret sikker på, og det fik jeg ret i.

Her i Helsingør ligger der en del Rytterhuse, især ud mod gurre, huset har røde muresten med et rødt tag,
klasisk så ligger de også ud mod en skov, men det sjove ved husene er at de er bygget i 80érne.                  

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste