Hej!
Gå ned på biblioteket og lån nyeste årgang af Skatten. Her står det hele på en lettilgængelig måde, også belyst med eksempler.
Hvis du skal slippe for beskatning, skal du bygge et lovligt hus og bo i det i en periode.Der er ikke helt klare regler for hvor længe men det er min et halvt år, snarere et helt. Og du skal ikke flytte tilbage til samme adresse, så bliver det opfattet som fiktivt og underkendt.
Jeg tror ikke ret meget på at der kan blive økonomi i det. For det første har du et problem med at bygge et hus på 25 kvm, som opfylder krav til byggelovgivningen og under alle omstændigheder bliver det en uhyrlig kvadratmeter pris. For det andet: Hvem tror du der vil købe et hus på 25 kvm og skulle lave tilbygning, som det bliver vanskeligt at få til at se ordentligt ud og desuden dyrt, da kvm prisen for ombygning og tilbygning er langt højere end kvm prisen for et nyt hus.
Desuden har du omkostninger både ved købet, hvor du skal betale skøde og tinglysning og ved salget, hvor du skal betale salgsomkostninger.
Så glem den investering. Du bor vel et eller andet sted nu. Var det så ikke bedre at ophøre med den bolig og i stedet bygge et rigtigt hus og bo i det. Hvis du mener at grundene stiger og det må du vel gøre, når du tænker på investeringen, så vil grunde med huse på jo også stige.
Hvis du ønsker at blive boende hvor du bor, så vælg i stedet at investere i et sommerhus eller en sommerhus grund. Her er det meget lettere at undgå beskatning idet man jo ikke skal bo der permanent i en periode (det må man ikke) men blot kunne dokumentere en vis anvendelse. Og her kan man også bedre få noget ud af et hus på 25 kvm, der enten kan fjernes fra grunden ved salg eller blive et gæste anneks, hvilket folk værdsætter.
Jeg kan fortælle at der p.t. er MANGE penge at tjene på sommerhuse, især store grunde med små gamle sommerhuse der kan rives ned og udstykkes i 2. Det kan jeg godt give dig nogle eksempler på hvor folk og også jeg selv har tjent ½ mio på 2 - 3 år.