|
| Flytning af katte???????? Fra : TheRipley | Vist : 513 gange 200 point Dato : 11-09-04 08:19 |
|
Har endelig fået solgt mit hus og lejet et andet, der er fuldstændig nyistandsat. Har fået lov af udlejeren til at tage mine 3 katte med, hvis de bliver i gangene, der har gulvvarme og sikkert også er udmærkede at være i. Men mine katte er altså vant til 2 kattelemme og mere eller mindre fri adgang i hele huset - soveværelset er undtaget, når de ikke lige får sig listet ind
Jeg synes faktisk det er synd at tage dem med på de vilkår, men hvad gør jeg?
Har en hunkat på 4 år, den overvejer jeg at få steriliseret og så tage den med alligevel - det er min 18-årige søns kat, og selv om han bor hos sin far lige nu, synes jeg alligevel den skal være der der når han kommer.
Jeg har en charnetrold af en killing på 5 måneder, som jeg prøver at komme af med, den har simpelthen for meget energi, til at kunne trives med mindre råderum.
Og så har jeg Stoffer på 13 år, som jeg har flyttet med 3 gange og egentlig havde besluttet mig for skulle aflives, synes det var synd, at give den nye omgivelser igen - men nu har køberen af huset, en dejlig dyrevenlig kvinde på min egen alder tilbudt at overtage den. Jeg synes egentlig selv, det var en perfekt løsning, men mine børn på 18 og 24 år, synes det er synd for katten, så nu er jeg kommet i tvivl!
Mangler gode råd - hilsen Ripley
| |
| Kommentar Fra : pjuller |
Dato : 11-09-04 08:37 |
|
Ja, jeg synes nu også det hele lyder som en god løsning. Killingen vil det nok være bedst at komme af med som du siger. De sætter jo deres præg på omgivelserne, specielt hvis de ikke kan komme af med al deres energi udendørs. Stoffer kunne du jo forsøge at lade blive. Går det ikke henter du ham da bare igen. Han er vel kastrere eller hvad? Hunkatten skal selvfølgelig steriliseres, som du selv er inde på, og så har du jo kun hende tilbage og så kan hun vel også luskes med ind i stuerne uden udlejeren kan blande sig i det. Jeg har ikke lige fået fat i, om kattene heller ikke mere må komme udendørs, for må de ikke det, er det straks sværere. Det er ikke let at vænne ude-katte til kun at gå inde.
Held og lykke med det hele.
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 11-09-04 08:55 |
|
Hej Pjuller,
Stoffer er til trods for navnet en hunkat, men hun er steriliseret, og du har ret, i, at jeg bare kan give det en chance.
Jeg går ud fra, at katten må færdes udendørs, den bliver nok nødt til, at kalde, når den vil ud og ind, men det har den prøvet før, så det kan den nok komme afsted med. Den har ikke så stort behov for at være ude som de to andre.
Killingen har jeg i "Gul og gratis" og jeg har hængt opslag op i den børnehave jeg arbejder, men jeg bor på landet, så killinger er ikke i så høj kurs her,så jeg håber jeg finder en som vil være god ved den. Det er en almindelig charmerende huskat og dens 2 søskende måtte aflives hos dyrlægen, fordi jeg faktisk ikke kunne komme af med dem - endnu en god grund til at få den sidste steriliseret!!
Hilsen Ripley
| |
| Kommentar Fra : pjuller |
Dato : 11-09-04 09:08 |
|
Som en mulighed for at komme af med killingen, kunne du også forsøge jeres lokale "Kattens Værn" eller hvilket andet internat I nu har. Hvis de har plads, er de måske villige til at aftage den, hvis du kunne få råd til at lade en skilling følge med den. Der bliver den vaccineret, øremærket og neutraliseret. På den måde får den også en chance.
Hilsen Pjuller.
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 11-09-04 09:12 |
|
Jeg har bestemt ikke råd, men vil alligevel gøre det, hvis jeg ikke finder en god aftager - det er jo ikke kattenes skyld, at deres mor vender op og ned på alting.
Hilsen Ripley
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 11-09-04 10:22 |
|
Det kommer helt an på hvor tæt knyttet den gamle kat er til dig, om det er synd at lade den blive hvor den er.
Nogen påstår jo, at en kat er nærmere knyttet til bopælen end til de mennesker den er hos. (det tror jeg så ikke helt på altid er sådan).
Men jeg kan godt se, at det er et problem, som du selv er inde på, at der bliver sat begrænsning på dyrenes udfoldelsesmuligheder. Og hvis det er sådan nogen rigtige "kælekatte" kan de nok ikke forstå hvorfor de pludselig skal være lukket inde i gangen.
På den anden side, kan jeg også forstå udlejerens betænkeligheder. Måske har han selv haft dårlige erfaringer med at lade folk have kat.
Vi har selv et hus vi lejer ud, og min mand er ikke vild med katte, så der var forbud mod kattehold der. Men når man så finder ud af, at lejeren alligevel fylder huset op med katte, og en dag er huset bare forladt, og det hele er svinet til af kattene, så indså jeg også, at det ikke er ligegyldigt hvem der har kat.
For det er der da heldigvis forskel på, men det er nok sådan noget din udlejer er bange for.
Men når du har fået lov til at have dem i gangen, er der jo ikke "langt" til at luske dem ind i huset, og hvis udlejeren skulle finde ud af det, tror jeg ikke skaden er så stor hvis han finder ud af, at dine katte ikke sviner det hele til.
Killingen synes jeg det er i orden at finde et nyt hjem til, da den ikke er så gammel, men jeg ville ikke selv efterlade en 13 år gammel kat hvis jeg havde haft den fra lille.
Håber at du finder en tilfredsstillende løsning, for det er aldrig rart hvis man bliver nødt til at skille sig af med sine dyr.
hilsen dova
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 11-09-04 11:48 |
|
TheRipley
Hvad mener du med "hvis de bliver i gangene" Hvis det er en del af det lejemål, som kun du har rådighed over, kan udlejeren da ikke se om dine katte også er i stuen.
"Stoffer" på 13 år hun skal da have med dig. Det er jo ikke den nuværende bolig, der gør hende tryg, men din tilstedeværelse.
Har din søn ikke mulighed for at have sin egen kat, der hvor han bor?
Køberen af dit hus, kunne hun ikke blive interesseret i at overtage killingen på 5 måneder? Det er den kat, jeg ville være mindst bekymret for. Der er ikke ældre end, at den kan omstille sig med en ny ejer.
Håber på at du finder en løsning, men skil dig ikke af med Stoffer, det ville være synd for hende.
Hilsen ans og god week-end
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 11-09-04 12:25 |
|
Tak for alle svarene, jeg synes det her er svært.
Stoffer er en af den slags selvstændige katte, der lige kommer et par gange om dagen og skal kæles lidt for, men ellers har hun sine bestemte steder hvor hun ligger og tager sol, hun flytter sig ude og inde efter solen, så det er nok mest mig, der er knyttet til hende - vi har været meget igennem sammen.
Min søn kan ikke have sin kat med, fordi hans stedbror er meget allergisk overfor dyr, ellers var det selvfølgelig det bedste for både ham og katten, men det er altså umuligt.
Og udlejeren er ved totalt at renovere huset, så på en måde kan jeg godt forstå ham, at de to ældste katte så ikke ville ødelægge noget er en helt anden ting, og han er nok også til at snakke med.
Men turbokillingen, som lige nu er ved at overslikke mine hænder og spinder som jeg ved ikke hvad, den er nok for meget - den er sød og dejlig, men ikke gammel nok til at have respekt for nymalede vægge. Jeg har lige annonceret den på dyrenettet, så jeg håber, at nogen der vil overtage den. Jeg har heldigvis næsten en måned at løbe på endnu, så mon ikke........
Tak fordi I vil hjælpe - Vh Ripley
| |
|
Det er en svær situation, du befinder dig i. Men jeg vil give Dova og ans ret i, at det ville være synd at efterlade den game. Min den ældste på 9 år (og den næstældste på 8 år) er jeg i hvert fald helt sikker på, er knyttet væsentligt mere til mig end til huset.
Som Ans skriver, så vil det nok være en god idé at få den nye ejer til at tage turbokillingen. Så kan den have det, som den plejer. Og den er stadig nok ikke så knyttet til dig, at den ikke vil trives med en ny ejer.
Hvis jeg var dig, ville jeg tage en snak med udlejeren ang. at kattene kun må være i gangen. Hvis du fortæller, at de ikke ødelægger noget, og at du vil betale hvis de alligevel mod al forventning gør det, så kan han da ikke have noget imod, at de er i stuen m.m. også. Det er nok bedst at være ærlig, for han kan jo nemt se, hvis de sidder i et vindue.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : taliskoko |
Dato : 11-09-04 14:07 |
|
Hej Ripley.
Her er min ord til dig.
Det er din katte, altså skal dine børn blande sig UDEN OM.
Stoffer skal ikke flytte med, men blive sammen med damen i din gamle bolig. Det ville være synd at flytte den og hvorfor aflive en 13 år gammel kat bare fordi man flytte, når nu en dame med dyretække vil "overtage" den, og katten i fremtiden kan affinde sig med det.
Jeg syntes du skal tage de to andre katte med. De vil snildt kunne indordne sig mht. ikke at kunne komme ud.
Jeg har 2 katte her som var vant til løbegård, nu bor de i vores lejlighed uden problemer eller tendes til nedtrygthed eller søgen efter at komme ud.
Den på 4 er liiiiige ved at være for gammel efter min mening til at flytte, men tag den med, og killingen skal nok finde sig til rette, vent du bare at se. Når den ikke er ældre og du virker så glad for den, så giv den chancen og flyt den med. Og går det ikke(giv det nu nogle mdr.) så find et nyt hjem. Katte er sådan indrettet, at de nok skal gøre opmærksom på, hvis de er utilfredse.
Og mht. din turbo-killigen, så må du opdrage lidt på den, så den ikke frædser væggene op.
Kort sagt, var jeg i dine sko havde jeg valgt at tage killingen og den på 4 år med. De VIL kunne finde ud af det. Og vægge kan altså repareres.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 11-09-04 14:16 |
|
Skal over og underskrive lejekontrakten nu, så må jeg jo prøve at spørge udlejeren - hvis han kender noget til katte, så ved han nok godt, at man ikke kan holde dem i gangen hvis "deres mennesker" er i stuen,
Men alle jeres gode råd er under kraftig overvejelse.
Vh. Ripley
| |
| Kommentar Fra : taliskoko |
Dato : 11-09-04 14:23 |
|
Såfremt udlejer giver dig lov til at have dyr med, kan han ikke bestemme hvor de skal være henne i dit hjem.
Snak med ham, og sig til ham du selvfølgelig nok skal betale for evt. mærker dine katte måtte sætte. Få det evt. indført i lejekontrakten.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 11-09-04 15:00 |
|
Jeg ville ikke efterlade Stoffer. Stoffer har det godt fordi du TheRipley er i nærheden. At efterlade Stoffer hos en fremmed person, vil være det samme som at sende hende på plejehjem. Hun har trods alt levet i så lang tid, at den tid, der er tilbage, er begrænset. Stoffer fortjener et godt otium hos dig, TheRipley.
Hvis udlejeren stiller krav til at have kat(te), så er jeg sikker på at Stoffer får lov til at flytte ind. Den lille killing vil han måske være mere utryg ved. Den har jo mange år foran sig.
Katten på 4 år ville jeg også tage med, hvis det blev muligt.
Det bliver jo spændende, hvad du kan berette, når du kommer tilbage efter mødet med udlejeren.
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 11-09-04 17:13 |
|
Tilbage fra mødet. Han havde faktisk sat kryds ved ingen husdyr i standardkontrakten, men rettede det selv, da han så det og kunne godt huske, at jeg havde nævnt 3 katte. Da jeg sagde, at det højst sanligt kun blev 1 - muligvis 2, og at jeg ikke tog den lille med, snakkede han slet ikke om, hvor de måtte være - og da vi selv skal stå for indvendig vedligeholdelse og betale håndværkerudgifterne ved reperationer ved fraflytning, kommer det jo heller ikke til at betyde det store for ham.
Jeg er allerede blevet ringet op af en fra dyrenettet, der gerne vil komme og se på killingen i morgen, så den skal nok få det godt, men jeg er stadig i tvivl om, hvad der er bedst for Stoffer. Jeg har en sød dyrlæge, der gerne kommer hjem til mig, hvis den skal aflives, så kan den sidde ligee så stille hos mig og falde i søvn, og det var måske det mest humane over for den.....
Jeg er stadig så meget I tvivl og I er gode til, hver for sig, at begrunde jeres holdninger, så I har jo alle sammen lidt ret, også selv om I ikke er enige.
Hilsen Ripley
| |
| Kommentar Fra : pjuller |
Dato : 11-09-04 17:23 |
|
Skidegodt!!! Tillykke med det.
Stadig synes jeg nu det vil være synd for jer begge at aflive Stoffer. En mulighed var jo også at tage hende med, og hvis der ikke er ret langt mellem din gamle og din nye bolig kunne hun måske selv vise, hvad hun foretrækker??? Du har jo også flyttet med hende flere gange, hvor det er gået godt. I og med hun ikke er så meget ude er der måske ikke så meget territorieforsvar, og det er som regel det, der er det sværeste for dem. Møbler (og senge) er jo de samme.
Bortset fra det og de mange forskellige holdninger, synes jeg nu, at du lyder som en betænksom og fornuftig katteejer, og hvad du end vælger i den sidste ende, tror jeg på, at det i din situation bliver det rigtige.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 11-09-04 17:24 |
|
Jeg synes helt bestemt du skal have Stoffer med.
Og du kan hurtigt mærke på den, om den trives det nye sted.
Men det ser jo så ud til, at du ikke har problemer med at måtte have kattene, så held og lykke med flytningen.
Og hvad du end beslutter med kattene.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : taliskoko |
Dato : 11-09-04 17:29 |
|
Hej Ripley.
Prøv at læse mit indlæg igen omkring det med rep. af væggene. Og det at din udlejer uden videre retter til du gerne må have husdyr viser han er human mht. kattene.
Du skriver også selv du kommer til at stå for vedligeholdelsen, jamen hvad er problemet mht. killingen, det virker som om den har en særligt sted i dit hjerte og den er kun 5 mdr. Den kan sagtenes indrette sig til at være indekat. Og lad dig ikke presse fordi dine børn siger noget andet og fordi du har sat den på nettet. Og da den stadig er så ung, kan den, hvis den mod forventning ikke kan finde ud af det, stadig får et godt hjem andesteds.
Jeg mener stadig du bør tage de to yngste med. Hvad du gør med den ældste er en beslut du ikke kan træffe via Kandu, men kun med dig selv.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 11-09-04 17:49 |
|
taliskoko
Citat Jeg mener stadig du bør tage de to yngste med. Hvad du gør med den ældste er en beslut du ikke kan træffe via Kandu, men kun med dig selv. |
For alle kattes vedkommende er det kun en beslutning, som TheRipley kan tage.
Du har bare afskrevet den gamle kat, som er endnu mere tilknyttet til TheRipley end killingen er.
TheRipley
Det er en svær beslutning at tage. Hvis det var mig, så ved jeg godt, hvad jeg ville gøre. Jeg har selv to katte, den ene er 13½ år den anden 1½ år.
Håber på at i alle vil få det godt.
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 11-09-04 18:11 |
|
Killingen er en indsmigrende charmetrold, som vil falde til alle steder, så den har jeg ikke de store problemer med at skille mig af med, selv om jeg selvfølgelig vil sikre at vedkommende der får den er OK. Og jeg ved da godt, at jeg selv skal træffe beslutningen, men somme tider er det en stor hjælp at høre andres synspunkter, når man er kørt fast.
Så tak for det alle sammen. Vh Ripley
| |
| Accepteret svar Fra : ans | Modtaget 200 point Dato : 11-09-04 18:16 |
|
TheRipley
For mig ville killingen også være den nemmeste beslutning at tage. Den er stadig "lille" og har de bedste muligheder for at få et godt og fremtidigt hjem.
Du har da ret i at det ofte er rart at høre andres mening. Jeg tror nu, at du har taget en beslutning, men vil gerne have den bekræftiget. Jeg kender det fra mig selv, så tag det ikke ilde op.
Hilsen ans og god week-end
| |
| Kommentar Fra : taliskoko |
Dato : 11-09-04 18:43 |
|
Til ans:
Jeg må le over dit indlæg... Og det gør jeg så.
TIL THERIPLEY:
Jeg håber du gør hvad du synes bedst; Du kender trods alt dyrene bedst fra daglig dagen.
| |
|
Jeg synes, det er et svært spørgsmål, for til syvende og sidst vil man jo gerne have alle sammen med. Vi bor i en gammel møgkasse af et hus, men der vil jeg helst blive. Vi har fået godkendelse til en handicapvenlig bolig, men man må kun have et dyr. Og jeg har 5. Så kan de bare tage og beholde deres handicapvenlige bolig. (den er også dyrere i husleje). Men jeg ville ikke kunne vælge, hvem af dem, der skulle med, hvis det var mig, der skulle flytte.
Men du skrev jo, at det var et hus, du havde lejet! Kan du så ikke tage dem alle sammen med og så lære dem alle at sige til, når de vil ind og ud - eller omvendt??
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 12-09-04 14:55 |
|
Vil gerne have alle katte med, men vi finder en sød ejer til killingen. Der er allerede 2 der har henvendt sig på min annonce på dyrenettet. Så ans, jeg er enig med dig - mit problem lige nu er egentlig "kun " Stoffer - jeg vil gerne gøre det bedst mulig for den, men ved ikke helt hvad det er.
Tak for allle svarene - Hilsen Ripley
| |
| Godkendelse af svar Fra : TheRipley |
Dato : 12-09-04 21:33 |
|
Tak for svaret ans. Jeg er stadigvæk usikker på, hvad jeg skal gøre med Stoffer, men killingen er blevet afsat nu og den kommer sammen med en anden killing ud på en gård og skal være ude/inde kat, så det er noget nær perfekt.
Og til dig og alle andre der svarede, tak for jeres indlæg - dejligt med gode råd, når man har brug for dem.
Hilsen Ripley
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 13-09-04 21:22 |
|
Det tyder jo på at killingen kommer til et godt sted
Når du nu fraflytter huset, flytter den nye ejer så ind med det samme. Det er jo ofte, at der går nogle dage med istandsættelse. Hvis det nu bliver den nye ejer, der skal have Stoffer, hvor skal Stoffer så være i de dage, der går, før den nye ejer flytter ind?
Ja jeg tænker meget på Stoffer. Håber på at du finder en løsning, som du kan leve med.
Hilsen ans
| |
| Kommentar Fra : Zakura |
Dato : 14-09-04 11:45 |
|
Til Taliskoko - du har da en temmelig ubehagelig måde at formulere dig på, men går ud fra det ikke er ment sådan som det til tider lyder.
Jeg er tilfældigvis en af de unger, der skal blande sig uden om - men husk lige at vi altså også holder af den kat og har kendt den hele dens liv...
Til min mor - du ved jo godt hvad jeg syntes ;) Mine argumenter er, at du jo kender de små tegn der vil komme fra Stoffer når tiden er ved at være inde... Det vil en ny ejer jo ikke. "Doffer" skal nok falde til, det er jeg slet ikke i tvivl om... Men det er jo dig der må træffe valget :)
Til alle andre - Hvor er det nogle dejlige og indfølende svar I kommer med.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 14-09-04 12:17 |
|
Zakura
Jeg mener, at jeg i tidligere indlæg har givet udtryk for, hvor "Stoffer" skal tilbringe sit otium, nemlig hos din mor.
Hvis hun har mulighed for at tage Stoffer med, ville jeg gøre det. Jeg har selv en kat på 13½ år og har haft den, fra den dag, den blev født. Hvis jeg efterlod den hos en ny ejer i dag, ville den langsomt dø. Det er jeg da selv overbevist om, men det kan jo være så forskelligt fra den ene til den anden, hvordan det opfattes.
Ja, det er din mor, der må træffe valget.
Hilsen ans
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 14-09-04 17:42 |
|
Dumt at opgive navnet på et godt forum til sit barn!!!!!
Men "Zakura " og Ans, I har sikkert ret, i alle tilfælde vil den da elske gulvvarmen.
Hilsen TheRipley
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 07-11-04 22:08 |
|
TheRipley
Jeg så i et andet spørgsmål at du sendte mig en hilsen.
Jeg er meget spændt på at høre, hvordan det går med "Stoffer"
Hilsen ans
| |
| Kommentar Fra : TheRipley |
Dato : 08-11-04 05:52 |
|
Hej Ans,
Stoffer accepterede bare, at vi var flyttet. Den spiste lidt, smed sig i en kasse der stod på gulvet og så lagde den sig til at sove, så jeg har stadig den kasse til at stå på gulvet, selv om den ikke pynter - lige nu ligger Stoffer godt nok lige på gæstesengen, den står ved siden af computeren og der sidder jeg jo, så "hygge".
Min anden kat boede under vores seng i 3 dage, før den turde komme frem, men den har erobret sin nye verden. Den har været ude at lege i nat, så jeg er oppe fordi det blev regnvejr og blev vækket af katten, der satte sig under soveværelsesvinduet og begyndte at kalde!!!
Så jeg kunne have sparet mig mine problemer, tingene gik nemt - men derfor var det alligevel dejligt at få vendt tingene med jer, for hvor var jeg i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre.
Hilsen Ripley og hendes katte
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 19-11-04 15:55 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|