|
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 16-08-04 16:13 |
|
Næsten alle køkkenleverandører leverer ikke til tiden.
Jeg gik i banken og fik dem til at lave en bankgaranti så jeg betalte 1/3 ved kontrakt, en 1/3 ved levering og 1/3 ved færdiglevering (jeg satte selv op)
På denne måde har de mere travlt med at færdiglevere.
Vær parat til at kokkerere et andet sted et stykke tid.
Det er en god idé med en plan over køkkenet inden i går igang af hensyn til el og vand.
Du siger multihåndværker - er det incl. autorisation til EL og VVS (evt. kloak)
Jeg ville lægge nyt lakeret gulv, men ikke planker - der spildes jo mælk/syltetøj/stegefedt osv.
Hvis i skal bo i huset under renoveringen ville jeg få det lavet i flere tempi.
Eyvind.
| |
| Kommentar Fra : Guild |
Dato : 16-08-04 17:45 |
|
Hej "loef"
Kig her: http://www.st-ajstrup.dk/
Selv om det måske er langt fra din bopæl, kan jeg garantere for at "benzinen" er betalt. Medbring en tegning over rummet (rummene) med placering af døre, vinduer, afløb og andre installationer, der er permanente. Så udarbejder de et eller flere forslag helt gratis.
Jeg har selv været igennem køkken, bryggers og bad, og har købt ALT hos St. Ajstrup. Det er nogle rigtig "jyske bonderøve" .. hvor et ord er et ord ! Der leveres til tiden !! og priserne er HELT I ORDEN.
Jeg kan varmt anbefale konsulenten, som hedder Bjarne .. men ring først for at aftale en tid .. han er MEGET efterspurgt !
Når du har bestemt dig, sender firmaet en opmåler, som kontrolleret at dine 90-graders vinklet virkelig er 90. Hvis ikke, skal der kompenseres med specielt bordplader.
Good luck !
/PG
| |
| Kommentar Fra : willlliam |
Dato : 16-08-04 19:55 |
|
Vi er selv i gang med en større renovering af køkken i hus fra 1960'erne her i Hvidovre. Det vil sige at alt skal rives ned i køkkenet. Alt.
Vi skal også have nyt køkkengulv.
Har haft konsulent Bjarne Olsen fra Invita køkkener herhjemme, han er i Frederiksberg afdelingen på Gammel Kongevej.
Han har 15 års erfaring, fremtræder kompetent og meget imødekommende. men også bestemt. Vi troede han ville være her i ca 1 time men han var her faktisk i 1½ - 2 timer og havde mange relevante spøgsmål ( var vi venstre eller højrehåndet f. eks ).
Invita køkkener giver uforpligtende tilbud med 3 D tegning i farver og pris.
Kan kun varmt anbefale dem - og jeg skal pointere - at vi skal have gennemgået tilbuddet i morgen derinde.
| |
|
Du kan også kræve at AB92 skal være gældende. Dermed er du dækket ind på flere områder, bl.a. kompensation ved manglende aflevering - dagbøder mv. Men der er meget mere i det end det - den forpligter dog også den anden vej... Det er dog ved at være 3 år siden jeg havde med AB92 at gøre, så jeg er ikke helt sikker på præcist hvad den hjælper netop dig med. Ved dog at forbrugerstyrelsen (eller var det en anden forbrugerorganisation) også har anbefalet brug af denne.
Vær opmærksom på at der ved nedrivning og nye murhuller (i det omfang dit lyder til) kunne være problemer med bærende og afstivende vægge. Men nu ved jeg jo ikke hvad det er for nogle vægge der fjernes!
Men her kan din åndværker nok være dig behjælpelig - iht mht. om væggen er bærende/afstivende og om der skal gøres nogle tiltag...
| |
| Accepteret svar Fra : Lars_Johansen | Modtaget 200 point Dato : 30-08-04 23:07 |
|
Hej Mette.
Jeg er selv køkkenkonsulent i INVITA køkkencenter, Randers, og hos os, er det normal praksis at kunden - dig - betaler 80% ved levering og 20% når køkkenet er færdigmonteret. Nok om økonomien.
Det er en rigtig god ide at få lavet en tegning og et computeranimeret billede (eller flere - når først rummet er lagt ind på computer, kan du få så mange billeder som du gider slæbe hjem). Selv om der er tale om ren computergrafik, er sådanne billeder rigtig gode som beslutningsgrundlag. De giver et vellignende billede af det færdige resultat.
Med hensyn til gulvet. Hvis I tænker på træ, (planker eller paket), er det en dårlig ide at lægge gulvet først. Træ arbejder, og hvis køkkenet står på gulvet, arbejder træet "ude i rummet", med buler og ujævnheder til følge. Hvis I tænker på klinker, er det ligegyldigt om I lægger dem under køkkenet, men I kan spare et par M2 ved at lade være. Vinyl, kork eller anden tynd belægning bør i vente med. Vær opmærksom på bordpladehøjden, hvis I lægger gulv efter at køkkenet er på plads. Hvis I skal have sokkelskuffer, skal I være sikker på, at de kan trækkes ud over en gulvbelægning.
Med hensyn til leveringe ville jeg lyve, hvis jeg påstod at der aldrig er restordre. Der kan altid ske fejl i bestillingen, eller der kan opstå en skade under transporten o.s.v., men hos os hedder leveringssikkerheden ca. 98%, og jeg tror det er noget lignende ved de fleste af vores seriøse konkurrenter/kolleger.
Lad være med at kræve AB92 gældende. De seriøse køkkenfirmaer er ikke interesserede i at "snyde "dig, og vil som oftest afhjælpe eventuelle problemer bedre, hurtigere og med færre negative økonomiske følger for dig, end AB92 forpligter til. Desuden risikerer du, at betingelserne bliver vendt mod dig selv, hvis du har krævet AB92 gældende.
Find et firma - men vigtigst - en konsulent, som du har tillid til. Og husk - selvfølgelig kan der opstå fejl og mangler - men køkkenleverandøren er kun intersserede i tilfredse kunder. (det kræver 10 tilfredse kunder pr. utilfreds, hvis et image skal vedligeholdes)
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|