---

Kan man elske og hade på sammetid...
Jeg elsker min mand vi er gift og har en søn sammen på 17mdr.
Men der er sket nogle ting i vores forhold som jeg hader og som jeg har ufatteligt svært ved at ligge bag mig.
Min mand har begået nogle store fejltagelser eller det vil sige den samme store fejl 2 gange.
Kort fortalt han havde fået kontakt til en pige over nettede inde han lærte mig at kende de snakkede på msn og via mails jeg så ikke noget forkert i det.
jeg ved han lige før vi møtte hinande, havde været hjemme hos hende pigene fra nettede for at hjælpe med noget computer osv ikke noget forkert i det.
Men en dag opdager jeg at de på msn Har haft nogle samtaler hvor der står en masse søde ting der står om nogle drømme og noget med at min mand ikke må sige hendes navn i drømme for så får de bare ikke lov at snakke sammen mer.. af mig.
Mens jeg er gravid skal min mand til koncert med en ved og her møder han denne pige det kommer han hjem og fortæller mig men stadig ser jeg ikke noget galt i det for de snakker jo sammen og hun kender godt til mig..
sener ser jeg så min mand har skrevet til hende at at de møttes til koncerten gik alt i Kroppen på ham og ´havde de møttes under ander omstændigheder havde han gjort noget mer ved hende..
Det gør meget ondt at læse de beskeder og min tillid til min mand bliver total brudt.
hvis man elsker sin kone så i min verden skriver man ikke sådan til en ande pige.
jeg snakker med min mand om det, han kan godt se det forkerte i det.
Vi bliver engi om at kontakten til denne pige må stoppe hvis jeg skal stole på han igen og tro ham når han siger det er mig han elsker.
Han skifter mobil nummer så hun ikke igen kan kontakte ham..
Alt ser nu ud som om at min mand og jeg er på rette vej og min tillid til ham begynder at komme langsomt tilbage..
Men 5 mdr efter finder jeg så igen ud af at de snaker sammen og at han har givet hende sit nye nummer og at han har gemt hendes nummer under en fyr fra sit arbejde..
Jeg ser nogle af de beskeder de har skrevet sammen min mand skriver til hende at han savner en pige sm hende og at han gerne ville mer med hende ligge nøgen sammen på hendes seng osv jeg kan se på vores computer at han har sendt hende et billeder hvor han står nøgen i badet sammen med vores søn...
min tillid er nu for ande gang tolal brudt jeg ber min mand flytte nogle dage og finde ud af hvad det er han vil for vil han have mer kontakt med denne her pige bliver det ikke mens han er gift og bor sammen med mig..
De dage hvor jeg her bedt min mand blive væk skriver han konstandt til mig, ringer og ber mig tage ham tilbage han sigr der er ikke er nogle som betyder mer end mig og vores søn... han græder og siger han ved han har været meget dum og har svært ved at tilgive sig selv for det har har gjort mod mig....
Jeg elsker jo min mand mine følser for ham forsvinder jo ikke bare fra den ene dag til den ande, så jeg vælger at tilgive ham igen og starte forfra vi snakker maget sammen om det som er sket og hvad vi kan gøre for at vi får det godt sammen igen... han skrifter igen nummer....
selv om der nu er gået nogle mdr hvor der ikke har været noget kan jeg bare ikke ligge det bag mig jeg har svært ved at stol på ham igen, selv om der ikke er noget jeg ønsker mer..
i perioder har jeg det skidt er ikke rigtigt glad når de perioder kommer fortæller jeg min mand det og vi snakker om det.
Men alleligevel har jeg det meget svært med det som er sket og ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage.
Jeg arbejder med mig selv hverdag for synes jo på en måde at det nu er mig som har et problem jeg har valgt at tilgive ham og så må jeg jo også se at komme vider og lade vær at tænke tilbage, men havde nok ikke lige forventede at jeg ville ha det så svært med det.
vi har talt om parterpi men i brund og grund er det vil mig som sider med problemet?

Ved snart ikke hvad jeg skal stille op???
hvis ikke jeg lære at accepter det som er sket holder vores forhold vil heller ikke og det er det jeg nok er mest af alt frygter for det er det sidste jeg ønsker.
Louise

---

Hvis I ikke får gjort noget seriøst ved det problem vil jeres forhold gå helt i stykker og det duer jo ikke når der er børn så det eneste rigtige er at gå i terapi så problemerne kan blive afdækket og forhåbentlig finder I en løsning.

---

enig med bjarned. i bør gå i parterapi, men i skal være seriøst indstillet på det begge to. du skriver at det er dig som sidder med problemet - men ærlig talt - jeg synes nu din mand sidder med det største problem. han har begået 1 stor fejltagelse, men 2 - hvad tænkte han dog på ?
mvh ahtn.

---

Hej Louise

Jeg syntes du skal tænke meget på dig selv og hvad du vil. Det ser ud for mig som om han vælger helt det han selv vil. Jeg kender ham jo ikke men som jeg ser din lille beretning, sser jeg en mand der er helt bevidst om hvad han foretager sig... Der er ikek noget for mig der tyder på at der er handlinger hvor han blot er "faldt i vandet". Det er helt bevidste og planlagte handlinger.

Man kan ikke hindre en fulg i at flyve hen over sit hovede - man man kan forhindre at den bygger rede....

Du har 3 muligheder:
1 - Flytte fra ham
2 - Eller leve med den type menneske han nu engang er
3 - Håbe på at han laver sig om..

1 - er en løsning du skal planlægge og ove erveje konsekvenserne af.

2 - leve med den type menneske han nu engang er, er en svær nøde at sluge. Det kræver meget fra din side men vil ikke være nogen granti for at han ikke en dag bare flytter ind hos en kvinde hans hjerte nu banker mere for.
Jeg vil nok vove den påstand at han er det jeg vil kalde en livs Surfer - Det er jeg også selv, jeg vil gerne have det gode i livet og ikke så gerne de mindre gode.
At have parforhold kræver at begge parter trækker sammen også i perioder hvor det ikke er fryd og gammen.
Som "livssurfer" hopper man bare vidre til noget andet når noget ikke passer helt efter ens plan - det er "skide" egoistisk. Men det er meget fundamentalt eller grundlæggende i ens adfærd at man blot klikker på noget andet - ikke for at såre andre men fordi det er muligt.... Hvis du bode sammen med din "mand" på en øde ø uden andre muligheder var der ikek chancer for at han var dig utro hverken mentalt eller fysisk. Men i den verden vi nu har fået skabt på godt og ondt er det muligt for ham at finde kærligheden uden for jeres forhold også!!!...
Det der er vigtigt er at du finder ud af om du er samme type elelr er en anden type der kan leve sammen med ham som det han er.... Hvis ikke må du vælge " valg 1"

Valg 3 er en anden proces hvor du nok skal søge lidt hjælp - ikke fordi du ikke ved hvad problemet er, men fordi det kræver meget at kommunikere med andre så de handler elelr får lyst til at handle og lave om på sig selv. Man kan ikke lave menneser om, heller ikke mænd ....
Men de kan ved at få de rigtige informationer eller ved at se fordele ved anden handle måde lave om på den måde de vælger på.

Men i første omgang vil jeg foreslå at du kontakter din praktiserendelæge og fortælelr ham at du er på vej ind i en form for livskrise - Da det kan have samfundsmæssige omkostninger at i flytter fra hinanden - vil han forhåbentlig kunne henvise dig til en psykolog der kan hjælpe dig med at vælge hvordan du kan takle dette porblem.

Parterapi bør du vente med til du har talt med en der lige ser det fra din side...

Uanset hvad du vælger er det dig der skal lytte til digselv - han ved godt hvad han gør...

Held og lykke
mvh Benjamin

PS. du lyder sku for sød til ham...

---

Louise

Man kan elske og hade på samme tid.
Hvis du fortsætter med at tro på din mand, og han ikke ændrer sig, vil du altid have det dårligt. Når du bliver ældre, vil du have en fornemmelse af, at du har ødelagt den bedste tid i dit og din søns liv. Jeg synes ikke at du skal lære at leve med, at din mand på nuværende tidspunkt skriver med en anden.
Du kan heller ikke vide, om han har haft kontakt med den "anden" på en anden måde end via mobilen
De personer, der vil bedrage samlevereren, er ikke uden fantasi.

Jeg ved, det er hårdt at foreslå, at du kommer ud af dit ægteskab. Du og din søn har stadig mulighed for at få et godt
liv.

At gå i terapi med dette problem tror jeg ikke vil hjælpe.

Ked af jeg ikke kunne skrive noget opmuntrende.

---

Det der kan ikke bare kaldes et enkelt lille fejltrin, men groft svigt og bedrageri.
Jeg ved godt, at jeg nu sikkert får en hel masse på nakken for det her, men hvad f...... vil du egentlig med ham.
Det kan godt være du elsker ham,og at en skilsmisse vil være svært for dig at overskue, og I har et barn og alt det der.
Men det er bestemt ikke dig der har et problem. Det vil han så sikkert påstå, på den måde, at dit problem er at du ikke kan tilgive ham. Og det kan da godt være, at han er ked af det, om ikke andet ¨så er han sgu ked af at være blevet afsløret, og han kan jo ikke bare gøre det om.
Men du skal overveje, om du gider blive i et forhold hvor du hele tiden føler du ikke kan stole på ham, og at han vil bebrejde dig for det, og give dig skylden for, at sagen ikke bare bliver glemt.
Hvad du vælger, er op til dig, tilgivelse, terapi, skilsmisse o.s.v. Men hvad du end beslutter ud over skilsmisse, vil du nemt komme til at føle, at du på en måde giver afkald på noget af din selvrespekt. Og der skal du vurdere om du vil tilbringe livet med en mand der i den grad har jokket på sin respekt og følelser for dig.

mvh dova

---

Jeg syntes, at det er meget subjektivt, at afvise at parterapi kan hjælpe. Jeg læser dette som en der ikke kan klare mandens løgne og adfærd, men samtidig nødigt vil miste ham. At hans handlinger skulle være overlagte fremgår ikke og det er vist ikke nogen nyhed at mange af mine kønsfæller kobler hjernen fra når hormonerne banker på og det kunne jo være at fyren, der jo sagtens kan være sød og rar i andre sammenhænge trænger til lidt spænding i tilværelsen og den går jo ikke som far og ægtemandså det skal der gøres noget ved, og måske skal luisez have nogle "værktøjer" så hun kan hjælpe på rette vej.
Det er jo ikke unormalt at unge mænd (nu holder vi os til synderen) er overforkælede af deres mødre og slet ikke er i stand til at tage ordentligt ansvar fordi deres ego skal styrkes med erobringer. At gutten har fantasier der handler om andet end den kære hustru kan man nok ikke gøre noget ved, men måske han kunne indse at der skal bruges flere kræfter på det der og så koncentrere sig om det der betyder noget.
Jeg syntes, at det ville være et forsøg værd med terapi og går det ikke så er slaget tabt alligevel.
Det der med at finde en der ser på det fra samme side er nok slet ikke nogen god id´for selv om lousez trænger til trøst så trænger hun slet ikke til at blive bestyrket i "stodderens" afskylighed, jeg vil tro at selv om louisez er den forurettede så kunne parforholdet have glæde af, at hun lærte lidt om hvordan man håndterer situationen og undgår den for det er jo begge parter der skal gøre en indsats for at bevare partnerens interesse.

---

BjarneD
Nu havde mit indlæg været noget af det samme selv om det var en mand der var blevet bedraget.
Nu er det så forskelligt hvilken indstilling folk har til terapi, men hvis man betragter det som den "sidste redningsplanke"til at redde sådan et forhold, køber jeg det i hvert fald ikke. så der vil jeg godt give ans ret.
Terapi er måske i orden for nogen der har nogen daglige "småpillerier" i et forhold.
Og nu siger jeg ikke at lige netop Louises mand er sådan, men mange gange ser man ofte, at hvis "bedragerens" tårer og bønner hjælper så vedkommende bliver tilgivet, så tænker vedkommende :" fint nok , han/hun elsker mig stadig, selv om jeg behandlede ham/hende som l....," og så er det meget nemt at fortsætte den uheldige adfærd.

---

Den der vil bedrage, bliver ved med at bedrage.
Om det er mand eller kvinde, der bliver bedraget er sagen uvedkommende. Den, der bliver bedraget, er ofte den svageste psykisk. Tror den ene gang efter den anden på modparten. Jeg ser/hører ikke fra den "anden" mere. Tilgivelsen bliver givet. Senere hen går det op for den bedragede, at alt er som tidligere. Han/hun kunne alligevel ikke holde sig på "måtten"
At holde til et sådant forhold indtil barnet/børnene er blevet så store at den/de flytter hjemmefra er ikke acceptabelt.
Den bedragede vil have svært ved at finde et nyt liv, der er værd at tro på. Bedragereren har stadig sin selvtillid i behold og skal nok klare sig.
At gå i terapi med dette problem tror jeg ikke på. Det vil være det samme som at sige til en alkoholiker, du må holde op med at drikke.

Dova, det glæder mig, at du er enig i at terapi ikke vil være en redning i dette indlæg.

PS. på nuværende tidspunkt får jeg ikke mails fra Kandu, men følge med på seneste 25.

---

Får heller ingen mail.

Nu skal man jo passe på med ikke at påvirke så kraftigt, at der kan blive taget den forkerte beslutning.
Jeg ville heller ikke selv gå i terapi, men nu er jeg jo også tro som guld hvilket nok også er nødvendigt hvis man skal holde på en køn pige /smuk kvinde i 28 år
Det jeg mener er, at folk er for hurtige til at søge skilsmisse og at det sjældent løser de egentlige problemer. Hvis manden er voldelig eller misbruger så er jeg sådan set ligeglad med årsag, men ser kun virkningen og resultatet er indlysende, ud med ham omgående.
Louise elsker sit dumme svin af en mand og hun burde nok for sin egen og barnets skyld give det en chance hvis der er nogen muligheder.
Hvis vi ser en fremtid med en ny mand og papfar til barnet så er det jo ikke givet, at det liv bliver bedre og er han fraskilt med børn han skal tage sig af ind imellem så har vi da masser af muligheder for jalousi konflikter og det er jo ikke sådan, at bare fordi den nuværende bliver smidt ud så er alt i orden, nej så starter problemerne først, men selvfølgelig skal der skabes ordnede forhold i parforholdet der jo er en del af den tryghed vi alle har behov for.

---

Først vil jeg lige sige 1000 tak til alle jer som har gidet at læse mig meget lange indlæg og tak for alle jeres svar...
Jeg har før været i et forhold hvor jeg mistede alt min slev respekt og min selvtillid var så lille at jeg havde svært ved at kigge de folk jeg snakkede med i øjene...
Så møder jeg den mand jeg nu er gift med.
Han fik mig til at føle mig elskede, mer elskede end jeg læge havde følt.
jeg vil nok sige at han formået at samle mig op han hjalp mig til at gend finde min selvtillid og gøre mig til den glade pige jeg ellers er... længe kunne jeg stolt fortælle mine veninder at jeg havde fundet mig en kæreste jeg viste jeg kunne stole 100% på og som jeg viste elskede mig for den jeg er og som respekter mig fuldt ud.....
Jeg sage til mig selv mange gange at jeg aldrig ville blive i et forhold mer hvor jeg ikke følte mig elskede og respekter, men lige nu føler jeg ikke jeg helt holder det jeg dengang lovet mig selv....

men det er nemmer sagt end gjort at sige stop når man stadig elsker..
Jeg har bandet min mand og det han har gjort langt væk og har meget svært ved at forstå hvorfor han satte vores forhold på en så hård prøve når han bagefter siger til mig at denne pige ikke har nogle betydning for ham, men det eneste der betyder noget er mig og vores søn..
Jeg ved alle begår fejl men man begår ikke den samme fejl 2 gange uden at tænke sig om hvad det er man laver...
Jeg bliver nød til om ikke for mig selv så for vores søn at gøre noget så jeg igen kan blive glad hele vejen igennem.
Når jeg får de perioder hvor jeg har det skidt kan det jo ikke undgås at det også går ud over de folk omkring mig...
Jeg tager nogle gange mig selv i at gå på gaden f.eks på vej på arbejde eller på vej ned for at hente vores søn jeg ser ikke det jeg går forbi jeg går i min ejen verden og tænker det hele igennem....
synes ikke der er mange dage hvor det ikke på den ene eller ande måde kommer i mine tanker..
Hvorfor gjor han det?
elsker han mig?
har de stadig kontakt?
vil han gøre det igen?
Har han lært af sin fejl?
og der er mange fler spøgesmål omkring det som er sket....
Louise

---

Louise

Det vigtigste for dig er at lytte til dig selv.

Jeg hørte en hondbold pige forleden da i radioen sige "når man er i tvivl, er man man grundlæggende IKKE i tvivl"
Jeg tror at alle dine spørgsmå er særdelse relevante.
Jeg tror på at der er en mening med at din hjerne stille de sprøgsmål den stille.
Dit sind vil jo gerne have nogle svar...
Det som jeg ser der halter her er:
- at du forsøger at få noget fast at holde dig til ved en person der har opført sig ustabilt.

De svar kan hverken du eller vi andre her på kandu give. Vi kan støte dig i at dine følelser ikke er ukendte eller unormale.

Det vigtigste er at du finder en der kan hjælpe dig med at finde de svar som du personligt kan leve med. De meninger vi andre her på kandu giver er >>hvad vi syntes og tror<< du lever i det virkelige forhold. Du ved hvordan du har behov for at føle dig elsket. Du "kender" de ting der binder dig til manden.

Find en der kan hjælpe dig - at søge hjælp er helt naturligt. Vi tager jo også bilen på værkstede når den siger mislyde....

Din hjerne siger ikke mislyde den sender alarm budskaber til dig om at der er noget der kræver du forholder dig til noget der er ubehageligt.

Held og lykke
Benjamin
PS. du får lige et kram med på vejen - jeg tror nemlig at der er mange andre der fremtiden vil syntes du er en dejlig pige, også hvis du forlader ham.....

---

Hvorfor gjorde han det? Det kan han kun selv svare på, for der er flere muligheder: en født utro sjæl, spænding, behov for at blive bekræftet o.s.v.
Elsker han dig? Det gør han sikkert, selv om du synes det er en underlig måde han viser det på, Det synes han så måske ikke, for dem der er utro, er knaldgode til at adskille det fra familien,og føler det er to af hinanden uafhængige ting.
Har de stadig kontakt? Ja det er det der plager dig, og som du ikke kan være sikker på, selv om han siger noget andet.
Vil han gøre det igen? Igen svært at svare på. Desværre viser virkeligheden at det ofte er sådan.
Har han lært af sine fejl? Det tror jeg ikke, for så ville han være bakket ud af det andet længe før. Og Han vil højst sandsynligvis opfatte en tilgivelse som en accept af situationen. Og måske på en måde føle det legalt at gøre det igen.

Og Louise, du har en gang været helt dernede hvor du mistede din selvrespekt, så må du tænke over om du har lyst til det igen, for hvis hans opførsel strider så meget mod dine begreber, risikerer du det nemt, for så kan du ikke tilgive og glemme hvor gerne du end vil det.Og det kan ingen af jer være tjent med i længden , hverken at du ikke tør stole på ham, og ligeså at han føler sig under mistanke på trods af at han muligvis skulle stoppe med at fjante rundt.

---

Louise
Jeg har en veninde, som jeg har kendt i mange år. Tidligere levede hun i et forhold lignende dit. Hun blev så træt af sin mands undskyldninger og evige loven om at fra nu af blev det bedre.
Hun tog et par af hans beskidte underbukser, lagde dem i en kuvert og sendte dem til den "anden" med bemærkning om at "hun" jo havde fornøjelsen og hvis hun fremover ville se de underbukser rene, så måtte hun selv vaske dem.
Senere blev de skilt og har det begge godt i dag.
For dit vedkomende tror jeg ikke rigtigt på den lykkelige fremtid for dig med din mand. Din mand ved at du tidligere har været nede. For mig at se er det som om han udnytter det.
Tror nu nok at dova og undertegnede er kvinder i en moden alder, der ved hvad vi taler om. Det er næsten som at tale til sine voksne børn. De lytter heller ikke før det er gået galt.

---

Hejsa

Først en lille bemærkning til det Ans skriver om den "anden kvinde" de ter jo ikke alle de kvinder som den utro mand har noget kørende med der er problemet. Disse kvinder har ikke skyld i at en mand er utro....

Lige så lidt som det er chokladenfabrikens skyld at den fede mand ikke kan sige nej tak... når han fristes.

Herefter..
Den mand Louise beskriver lider under at have svært ved at "nøjes..." han vil have det hele og tror at hvergang han kommer i en ny kvindes trusser, at hun må have noget de andre kvinder ikke har... han har endnu ikke opdaget hans andel i hvad det vil sige at have et godt parforhold...

Hvis han ikke er tilfredes med det louise kan tilbyde - burde han jo kunne taget ansvaret for at flytte fra hende.

Men sådan er der jo så meget - når mange parforhold slutter sker det ført når kvinden tager aktion... mange mænd bliver til de skal smides ud...

Hvis han havde været en LUDO-brik var han slået hjem...
mvh Benjamin

PS nu når jeg ved at DOVA og Ans er kvinder kan jeg da bedre forstå de siger så meget fornuftigt.... ikke kun på dette spørgsmål. Men et er jo at lytte til kvinder og noget andet er at læse hvad det skriver.
Jeg tror det er lettere at holde sig til "et" emne i skrift...
Syntes lige der skulle et lille smil med i et ellers trist og alvorligt emne..

---

Benjamin.Hansen
Sjældent at møde sådan en indsigt (og så fra en mand ). Nej spøg til side, jeg mener det faktisk , at det er et fint synspunkt du fremlægger om mænd der ikke kan nøjes.

Og så kommer du ind på en anden vigtig ting, nemlig forskellen på mænds og kvinders forskellige evne til at lytte: " Det er nemmere på skrift at holde sig til et emne". For det er lige præcis en af de ting der plejer at gå galt i kommunikationen mellem mandog kvinde. På det område er mennesker som regel lige så forskellige, at man ikke skulle tro de tilhørte samme race (ikke at det er negativt ment). Mænd har det som regel bedst med at diskutere et emne af gangen og finde en løsning, hvorimod kvinder kan få "hele verdenssituationen" flettet ind i en simpel diskussion om hvem der bør tage opvasken (groft sagt). Og så flipper hun ud over at han ikke "fatter en brik", og ikke hører efter, og han bliver frustreret og synes hun er en hysterisk kælling.

Nå , men Louise det var lidt udenfor emnet, det må du undskylde.

---

igen tak for alle jeres meget gode svar...
jeg ved at det i sidste ende er op til mig hvad jeg vælger at gøre, men nogle gange er det godt med anderes syn på sagen..

til benjamin du kommer med nogle rigtigt gode svar..
du skriver blandt andet:(Disse kvinder har ikke skyld i at en mand er utro....)
det giver jeg dig helt ret i...
Men jeg tror at det er meget normalt at man ser sig sur på den pige som er 3 hjul i spilet mellem et par..
jeg havde det sådan at jeg havde lyst til at kontakte hende min mand havde kontakt til og fortælle hende hvad hun havde været md til at sætte gang i...
Hun viste at min mand og jeg var blevet gift for minder end 1 år siden hun viste at vi havde fået en søn sammen osv...
jeg ved at det er min mand som har begået en Stor fejl men på en måde mener jeg at var hun ikke til stede var det måske ikke sket så derfor kan jeg også godt føle hun bær en del af grunden til at jeg er blevet såret...
Men jeg ved også godt at hun ikke har gjort noget galt det var jo ikke hende som havde en fam. hun skulle tænke på hun kunne bare følge sit hjerte.
første gang jeg opdager hvad der forgår mellem min mand og hende skriver jeg sammen med min mand til hende at deres kontakt må stoppe ikke hvad grunden er til at den skal stoppe men jeg ville mene at hun kunne lægge 2 + 2 sammen også vide hvorfor, men nej i stede skriver hun en mail tilbage hvor hun skriver til mig at hun er ked af at hende og min mand ikke kan snakke sammen og at hun ikke håber at jeg føler hende som en trudsel på min forhold for det er hun ikke ude på.
Hun skriver til mig at min mand har været en stor hjælp for hende med en hjemmeside hun har drømt om at få lavet.. og at de har snakkede sammen og at hun ved hvor højt min mand elsker mig osv..
Hvad kan jeg bruge den mail til??? ikke en skid for jeg ved hun skriver sådan til mig i håb om at hun forsat kan snakke med min mand hun ved ikke at jeg har fundet de søde beskeder de har skrevet sammen...
men det jeg ville skrive var at jeg godt kan forstå de piger/ mænd som skyder skylden vider på det menneske som er kommet i mellem dem og deres partner.
For det er nok nemmer at blive sur og gal på en man ikke kender så meget til end den man elsker...
Selv om jeg nu ikke har haft noget problem ved at vise min mand hvor sur, gal, skuffede, fortrivlet, sorget og ked af det jeg er blvet over den fejl som han har begået.
Louise

---

internettet er en taknemmelig tingest.. man kan være den man ønsker.. behøver ikke stå til ansvar--
Men at han møder hende IRL.. er for mig utroskab..
Det er nu op til dig om du kan tilgive og han kan oprette tilliden..
Hvis ikke .. gå din vej inden barnet får del i skænderier, og andet ondt.

Hun er en biting , hun søger måske kun konfrontationen og balladen
.. det er din tillid til din mand og hans engagement i jeres forhold der tæller...
Føler du dig vel tilpas i forholdet ???
Føler du at han er der 100 % ???

Undskyld ikke din partner, men find en vej gennem dette der i sidste ende gør dig godt og jeres søn godt...
Din mand har efterhånden afsagt sig muligheden til at have noget at skulle have sagt

spørg dig selv, om dette forhold giver dig noget.. Hvis der er mere på minussiden .. smut.. er der mere på plussiden.. bliv.. det er faktisk kun dig der kan svare på om det er dit engagement værd

---

Hej Louise

Meget godt udtrykt, den vrede der kan opstå imod tredieparten... eller det forstyrende objekt.

Men hvis jeg gætter rigtigt tor jeg at din mand uanset hvad vil være disponeret mod at kigge efter andre piger. Jeg vil ikke gør mere skade men et er jo at kigge - det gør alle mænd mere eller mindre.... Men et andet er at lade sig rive med og udvide kiggerriet til at SMS - mail og kysse om måske mere.

Set med mine øjne er det jo noget med at man som mand skal kende sine begrænsninger eller sine forpligtelser. Min påstand er ikke at det er let at stoppe et forhol med en elskerinde men jeg mener at det er vigtigt at din mand - kommer til en erkendelse med hvad han vil med sit liv.

Det kand da godt være han vil dig resten af af livet men så må han vise det -
Men... Hvis han er til at have gang i mere end en kvinde er det vigtigt for dig at vide, at det er sådan verden hænger sammen for ham. Det nemlig være for hårdt at leve med at skulle dele ham mange år ud i fremtiden.

Risikoen er jo også at han alligevel på et tidspunkt tager konsekvensen af sine handlinger og flytter til en elskerinde, dette vil du nok opleve mere hårdt da det jo så er ham der forlader dig - selvom du er den der årende før dette måske indtræffer har haft mest grund til at forlade ham...

Jeg er meget bevidst om at du har følelser for ham og elsker ham - Jet syntes dette tydeligt fremgår af det du skriver.

Men jeg syntes også det er vigtigt at kunne slippe sin kærlighed lidt og give sig selv luft.

Der er skrevet en meget god bog af Robin Norwood den hedder "Kvinder der elsker for meget".

Den beskriver at kvinder ofte (gælder også mænd) via den måde de viser deres kærlighed på, får nogle uønskede reaktioner fra ders partner. Som for en stor dels vedkommende kunne være undgået ved at kvinden begrænsede sin kærlighed lidt...

Med dette mener jeg at hvis du heletiden viser din kærlighed og uanset hvad vedholdende elsker ham... Er det jo oplagt for ham at tænke noget i retning af "det går jo meget godt, så behøver jeg jo ikke lige med det samme at lave noget om".

God Weekend og
Held og lykkke
Benjamin

---

Hej Louise.
Ked af, jeg først kan deltage nu, men Kandu sendte kun en mail i går, og da jeg kiggede under de sidste 25, var denne her der ikke.

Jeg er ked af, at jeg må give dova og ans ret. Du kan ikke stole på den fyr nogensinde. Om han har sex med dem eller ej, er sådan set underordnet. Man kunne måske endda sige, at hvis det havde været en gang, og han havde haft sex med den anden, kunne det måske undskyldes med, at han havde tabt hovedet. Men hvis han ikke har haft sex med hende, bliver det af en eller anden grund lige pludselig noget helt andet. Nu fremtræder det meget velovervejet, hvad han gør. Han har dig i baghovedet, men mener åbenbart, at han kan slippe godt fra det. Og så TO GANGE!!!

Bare det, at han lyver for dig gør, at man ikke kan stole på ham. Man kan ikke stole 100% på en partner, der lyver for en. Mistroen vil være der, uanset næsten hvad vedkommende siger.

Så du må nok spørge dig selv, om du vil udsætte dig selv og din søn for det liv resten af dine dage?? Jeg er bange for, din mand igen og igen vil lave numre med dig.

Medfølende hilsener
Jette

---

Er der noget i dette liv jeg ikke forstår så er det kvinder.
Når I møder nogen singler kan I ikke få dem splejset sammen hurtigt nok og når den væmmelige mand giver anledning til det kan I ikke få dem skilt hurtigt nok.
Jeg holder under ingen omstændigheder med den forvoksede dreng der ikke er sit ansvar voksent, men jeg syntes, at det er uhyre sjældent, at man hører om noget godt ved skilmisser med mindre der er tale om druk og/eller vold.
Den bedste løsning behøver ikke at være skilsmisse, men fyren skal selvfølgelig have sat stolen for døren og vide, at det under ingen omstændigheder kan accepteres.
Jeg er bange for, at Loise har for lavt selvværd og det må være enormt vigtigt at få gjort noget ved det og om det så skal være parterapi eller almindelig terapi kan så være spørgsmålet, men terapi undgåes nok slet ikke uanset hvilken beslutning der træffes.
Jeg håber, at du træffer den for dig rigtigste beslutning Louise og at du får et lykkeligt liv sammen med dit barn og måske din mand.

---

Nej, skilsmisse er ikke en god løsning, men det kan i nogle tilfælde være den bedste løsning. Nogle gange må man bare vælge mellem pest og kolera. Og hvis både Louise og dermed hendes søn bliver ved med at lide under mandens sidespring, så er sep./skilsmisse bedre. Louises søn får det jo også dårligt, når hans mor har det dårligt.
For mit eget vedkommende stoler jeg bare aldrig 100% på en, der har løjet for mig bare en gang. Tilliden kan til en vis grad genoprettes, men aldrig 100%. Og for hver ny løgn, bliver tilliden tilsvarende mindre.
Hilsen Jette

---

Hvis du lærer at accepterer det, som er sket er det ok. Jeg tror bare ikke på, at det er noget, der vil ændre sig. Du skal på ingen måde have skyldfølelse. Accepter ikke din mands handlinger, hvis du får det dårlig med det. Både du og jeres fælles barn vil få det dårligt fremover. Du vil blive uligevægtig, det vil gå ud over sønnen og manden (han vil så have endnu en undskyldning for at "være" sammen med den anden.

Prøv en dag at sige til ham (et tænkt eksempel):"Jeg skal ud med "en venindes navn", så du må passe sønnen" Hvordan vil han så reagere?

Jeg føler også med dig, men jeg tror bare ikke at I vil få det godt sammen fremover.
Jo mere du giver efter, jo mere vil din mand udnytte det.
Du skal i første omgang tænke på dig selv og barnet. Hvis du accepterer din mands levemåde vil du få det psykisk dårligt. Det vil så også gå ud over sønnen.
Ja, der er mange ting at tænke over. Det er en meget svær beslutning at blive skilt.

---

til bjarneD...
Tak for dit svar til mig...
Omkring mit slevværd vil jeg sige at som jeg tidliger har skrevet smalede min mand mig op af et hul da vi møtte hinande.
Han fik mit selvværd og min selvtillid til at vokse, så meget at folk omkring mig sage at det var dejligt at se den gamle Louise igen...
Men jeg vil gerne indrømme at efter det som er sket har jeg det nok ikke helt så godt med mig selv som jeg kunne ha på en måde føler jeg ikke at jeg har været god nok siden min mand havde behov for at blive bekræftede på den måde af en ande pige...
jeg føler måske ikke at jeg har nok at byde på efter som jeg mener at det han har gjort er som at lege med ilden, så måske søger han spændning for de jeg ikke kan giv ham nok....
Men når jeg sætter mig ned og tænker mig godt om ved jeg jo godt at det ikke er forde der er noget galt med mig at han har handlet som han har gjort..
jeg er en ganske almenlig pige på 24 år jeg er udd social og sundhedshjælper og har fast arbejde...
jeg er 170høj og 68kg, men spøgsmålet som nogle gange melder sig er hvad har hende den ande pige som jeg ikke kunne giv min mand... hun må jo have haft noget siden han sætter sit forhold på en prøve for det.
Eller også var det gået op for ham at vi var blevet en fam. og at der med det følger et ansvar... at skulle sige farvel til single markede og mærke at en hverdag har været på vej sådan er det jo i et hvert forhold jeg tror ikke der er mange par med børn som ikke at skrive under på at hverdagen på et tidspunkt vil melde sig ikke sagt med det at man ikke kan hygge sig sammen både med og uden vores søn, for selvfølgelig er det vigtigt at man ikke går hend og glemmer hinande forde man får børn..
Måske skulle han bare lige bekræftes i han han stadig kunne til trække piger på det singel markede?
ja som sagt ved jeg ikke hvorfor han har handele som han har, for når jeg spøger ham som jeg har gjort mange gange siger han at han ikke selv ved hvorfor... han siger at der på et tidspunkt var en periode hvor han ikke følte sig rigtigt elskede og at han derfor havde brug for at nogle fortalte ham at han var godt nok, men jeg mener nu at havde han det sådan ville det bedste være hvis han havde åbnet op over for mig og fortalt hvordan han havde det... så vi kunne have snakkede om det dengang jeg siger ikke at snak kan løse alle problemer, men jeg vil mene det er et godt skridt på vejen..
Louise

---

hej benjamin...
vil bare lige endnu engang sige tak for dime svar som jeg på alle måder kan give din ret i mange af de ting du skriver....
Jeg vil meget gerne holde mit indlæg åben lidt endnu for selv om der ikke er nogle på kandu som kan komme med løsningen på mit problem hjælper det meget at hører folks menning go for mg er det bare en lettelse at kunne komme af med lidt af alle de tanker som fylder mit hovede op hverdag...
Hvis du forstår hvad jeg mener?
men jeg skal nok lukke mit spøgsmål...
må jeg spøger hvorgammel du er selv om det nok har den store betydning for dine gode svar om du er 20 40 eller 60.. men jeg bliver bare nysgerig..
Louise

---

Et godt skridt på vejen Louise, men stil krav til ham for krav er også kærlighed, især på den måde, at det viser at du har behov for ham, og det er jo noget vi alle har brug for.
Det lyder da også til, at du er en af den slags "almindelige" piger som mændene godt kan lide så det kan da godt være du skal ranke rygge og fortælle ham, at der fra nu af kun er een kvinde i hans liv og der er dig og kan han ikke finde ud af detså er mandet i dit liv ikke længere ham, og du skal mene det og tro på det for sådan kan det være.
Du vil ikke af med ham Louise, men du vil have tryghed og det får du kun hvis han opfører sig ordentligt.
Jeg ønsker dig held og lykke med familien og dit liv.

---

Hej Louisez

da jeg læste din historie var min første tanke, hvem er det som fortæller min "historie". Måden hvorpå dine oplevelser er hændt, er lige nøjagtig de samme som hændte for min kæreste og mig for 3 år siden....og det skete også igen og så igen.

Efter at jeg 2 gange havde konfronteret min kæreste med hans "aktivitet", OG dette ikke hjalp, trods alle løfterne, ja så bad jeg ham om at flytte.
vi havde godt nok stadig et forhold, men jeg lagde ham virkelig på is, og han tryglede også om at komme tilbage, og der var egentlig intet jeg hellere ville end at lade ham komme hjem igen, men jeg holdt fast i min beslutning, også fordi jeg ikke ville lade mig trække rundt i manegen mere, han skulle virkelig gøre sig fortjent til min tillid igen, før han fik lov til at komme tilbage igen..... men det jeg prøver at sige er at min metode ikke kan anbefales fordi:

Det er så fustrenrende og det gør så ondt indeni og ja som du selv spurgte....Ja så hader og elsker man på en gang..

Og det tager virkelig langt tid før at tilliden er genoprettet, og alligevel vil man nok altid have en snert af mistillid, såsnart han sætter sig til computeren igen, og pas på at den smerte ikke sætter sig uhjælpeligt fast...for det kan føre til fatale ting, som du ikke har gavn af på sigt....

Gør op med dig selv, og tro på at den beslutning, du træffer er den rigtige, for dig og jeres lille søn, for selv meget små børn kan mærke når det knager hos mor og far.

Jeg ved godt det ikke er nogen nem situation du står i, men tro mig der er lys et sted derude.

Hvis du vælger at give din mand endnu en chance og at i seriøst vil fortsætte jeres ægteskab, så prøv evt. parterapi, eller kontakt en psykolog, for det er virkelig vigtigt at i har en uvildig person til at hjælpe jer videre med jers ægteskab.... så det igen forhåbentligt kan blive et lykkeligt og tillidsfuldt forhold, men vær forberedt på at der godt kan komme nogle "ubehagelige" ting på bordet... men hvis man ønsker det og tror på det så er det det værd

De bedste forhåbninger og ønsker
for dig og din lille familie

Nihil Impossible - Intet er umuligt

---

Hej Louise

Lige et lille svar jeg er er 41 år om nogle dage. Om svare er gode eller dårlige tror jeg bedømmes ud fra mange vinkler - det er f.eks ikke fedt at blive "fyret" fra hverken job eller parforhold. Men mange er det jo ofte lige det spark der hjælper en op på næste trin i livet hvis nogen "sætter en stolen for døren" eller man bliver fyret.

Jeg læste engang et Japansk ordsprog "Det er kun en ven der fortæller at dit ansigt er beskidt.." Min livserfaring siger mig at jeg nogen gange i livet er nødsaget til at træffe valg der kan medføre at nogen kortvarigt bliver kede af det...

Detet begrunder jeg med at mange mennesker ofre sig for "fred", "den gode stemning" og "det ædle i at bide lidt LIVS-modvind i sig". Mange af de ofre der bringes på disse handlinger bliver for sjælden værdsat - og dem der skulle være de glade modtagere af disse velmente gerninger forstår ikke motivet eller den gode tanke der udtrykkes i disse velmente handlinger.

Alt for ofte høre man orden "jeg gjorde det for din (eller for person "X") skyld" , men man spørger sjælden om det lige var det den velmente handling den anden ønskede.

Jeg tror det vil være det meste kærlige for jer begge i jeres liv og jeres forhold er det du er i gang med - "at sætte lys på" det der foregår. Det er godt for dig og godt for din partner at i kommer videre enten som par eller hver for sig - skal i videre i livet hver for sig er det lettest at kommer over i ung alder.

Der er aldrig kommet noget god ud af at stikke hovet i busken...

Spørgsmålet slutter du af når du har fået de svar som dækker dit behov...

Mere held og lykke
benjamin

---

Jeg er kommet frem til at jeg må prøve at lade tiden arbejde også se hvad der sker...
der er ingen trivl om at skal vores forhold holde i længten så skal vi have det beder..
Jeg kan ikke glemme det som er sket men jeg prøver at accepter det og har valgt at tilgive det på den ene betingelse at det ALDRIG ALDRIG sker igen gør det det så har jeg ikke mer håb i vores forhold også der der ikke noget at bugge vider på også må vi bare hver sin vej...
Jeg kan kun håbe på at min mand nu har fået øjnene op for at han har fået en ekster chance og at den også er brugt så der er ikke fler tilbage...
Jeg overvejer stadig en form for terpi for at jeg selv kan få det lidt beder og indse at jeg ikke har noget med de fejl at gøre som min mand har begået...
100.000 tak til alle jer spom har gidet at følge med og som er kommet med gode råd og jers syn på sagen...
svaret på hvad der skal ske kan jeg kun finde inde i min selv, det jeg klar over at ingen ander kan giv mig...
Louise

---

Hej Louise.
Held og lykke med det. Det lyder fornuftigt, at du vil gå i terapi. Hvis du kan få din mand til det også, begynder det at lyde, som om det kan gå. Kan være, en terapeut kan få ham til at indse, hvad det er der gør, at han handler som han gør. Det er også helt rigtigt, at kun du har svaret på, hvad der skal ske nu. Håber, det ender lykkeligt for både dig og din søn.
Hilsen Jette

---

Rigtigt meget held og lykke med din beslutning Louise.
Bjarne

---

hej Bjarne... jeg oprettet et spøgsmål i sorg og krise der hedder til bjarne også får du nogle point hvis du lige går ind og skriver et ord som jeg så kan accepter som svar... det er sådan at der er flere jeg gerne vil giv lidt point til...
Louise

---

tak for alle dine opmunderne ord og gode råd....
Hilsen Louise
                        

---

Jeg vcil huske nogel af alle de ting folk har skrevet herinde og tage dem frem når jeg føler jeg får brug for dem....
Louise

---

Louise

Jeg håber også på det bedste for dig, men det ændrer ikke på min mening i mit tidligere indlæg.

Du overvejer at gå i terapi for at få bekræftet at du ingen fejl har gjort. Du har ingen fejl gjort. Din mand er, som han er, og det tror jeg ikke der kan laves om på.

Jeg ved, at mit svar ikke lige var det, som du havde ønsket, men tilværelsen er ikke altid rosenrød.

Hilsen ans

---

hej ans...
der var ikke nogel svar jeg ønskede mer end ander jeg skrev mit indlæg for at høre folks menning og alle menninger er velkommen...
hvis ikke jeg kunne tåle at høre det ville jeg ikke skrive om mit problev på sådan side.. jeg er gald for alle svar folk er kommet med uanset om det er det jeg ønsker eller ikke ønsker ved godt at livet ikke altid vil som man ønsker..
så også 1000 tak for din deltagelse..
Louise

---

Kære Louise vil du ikke være sød at slette det nye spørgsmål igen før nogen skriver noget i det.
At kunne hjælpe nogen og give dem noget de kan bruge for at få et bedre liv er noget der ikke skal have noget med point at gøre.
Den største tak har du allerede givet ved, at fortælle at du vil tage hånd om din egen situation.
Hilsen
Bjarne

---

Hej Louise
Held og lykke i fremtiden fra mig også
Jeg håber I finder ud af det, og at din mand er blevet meget klogere
Det har ikke været nemt at råde dig, men mine kommentarer har været bygget på hvordan jeg selv tror at ville have reageret hvis jeg stod i situationen.
Og har da også stadig mine tvivl, men det er trods alt dig selv der skal leve videre med det, og bedst kan vurdere om det er værd at bygge videre på.
Så "på med vanten" og prøv at komme igennem det med din selvrespekt i behold.

Kan du have det rigtig godt i fremtiden.
hilsen dova

---

Kære louise

Det lyder godt at du er kommet så lang at du har truffet et valg. Du har valgt det der viser at du vil dit forhold og det er ros værd. Det er dejligt at se at der er noget nder vil kæmpe for det de har kært. Jeg ønsker også for dig at din mand også vil vise at han vil kæmpe for det han har kært....

Om dit valg føre det med sig som du ønsker kan ingen spå om. Men viljen og lysten til at kæmpe er vigtige ting for at opnå et godt resultat.

Som du selv er inde på kan det være at du senere træffer nye valg. Det gør mange andre også. Men det er meget vigtigt at man gør det man har gang i helhjertet, så længe det står på...

Ved OL sætter deltagerne sig ikke ned undervejs og holder pauser - nej, de kæmper så længe de er i gang med spillet.

Jeg syntes du flot viser at du er en del af spillet, ros for det.
Held og lykke fremover
knus Benjamin

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.