Da jeg nu har vendt tommelfingeren nedad må jeg hellere uddybe.
Det vil måske gå godt, men der er alt for store chancer for at det ikke går fordi en udestue normalt er lavet så den får meget lys og sol og dermed kommer op på høje temperaturer og har der været en kølig og fugttig nat vil der ikke alene blive varmt, men der vil blive damp der er ret varmt, især når gulvet er uisoleret da det vil danne kondens.
Laminatgulve er som navnet siger laminerede hvilket vil sige, at det er tynde lag af forskellige materialer der er limet sammen og en måde til at løsne lim er netop varm fugt. Flere af de typer jeg kender er limet sammen af plastmaterialer med en hårdtpresset papkerne så det vil slet ikke gå.
Jeg har tidligere haft en isoleret udestue (i 17 år) og vi fandt ud af at de eneste møbler der virkelig kunne holde var kraftige bambusmøbler der er sat sammen med søm og bast.
Du kan vel heller ikke tage gulvet ind om vinteren.
Hvis man lægger et laminatgulv på et betongulv der er isoleret og undlader at montere fugtspærre vil der kunne ske en delaminering af gulvet og jeg er bange for at det samme vil ske for dig da gulvet vil blive udsat for fugt fra flere sider.