/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Tilbehør til grill-aften
Fra : MSS
Vist : 964 gange
50 point
Dato : 17-06-04 08:33

Hej

Vi skal grille svinemørbrad her i weekenden.

Jeg søger lidt spændende tilbehør til kødet ??

mvh
MSS

 
 
Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 17-06-04 09:35

Check mit seneste tip ud!

MVH
Hanne

Kommentar
Fra : return


Dato : 17-06-04 09:41
Kommentar
Fra : return


Dato : 17-06-04 09:46
Kommentar
Fra : return


Dato : 17-06-04 09:51

Svinemørbrad med rød pesto
Det skal I bruge til 4-6 personer:

1-2 svinemørbrad
rød pesto, som kan købes færdig i de fleste supermarkeder
50-100 gram høvlet parmesanost
3-6 skiver parmaskinke.
Mørbraderne renses for sener og skæres halvt igennem på langs. Indersiden af kødet smøres godt med rød pesto og den høvlede ost lægges over. Saml kødet, så det igen har facon som en mørbrad og læg parmaskinken omkring og bind med bomuldsgarn eller sytråd. (Brug endelig ikke kunststoffer, der kan smelte og forurene kødet).

Kødet steges på grillen ca. tre kvarter.

Hertil severes små, kolde kartofler, der er blandet med grøn pesto, som også kan købes i supermarkedet.

Vandmelon med chili og hvidløg
Desuden fik vi en lækker og anderledes salat med følgende ingredienser:

1/4-1/2 vandmelon (afhængig af størrelse) skåret i tern på 2-3 centimeters størrelse.
4-6 blommetomater ligeledes i tern.
1 finthakket rødløg
Disse dele blandes og kommes i serveringsskålen. Herover drysses persille - gerne bredbladet og håndrevet.
Forinden tilberedes en marinade bestående af:

1 fed hvidløg
1/4-1/2 frisk stærk chili (tørret chili kan bruges, men er ikke nær så gode)
Begge dele snittes fint og tilstættes balsamico og olie.
Marinaden hældes over salaten.



Accepteret svar
Fra : rosekamp

Modtaget 50 point
Dato : 17-06-04 21:43

Grillede majskolber - man kan sagtens bruge de frosne, som også er meget billigere og tit sødere i smagen.

Grillede tomater - Jeg plejer at skære dem midt over og lave en blanding af: timian, presset hvidløg, salt, peber, lidt sukker og olie, som jeg blander og smører på de overskårne sider.

Grillede aubergineskiver og squashskiver - som man først har drysset med salt og ladet trække ca. 20 min. for at få det bitre ud. Man kan pensle dem med noget olie.

Halloumi ost - Salt ost man kan skære i skiver og grille uden at de løber helt fra hinanden. De har en dejlig frisk myntesmag.

Tzatziki - Behøver vist ikke yderligere introduktion

Naan brød - Trekantede brød m. f.eks. hvidløgs- og koriandersmag. Man kan bl.a. købe dem i Netto og de smager uovertruffent til al mad.

Det var lidt forslag til, hvad jeg selv ville sætte på bordet udover hvidløgssmør, feta, oliven, perleløg og andet uundværligt tilbehør.

God appetit

Rosekamp

Godkendelse af svar
Fra : MSS


Dato : 08-07-04 07:45

Tak for svaret rosekamp.
                        

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 13-07-04 12:45

Velbekom MSS

Hvad fik I så at spise?


Kommentar
Fra : MSS


Dato : 02-08-04 10:35

Hej Rosekamp

Vi fik marinerede mørbrad, nye kartofler med basilikum og oregano (lavet i grillen), salat med alt det "gængse", hjemmelavet hvidløgsbrød (bagt i grillen) + dine grillede tomater.

mvh
MSS

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste