|
| tillæg t. mur-vindue Fra : fa.dk | Vist : 1666 gange 100 point Dato : 10-06-04 15:46 |
|
Jeg havde et par tillægsspørgsmål til "mellem mur og vindue", som jeg skrev der, men jeg er lidt usikker på, om de, der involverede sig der, har set det eller regnede med, at det var et overstået kapitel, så jeg forsøger at gentage det her:
Tak for jeres svar. Også her har der været begge råd: fuge helt ud - og ikke fuge helt ud - også råd om forskellige midler.
Nogle nævner fuge både udvendigt og indvendigt. Jeg er kun igang udvendigt, hvor fugen (mørtelfuge) nogle steder er beskadiget / smuldret. Jeg har købt glasuld og vil rense ud udvendigt og komme glasuld ind og fuge med strandmørtel tilsat et drys beton. Jeg går ud fra, at jeg ikke behøver at gøre noget indvendigt.
Jeg skulle nødigt have flere mord på vinduerne; de halve af vinduerne har ellers holdt i 100 år. Den vandbaserede maling var godt igang; jeg har måttet få udskiftet træ flere steder, bl.a. overstykket på et enkelt vindue. For at det kunne gøres, måtte der laves en større åbning.
Jeg var lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle fylde ud. Jeg lagde glasuld ind og fyldte ud m. ovennævnte mørtel og små stykker mursten og fik afsluttet m. en pæn fuge. Jeg var dog ikke helt tilfreds, da det var svært at fylde helt ud bl.a. opad, og der er sikkert nogle mellemrum. Burde hullet være fyldt helt ud og skulle jeg have brugt andet end den valgte mørtel der?
Her var det dog ikke udelukkende malingens skyld. Der er en mindre revne i muren ned til midt for vinduet, hvor der vel siver lidt vand ned - og det vil der jo nok gøre igen. Tænkte på, om jeg skulle have lagt en form for spærre ind...tænkte på noget tagpap hen over hele vinduet?? Kan gøres om.
Jeg har også et fugespørgsmål mere. Der er jo ikke mørtelfuge mellem bundstykke og den udvendige karm...eller hvad den nu kaldes (vinduessål?). "Karmen" er tjæret, og det kunne ligne en pølse af tjære, der ligger under vinduet, men det trænger til at blive renset ud. Hvad "fuger" jeg med der, inden jeg tjærer. Måske fuger man slet ikke, men tjærer karm og det underste af bundstykket?
Venter med at afslutte til jeg ser, om der kommer reaktioner på mine tillægsspørgsmål.
Hilsen fra en ikke-handyman
Frank
| |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 10-06-04 15:58 |
|
Det er måske det tjærede værk, du ser der. "Værk" er vel egentlig bare optrevlet hampereb. Det er den klassiske måde at stoppe mellem mur og karm, og det virker som en udmærket bagstopper for udfugning med mørtel. "De gamle" mener, at cement i mørtel er en uskik: Den bliver alt for hård. Hvis man er bange for sammenhængskraften i mørtelen, skal man i stedet blande lidt "fæhår" (=kvæghår) i. Med cement i ånder mørtelfugen meget dårligere. Værk og fæhår er standardvarer i gode byggemarkeder. Men du har reti, at du i høj grad skal gøre noget ved den revne, som oppefra leder vand ind i vindueslysningen. Krads den ud, fugt den godt og fug den ud med KALK-mørtel.
mvh
pbp
| |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 10-06-04 16:08 |
|
Søren Vasegaard, som er arkitekt, har begået en bog om at vedligeholde huse. Hvis du kender et medlem af Gyldendals bogklub, er det den billigste vej at få fat i den. Derudover har de nogen med husforstand i Rådvad. Der skulle også være mulighed for at få nogen tips, men jeg er næsten 100 % på, at de vil fortælle det samme som jeg.
mvh
| |
| Kommentar Fra : fa.dk |
Dato : 10-06-04 18:24 |
|
Hej, pbp_et
Tak for dine råd og bemærkninger. Ang. cement i mørtel: det fik jeg at vide, jeg skulle ellers smuldrede det...:)
Så man fuger også på undersiden af vinduet - mellem vindue og karm. Det er der vist ikke et eneste sted - eller også er fugen væk og kun det tjærede værk tilbage. Er det på samme måde med glasuld og mørtelfuge? Og kan man komme tjære uden på fugen, så det ånder. - Fugemasse er simpelthen bandlyst her og alle steder i forbindelse m. vinduer. Ved nogle vinduer er der jo ikke meget plads.
Ang. mit problem med det store mellemrum over vinduet/inde i muren - kunne jeg f.eks. have proppet det godt til med rockwool inden mørtelen/fugen?
Ang. revnen: huset er et murstenshus, men lige netop denne vej mod syd er på et tidspunkt pudset op, og det er i pudset, jeg kan se revnen, men jeg vil gøre som du anbefaler.
mvh. Frank
| |
| Accepteret svar Fra : mango | Modtaget 100 point Dato : 10-06-04 22:08 |
|
selvfølgelig skal der cement i mørtel..helt ærligt , det har alle murer også i gamle dage gjort..de lavede faktisk en meget stærk fugemørtel..men det de murede i, var der ingen cement i !!
I gamle dage brugte de jurakalk til at hærde mørtlen med, har næsten samme effekt som cementen, bare er den mere fleksibel.
Vi bruger faktisk den opskrift idag , som de brugte til de gamle kirker.(lidt fortælling om gamle dage *SS*)
Hvis du ingen cemnt har i dine fuger ved vinduet, skal du skrabe det ud igen og lægge noget nyt.
Du kan købe noget ekspanderende ( er ikke sikker på stavemåden) fugebånd, det ville være den bedste løsning, da træet godt kan ånde her. Det bliver brugt meget idag, da det er forholdsvis nemt at lægge i.
Det fåes i forskellige bredder, så mål..og smut ned i dit byggemarked og få det.
Venligst
mango´s mand (murer)
| |
| Godkendelse af svar Fra : fa.dk |
Dato : 14-06-04 20:21 |
|
Tak for svaret mango og andre.
Venligst Frank
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|