Tomater
Tekst af Søren Ryge Petersen
Tomaterne hører til på min top-ti liste over køkkenurter, som jeg forfærdelig nødigt vil undvære. De hjemmeavlede altså. For en fuldmoden, friskplukket og endnu solvarm tomat smager uendelig meget bedre end dem, man køber. Så er det sagt.
Tomaterne kan ikke få for mange frugter, og de skal jo bare blive siddende på planten, til de er fuldmodne. Men tomatplanten holder vi ligesom agurken og vinen strengt i ave ved hjælp af beskæring. Kun én hovedranke med blade og klaser, færdig basta.
Men igen: Man behøver ikke være så konsekvent. Hvis der er god plads i drivhuset, kan man sagtens lade et af sideskuddene vokse videre, give det sin egen opbindingssnor og få nogle ekstra klaser tomater ud af planten. Sidste sommer prøvede jeg at lade en tomatplante få hele 4 ranker med hver sin snor, og det gik helt forrygende. Der kom tomater over det hele. Dog under forudsætning af ovennævnte: At planten aldrig manglede vand og gødning.
En ting mere vedr. tomaterne: De bestøver jo sig selv, men ikke helt. Støvet fra støvbærerne skal drysse ned over støvfanget, og ude i naturen går det helt fint, for der er altid en lille vind eller en regnbyge, som sørger for bevægelse og dermed støvtransport.
Men i drivhuset rører der sig ikke en vind. Og hvis menneskene heller ikke blander sig ret meget, d.v.s. nusser rundt derinde hver dag og beskærer og roder med planterne og dermed skaber bevægelse, så kan det knibe med bestøvningen. Så kommer der for få tomater.
Problemet afhjælpes meget enkelt ved at ryste planterne en gang om dagen. Gå en lille tur og slå til snorene. Eller tag vandslangen og sprøjt vand ud over det hele.
Tomater kan i øvrigt rammes af en række skavanker, som dog sjældent bliver noget stort problem i det lille, private drivhus. Det værste er gråskimmel - især sidst på sæsonen. Frugterne rådner simpelthen p.g.a. af for høj luftfugtighed. Det kan forebygges ved at lade et par vinduer stå åbne hele døgnet.
Ovennævnte er hentet fra boligguiden.dk, Huset& Haven
mvh ans