/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Psykologi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Psykologi
#NavnPoint
Nordsted1 1651
piaskov 1180
3773 997
mulberry 740
vith 600
Birgitta 585
granner01 552
return 510
alan57 461
10  dova 460
Litteratur om socialkonstruktionisme
Fra : Axelise
Vist : 1437 gange
50 point
Dato : 27-04-04 21:52

Kender nogen noget litteratur på dansk om socialkonstruktionisme?
Der findes en masse på engelsk, så det er ikke den slags forslag, jeg søger.
Det må også gerne være en artikel i et tidsskrift el.l., - bare helst på dansk. Og gerne af nyere dato (indenfor 5-8 år)

 
 
Kommentar
Fra : tedd


Dato : 27-04-04 22:22
Kommentar
Fra : Newsreader


Dato : 27-04-04 23:00

Prøv med denne:

Søren Barlebo Wenneberg
Socialkonstruktivisme - positioner, problemer og perspektiver.
Samfundslitteratur, 2000


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 28-04-04 09:25

Hej Tedd.
Jeg kan ikke åbne flere af de filer..... Kan du ikke sende mere nøjagtige oplysninger?

Hej Newsreader.
Tæt på, men jeg søger socialkonstruktionisme og ikke socialkonstruktivisme. To forskellige ting.

Kommentar
Fra : Inkognito65


Dato : 28-04-04 10:29

Hej Axelise

Hvis du søger primær litteratur, kunne du prøve at få fat i bogen "Virkelighed og relationer" (ISBN 87 7706 160 8), skrevet af Kenneth J.
Bogen beskriver socialkonstruktionismens syn på bl.a. individualitet, menneskets ontologiske grundlag, viden og humanvidenskabens tradition. Gergen skyder til tider med skarpt efter de etablerede psykologiske discipliner og traditioner, hvor ej heller den empirisk velfunderede kognitionspsykologi går ram forbi.

Mht. artikler.....så er det bare at søge efter "socialkonstruktionisme" (evt. +/- nogle parametre) på nettet. Der er masser af dem, incl. smarte opstillinger i punktform. Til orientering kan jeg godt åbne artiklerne i Tedd's link. Måske du mangler at installere Acrobat Reader, eller justere opstærningen i din browser.

MVH
Frank

Kommentar
Fra : Inkognito65


Dato : 28-04-04 10:31

Hej igen Axelise

Ups.... Der skulle have stået "Kenneth J. Gergen" i mit forrige indlæg.

Sorry!

Frank

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 28-04-04 10:58

Hej Frank.
Jeg har Kenneth J. Gergens Virkelighed og relationer, som er en rigtig god og spændende bog. Jeg har læst uddrag af Vivien Burr's Social Constructionism men ville meget gerne læse lidt i dén afdeling på dansk istedet. Det er ikke så let tilgængeligt i forvejen, så på engelsk....
Og ja, jeg mangler at installere Acrobat, men jeg ved ikke, hvordan man gør.......
Jeg har fundet en del artikler og indlæg om socialkonstruktionisme på nettet allerede, jeg håbede bare, at én eller anden måske sad inde med viden om en god bog på dansk eller viden om en god artikel i et fagblad. Man kan jo få mange gode hints herinde.
Men tak for dit indlæg, - Gergen var et godt bud, men jeg har læst bogen.

Accepteret svar
Fra : Inkognito65

Modtaget 50 point
Dato : 28-04-04 12:02

Hej Axelise

Acrobat Reader kan du hente her http://www.adobe.dk/products/acrobat/readstep2.html
Efter download dobbeltklikker du på det downloadede programs ikon, og resten går af sig selv. Håber dog du har en bredbåndsforbindelse, for ellers tager det en evighed
Du kan også prøve at gennemse diverse CD-rom'er du måtte have liggende. Ofte findes programmet på en sådan.

Mht. socialkonstruktionismen, ja så havde jeg V. Burr i tankerne. Men det er jo netop en engelsk tekst! Og nu du siger fagblade, så tænkte jeg straks på "Psykolog Nyt". Men mig bekendt har der ikke været bragt en konkret artikel om emnet.
Jeg har desværre ikke kendskab til lige netop "bogen!!", eller "artiklen!!", der rammer hovedet på sømmet, eller i det mindste gennemgår socialkonstruktionismen så minutiøst som V. Burr. Men du kunne jo prøve at slå vejen forbi www.bibliotek.dk. Der har du muligheder for overordnet at søge i mange af landets biblioteker på een gang, samt i det sprog og den form (artikler, bøger, tidskrifter etc.) du måtte ønske.

MVH
Frank


Kommentar
Fra : Inkognito65


Dato : 28-04-04 12:06

Pokkers..... det går ikke så godt med at ramme tasterne idag.

Linket til søgning kommer her www.bibliotek.dk

Hilsen Frank

Kommentar
Fra : Newsreader


Dato : 29-04-04 00:02

Jeg foretog en lille søgning på avisartikler, ikke noget stort, men måske lidt kilde til inspiration:

Boganm: Diverse videnskabelige og filosofiske opslagsværker
(Videnskab: Interlektuel på fem minutter )
Politiken 19 februar 2000 (141 linier)
------------------------------------------------
Debat: Universiteter: Filosofikum i gymnasiet
Politiken 17 februar 2000 (91 linier)
------------------------------------------------
Det psykoterapeutiske landskab
Berlingske Tidende 24 november 1998 (147 linier)
------------------------------------------------
RUCs mytologi
Weekendavisen 26 september 1997 (67 linier)


Godkendelse af svar
Fra : Axelise


Dato : 29-04-04 00:27

Tak for svaret Inkognito65.
Hej Frank.
Tak for al møje og besvær, du har haft - det lykkedes mig faktisk at downloade Acrobat med dine anvisninger, så jeg er dig yderst taknemmelig.
Jeg fandt en meget spændende artikel af Kasper Kofoed (fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift, maj 1999) som hedder: Kommunikation som psykologisk fænomen. Han kommer igennem både Burr, Gergen, Bordieu og andre.
Jeg har lige skrevet bachelor om magt i en Foucault forståelse, hvor vi er gået meget ind i sprog som magt, diskurs som magt osv. - det hele med afsæt i socialkonstruktionisme.
Og nu kan jeg takket være dig og en installeret Acrobat Reader få læst en masse
andre relevante artikler.
Tusind tak for hjælpen.
Også til jer andre, som har hjulpet med gode forslag!
KH Malene                        

Kommentar
Fra : Inkognito65


Dato : 29-04-04 13:27

Hej Malene

Det var så lidt....glad for at du kunne bruge det til noget. Det lyder til at være et spændende BA projekt du skrev, men også lidt svært. Foucault er jo ikke lige en af de nemmeste og mest tilgængelige teoretikere. Jeg brugte ham også i mit BA projekt, hvor jeg skrev om den stigende individualiseringstendens i vores postmoderne samfund ud fra begreber som selviscenesættelse of socialitet.

God fornøjelse med artikel-læsningen.

MVH
Frank

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste