Hej Luke
Jeg går ud fra at du har et grafikkort der understøtter TV out (f.eks. GeForce II Titanium m. tv out). Så skal du downloade den sidste nye driver til grafikkortet. Så tilslutter du kablet mellem grafikkortet og TV'et.
Når hardwaren er på plads, er du klar til indstillingerne. Vi har dansk XP og ovenstående GeForce II grafikkort og hos os fungerer det på flg. måde:
1. Højreklik på skrivebordet => Vælg egenskaber (properties)
2. Klik på fanebladet indstillinger (settings)
3. Vælg avanceret og vælg herefter fanebladet med dit grafikkort (hos mig er det yderst til højre)
4. Vælg NView (det hedder kun NView, når der er tale om et GeForce Grafikkort)
5. Vælg TV og billedet skifter til TV'et
Hos mig skal kablet sidde i, før punkt 4 og 5 kan vælges.
Det er meget svært at forklare bedre, da det er forskelligt fra grafikkort til grafikkort, hvordan det skal gøres, og jeg ikke kender dit grafikkort. Jeg ved ikke om denne guide kan hjælpe dig på vej, for grundprincipperne er de samme.
Held og lykke
/mira