Hej 888 - og hvem der nu har lyst...
Opvaskemaskinesalt bruges som "rengøringsmiddel" i opvaskemaskinens "regenereringsbeholder".
Denne beholder har til opgave at "forberede" (blødgøre) alm. postevand til opvaskeprocessen.
Denne forberedelse foregår ved, at maskinen tager vand ind til opvasken gemmen en beholder fyldt med en form for harpikskugler ( De er klæbrige, og alle urenheder, så som jernspåner, kalk, okker etc. binder hertil )
Herved opnås der næsten helt rent vand til opvasken.
Nu kommer blot det problem, at denne beholder med harpikskugler jo på et eller andet tidspunkt vil blive uhjælpeligt tilstoppet, hvis ikke den renses på en eller anden måde.
Her indtræder så saltets rolle ! - Hver eneste gang maskinen startes "regenererer" den - dvs. at maskinen lukker
vand ind gennem en beholder med salt - og herfra baglæns gennem beholderen med harpikskugler.
Harpikskuglerne har den egenskab, at når de bliver påvirket af saltvand, mister de den klæbende effekt.
Herved slipper de alt "skidtet", og dette ryger direkte i afløbspumpen - helt uden nogensinde at have været inde i maskinens "opvaskerum " - faktisk meget snedigt !
Denne proces tager normalt kun små 30 sekunder - herefter tager maskinen påny vand ind gennem beholderen med harpikskuglerne - som nu, uden påvirkning af saltvand, igen bliver klæbrige - og det hele kører igen derudad !
Derfor kan salt IKKE undværes i opvaskemaskinen - heller ikke selv om der ikke er noget kalk i vandet !
OBS:
Dette betyder også, at saltvandet ikke har noget egentligt med opvasken at gøre - selv om mange tror dette.
Prøv at forestille dig, hvordan alt porcelæn og bestik ville smage af salt - hvis dette var tilfældet !
Og ikke at forglemme, ville maskinen meget hurtigt blive "ræverød" indvendigt, hvis saltet fik kontakt med opvasken.
Så derfor ! - hvis din opvask ruster meget - og hvis der er afsmag af salt på porcelæn etc. - ja, så er der noget galt. Kontroller da, om maskinens saltlåger er hel og fri for revner, of selvfølgelig er skruet ordentligt på.
( Hvis dette er ok, kan der være en defekt ved den magnetventil der lukker vand ind i saltbeholderen )
Afspændingsmiddel:
Afspændingsmiddel bruges i opvaskemaskinen til at bryde vandets "overfladespænding"
Test: Prøv at hælde iskold vand i et drikkeglas - lige netop så meget, at der er "top" på vandet.
( Kendes af flere fra den kolde julesnaps ...)
Lad herefter 1 lille dråbe afspændingsmiddel dryppe ned på vandspejlet - og vupti - vandet løber over -
Vandets overfladespænding er brudt !
Afspændingsmidlet bruges i det sidste hold skyllevand i opvaskemaskinen - for at undgå at der ligger vandperler
på glas, porcelæn etc. under tørreprocessen - Hvis der ikke anvendes afspændingsmiddel, vil man kunne se de karakteristiske runde "kalkringe" på glas og lign. - fra indtørrede vandperler.
A: For lidt afspændingsmiddel: Kalkplette / ringe
B: For meget afspændingsmiddel: "Fedtet" opvask - et blåt skær over de klare drikkeglas.
( Og ikke at forglemme - miljøsvineriet - det er noget møg at hælde ud i naturen !)
Hører du til typen der ikke vasker bil i solskin ? - det kan du godt ! - du skal blot i det sidste hold
"skyllevand" fra en spand, hælde lidt afspændingsmiddel ( Og jeg mener LIDT ! ) - og hælde dette over den nyvaskede vogn - så kommer der ingen vandperler når bilen "sol-tørrer" - men det var et sidespring.
Jeg ved godt at spørgsmålet er lukket - men måske kaster dette alligevel lys over et eller andet ...
- og så gik der jo tid med det...
MVH. - Ole Brink -
www.hvidevaredele.dk