/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kat i lejlighed
Fra : Katrine
Vist : 5125 gange
20 point
Dato : 17-05-01 15:08

Hej

Jeg har planer om at købe en kat, men har nogen spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med.

Jeg bor i en toværelses lejlighed og katten vil ikke få mulighed for at komme ud. Hvad skal jeg gøre for at katten ikke keder sig? Jeg har set forskellige klatre miljøer, men synes at de er temmelig dyre. Kan man ikke lave nogen selv? Hvad skal jeg så være opmærksom på?

Kattebakke og grus? Jeg har set nogen bakker med filter til at tage lugten og svingdør –har det nogen reel betydning? Hvilket kattegrus er det bedste - gerne med så lidt lugt som muligt?

Hvad med mad? Er noget bedre end andet? Hvordan finder jeg det bedste til min kat? Hvad med kattegræs og katteurt? Skal jeg have det? Kan jeg selv så det?

Hvad med legetøj? Hvor meget? Hvad? Kan jeg lave det selv? Er der noget, som jeg skal undgå? Jeg har hørt at garnnøgler er en dårlig ide. Er det rigtigt?

Jeg har planer om at købe en ganske almindelig hunkat, som jeg så vil have steriliseret. Er det et fornuftigt valg? Jeg vil helst have en killing, men har også tænk på at tage en tur til Kattens værn. Er der nogen fra Aalborg, som kan fortælle mig om gode/dårlige erfaringer med Kattens Værn her.

Vil det kræve dobbelt så meget at have to katte? To af alting - bakker, klatremiljøer, vand-/madskål osv.? Eller vil det være en fordel at de har hinanden?

Jeg har lånt nogen bøger bl.a. Katte i lejlighed. Katrin Behrend har mange gode forslag bl.a. til indretning, men min lejlighed er ikke så stor. Hvad er vigtigst? Hvad skal jeg som minimum investere i?

Er det synd at have en kat i en lille lejlighed? (Jeg er selv opvokset på landet, hvor kattene løb frit rundt ude og inde.)

Jeg ved godt at det er mange spørgsmål, men jeg håber at i ved fælles hjælp kan hjælpe mig med tips og ideer.

På forhånd tak. Katrine



 
 
Kommentar
Fra : gandalf


Dato : 18-05-01 15:20

Hej Katrine,

Vi har haft 2 katte i en lejelighed tidligere, og hvis du ikke har tænkt dig, at lade din kat gå ud, skal du bestemt ikke købe en gårdkat, for de vil ikke finde sig i, at blive holdt inde. Vi blev nødt til, at gå af med vores første kat af samme grund.

Derefter købte vi 2 perserkatte, og der har aldrig været nogle problemer, for racekatte er mere nede på jorden end gårdkatte.

Klatre miljøer og legetøj er totalt ligegyldigt at gå ud og købe, for katte skal nok selv finde ud af hvad de gider og lege med, vi købte for gud ved hvor mange penge, da vi anskaffede den første kat, og den gad overhovedet ikke at lege med noget af det. Så prøv først, at finde ud af, hvad slags ting din kat kan li.

KATTEBAKKE:
Stanken fra kattebakken kan ikke udelukkes, vi har prøvet med specialt grus, og med filter det hjælper ikke, det eneste som hjælper er, at skifte den hver dag, nu har vi 2 katte, så det kan være, du kan nøjes med hver anden dag.

MAD:
Vi giver vores katte tørfoder, så siger de kloge, at katten lever længere.

2 KATTE:
Du skal bestemt ikke have 2 af alting når du har 2 katte, kun af maden, og alt det andet er til deling.

Det var så lidt af mine erfaringer, held og lykke med resten af dine spørgsmål, og med dit katte køb.

Gandalf


Accepteret svar
Fra : Kenn

Modtaget 20 point
Dato : 24-05-01 08:30

Hej Katrine!
Sikke en masse spørgsmål, det er dog helt ok, for der er mange ting at overveje når man skal have kat.
Må du overhovedet have husdyr i din lejlighed, kik i din lejekontrakt om du må, eller ej.
Du spørger om kattelegetøj, vores erfaring er at kattene syntes bedst om det vi selv laver, jeg kan ikke se hvad der skulle være galt med et garnnøgle, det har man brugt al den tid jeg kan huske. Bordtennisbolde er mægtig skægge for katten, hver gang den prøver at fange den, smutter den fra den igen.
Vi har selv lavet et kradsebræt/klatre miljø, med tre brædder hvorpå der er hæftet noget kokosmåtte lignende gulvtæppe, med hæfteklammer, brædderne er så sat fast på en trekantet plade for oven, det virker fint. Hvis du har mulighed for det, så lav noget katten kan balancere på, katte elsker at balancere.
Vi har en CAT PAN ODO TRAP kattebakke med svingdør og filter, den er rimelig billig og virker fint.
I kattebakken har vi CRYSTAL CLEAR LITTER PEARLS, det er lidt dyrt men meget effektivt, både hvad angår lugt, og når bakken skal tømmes.
Ang. kattemad, køb ALDRIG mad på dåse, det er kun vand og tomme kalorier, tun i vand, derimod er en god "godbid" til din kat. Vi bruger RYAL CANIN FIT til vores katte der er 3 år. RYAL CANIN har et program med foder til katten fra den er killing til den er voksen, der giver en flot pels og god afføring. Man behøves ikke kattegræs/urt, vi bruger det aldrig og vores katte har det fint.
Det kan helt klart anbefales at få en killing så du kan følge dens udvikling, helt fra den er lille. Om det er en han eller hun er vist ligemeget.
Vi har to katte, en han og en hun, begge er neutraliseret. De har stor glæde af hinanden, de leger og slås for sjov. Vi bor dog et sted med god plads, men det ville også nok kunne gå i en toværelses. Vær dog forberedt på at den dyre ming vase ikke står et udsat sted når de jagter hinanden.
Man behøves ikke at have to af alting, bare fordi man har to katte.

Når man har kat, følger der et ansvar med, man kan ikke bare smutte 14 dage til Kos, uden der er nogle der ser efter katten og giver den rent vand og mad hver dag.

Vi håber du kan gøre brug af vores erfaringer, held og lykke med dit valg

Hilsen
kenn


Kommentar
Fra : Charlotte_J


Dato : 31-05-01 14:02

Hej Katrine,

Jeg har haft kat både på kollegieværelse og i lejlighed, hvor der ikke var udgangsmulighed. Det er slet ikke noget problem.
MINE erfaringer er følgende:
- Gårdkatte kan sagtens bo i lejlighed. Du skal bare have den lige så snart den har sluppet patten :)
- Du kan godt finde en dejlig ungkat hos Kattens Værn, men de er ikke meget for at lade een rende med andet end perserkatte, hvis man bor i lejlighed.
- Fordelen ved Kattens Værn er dog, at de sørger for vaccinationer og kastration. Det betyder faktisk at en kat fra Kattens Værn er billigere at anskaffe sig, end en gårdkat til en 50'er. De første to dyrlægeregninger løber hurtigt op i 1000 kr, mens Kattens Værn tager - jeg mener det er - omkring 450 kr. for en kat.
- En kastreret hankat er efter min mening roligere end en hunkat! Jeg havde to kastrerede hankatte i en to-værelsers lejlighed uden problemer, - min veninde havde hunkatte, og de var de mest hysteriske bæster jeg nogensinde havde været i nærheden af! Dermed selvfølgelig ikke være sagt, at hunkatte ikke er dejlige ;)
- Du er nødt til at have et krædsebrædt! Lav et selv, eller køb et, - ellers bliver det for dyrt i nye paneler og tapet ;) Da jeg boede i lejlighed havde jeg et helt enkelt fritstående ét. Det behøver ikke være i flere etager med huler og hængekøjer.
- Hvis du har plads, skulle du måske overveje dette: Få lavet en hylde i 30 - 40 cm bredde til at placere over en dør (vores var i entreen) i hele dørens længde. Få fat i en lang bjælke, som du beklæder med kokos eller gulvtæpperester, som du så anbringer skråt fra gulv til hylde (det kan faktisk gøres meget pænt og behøver ikke fylde meget). På hylden kan du lægge en pude eller lille tæppe. Katte elsker at komme højt til vejrs, - og har de sådan en privat udkigspost, kan du undgå, at de kravler i reolerne.
- Kattebakker og grus ... Vi har overdækkede kattebakker, men ikke af hensyn til lugten - det er mere for at undgå kattegrus over hele gulvet! Køber du CRYSTAL CLEAR LITTER PEARLS som Kenn foreslår, kan du måske undgå lugten lidt længere end med almindeligt grus, - til gengæld får du sandelig også lov til at betale for fornøjelsen! Vi skifter grus to gange om ugen (vi har to katte, to bakker, - og så render kattene endda ude) - og det synes jeg er tit. Men jeg køber så til gengæld også det billigste grus, jeg kan komme i nærheden af.
- Kattegræs er en god idé. Det hjælper kattene til at komme af med hår i maven. Jeg har dog aldrig kunnet få mine katte til at interessere sig for stadset, - de vil helle æde yukka-palmer ;)
- Du kan roligt holde dig til tørfoder. Det er billigst og bedst i længden. Mine får en lille skefuld dåsemad hver aften, men det er kun fordi jeg er kommet til at vænne dem til det, - og får de ikke "rigtig mad" hver aften nu, bliver der en allerhelvedes ballade!
- Du må aldrig give katten en garnnøgle. Er uheldet ude, kan den bide et stykke af, sluge det, - og så er det oftest en tur til dyrlægen, for snore, tråde, elastikker osv kan lave en voldsom ravage i missers tarmsystem!
- Små bolde af blødt gummi er heller ikke gode. Sluger katten et stykke gummiet, kan det stivne når det kommer i forbindelse med kattens mavesyre, og det kan man nok tænke sig vil give problemer ned gennem tarmene!
- Det bedste legetøj, jeg kan give mine katte, er kugler af sammenkrøllet papir, og små lærredsposer med tørret katnip.
- Når du nu bor i lejlighed, er det en god ide at lave nogle rammer med fintmasket volierenet til at sætte i dine vinduer, når du lufter ud!!
Jeg håber du kan bruge noget af alt det her :)
Held og lykke med projekt mis!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste