Kostfibre udgøres af plantemateriale, fortrinsvis fra planternes cellevægge.
Fysiologisk defineres kostfiber som den rest af kostens vegetabilier, der ikke nedbrydes af fordøjelsesenzymer, som mennesket selv producerer.
Flere undersøgelser har fundet, at en kost med højt kostfiberindhold er ledsaget af nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom.
Den vigtigste fysiologiske virkning af kostfiber finder sted i tyktarmen. Kostfiber øger passagehastigheden gennem tyktarmen og øger fæcesmængden. En høj indtagelse af kostfiber vil modvirke forstoppelse.
Fibrene binder væske i tarmen, hvilket resulterer i et mere voluminøst tarmindhold, som stimulerer tarmmotorikken og sikrer en hurtigere transittid. De vanduopløselige fibre (kornprodukter) har en speciel god effekt på tarmfunktionen. Generelt er kostfiber fra kornprodukter bedre ved obstipation end fibre fra frugt og grøntsager.
Ovenstående er udpluk fra en lærebog for sygeplejestuderende: "Ernæring og diætetik"
(Fæces er afføring og obstipation er et andet ord for forstoppelse)